Driftsoverenskomster med selvejende institutioner

Resumé

Socialudvalget orienteres om forvaltningens arbejde med driftsoverenskomster på baggrund af en bestilling afgivet på udvalgsmødet den 7. oktober 2020. Forvaltningen er aktuelt i gang med forhandlinger med flere samarbejdspartnere om indgåelse af driftsoverenskomster som led i en langsigtet indsats for at opdatere de samarbejdsrammer, som kommunen har med selvejende institutioner.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Socialforvaltningen samarbejder med selvejende institutioner til at løse en række socialfaglige opgaver. Det sker bl.a. ved at indgå en driftsoverenskomst, der beskriver de indholdsmæssige og økonomiske rammer for institutionens drift. Forvaltningen indgår driftsoverenskomster, når der er tale om specialiserede ydelser, som kommunen ikke selv råder over, og hvor kommunen som udgangspunkt disponerer over alle pladser eller ydelser i tilbuddet.

Forvaltningen er i gang med at opdatere driftsoverenskomster samt gennemføre udbud eller indgå driftsoverenskomster med leverandører, hvor ydelsen overstiger 5,6 mio. kr. over en periode på fire år. Det sker på baggrund af en beslutning fra Socialudvalget den 20. september 2017 og i henhold til EU-regler for udbud.

I forlængelse af beslutningen fra 2017 er forvaltningen ved at indgå driftsoverenskomster med en række selvejende institutioner, hvor samarbejdet tidligere var reguleret i samarbejdsaftaler. Forvaltningen vurderer forud for disse forhandlinger, om der skal ske en konkurrenceudsættelse af opgaven. Hvis det ikke skønnes hensigtsmæssigt, fx hvis den leverede ydelse er så specialiseret, at den ikke vurderes at kunne leveres af andre aktører, indledes der forhandlinger med den selvejende institution om indgåelse af driftsoverenskomst.

I forhandlingerne om driftsoverenskomst stiller forvaltningen en række standardkrav, da kommunen som følge af sit myndighedsansvar og forsyningspligt skal sikre den fornødne kvalitet i opgaveløsningen og fastsætte de overordnede rammer herfor. Forvaltningen anerkender, at disse standardkrav kan opleves som firkantede, og at processen med indgåelse af driftsoverenskomster i det hele taget opleves som tung. Reglerne på området er relativ komplekse, men forvaltningen har fokus på at tilrettelægge så smidige og gennemsigtige processer som muligt, herunder på baggrund af de opnåede erfaringer med de hidtidige forløb.

Løsning

Kommunen kan ifølge serviceloven få socialfaglige ydelser levereret af private virksomheder, herunder selvejende institutioner, med henblik på at opfylde sin forsyningsforpligtelse. Det sker enten via driftsoverenskomster, tilskud, samarbejdsaftaler, køb efter udbud eller direkte køb af ydelser for enkeltborgere. Samarbejdet med de selvejende institutioner sker typisk i form af en driftsoverenskomst, hvis der er tale om et længerevarende samarbejde med betydeligt omfang, mens de andre samarbejdsformer anvendes ved aftaler af mindre omfang eller tilbud, som forventes at ændre sig over tid.

Gensidigt bebyrdende aftaler med selvejende institutioner er som udgangspunkt udbudspligtige, hvis kontraktsummen overstiger 5,6 mio. kr. Det gælder dog ikke, hvis institutionen er undergivet samme kontrol som forvaltningens egne tilbud, hvis mere end 80 % af dette tilbuddets aktiviteter udføres for forvaltningen, og hvis der ikke indgår private kapitalandele i den selvejende institution (jf. den ”udvidede in house” regel i udbudslovens § 12).

Forvaltningen vurderer fra sag til sag, om køb af et socialt tilbud skal udbydes, eller om der er grundlag for at indgå aftale direkte med tilbuddet. Forvaltningen indgår driftsoverenskomster med leverandører inden for fx botilbud, aktivitets- og samværstilbud, stofmisbrugsbehandling, døgninstitution for børn og unge og særlige klubtilbud til børn og unge. Socialforvaltningen har aktuelt driftsoverenskomster med fem samarbejdspartnere på handicapområdet, 20 på udsatte/sindslidende området og tre på børne- og ungeområdet. Der er planer om indgåelse af yderligere driftsoverenskomster de kommende år.

Ifølge kommunestyrelseslovens § 2 må en kommune som udgangspunkt ikke overdrage en opgave til en anden retlig enhed og samtidig bevare fuld kontrol. Da de selvejende institutioner er selvstændige juridiske personer, skal driftsoverenskomsten give rum til, at institutionen kan disponere frit inden for de overordnede rammer, der er fastsat af kommunen. Indgåelse af driftsoverenskomster med selvejende institutioner er ikke reguleret i serviceloven, men sker på baggrund af forhandlinger. Driftsoverenskomsten med de selvejende institutioner vil typisk indeholde følgende bestemmelser:

• Tilbuddet skal være en del af et centerfællesskab.
• Tilbuddets bestyrelse og daglige ledelse har ansvar for, at personalegruppen har den relevante faglige sammensætning.
• Tilbuddets bestyrelse ansætter og afskediger personale. Ansættelse og afskedigelse af tilbudsleder sker dog under forbehold af kommunens godkendelse.
• Kommunen afholder tilbuddets driftsudgifter, og udmelder tilbuddets endelige budget efter retningslinjer fastsat af kommunen.
• Tilbuddet anvender det udmeldte budget efter retningslinjer, som er fastsat af kommunen. Kommunen fører kontrol med budgettets overholdelse i henhold til kommunes retningslinjer herfor. Tilbuddet skal derfor føre løbende regnskab med udgifter og indtægter i henhold til retningslinjer fastsat af kommunen.
• Tilbuddet forpligter sig til at leve op til den til enhver tid gældende lovgivning, samt Københavns Kommunes politiske målsætninger og retningslinjer for arbejdet med målgruppen. Overenskomsten vil således være underlagt kommunalbestyrelsens beslutninger, herunder beslutninger vedrørende aktivitets- og serviceniveau og de deraf følgende budgetmæssige tilpasninger.

En driftsoverenskomst indebærer, at de selvejende institutioner regnes som en del af den kommunale forvaltning og er underlagt de kommunale politikker, retningslinjer, instrukser, kvalitetskrav mv. Disse tilbud adskiller sig dog fra de kommunale ved at have:

• egen bestyrelse og ledelse (ikke en del af det organisatoriske hierarki),
• mulighed for at fastsætte og kunne agere ud fra et særligt værdigrundlag,
• arbejdsgiveransvaret for institutionens personale,
• et videregående og selvstændigt økonomisk ansvar,
• selvstændigt ansvar i forhold til Socialtilsynet, både for så vidt angår godkendelse og løbende driftstilsyn.

Selvejende institutioner anvender i nogle tilfælde en fondsmodel, som giver anledning til drøftelser ifm. fornyelse og indgåelse af nye driftsoverenskomster. Modellen indebærer, at tilbuddet bliver opdelt i en ejendomsfond og en driftsfond, hvor driftsfonden indgår lejeaftale med ejendomsfonden om leje af bygninger. Forvaltningen skal ved godkendelse af kontraktens indhold og husleje sikre, at der ikke sker en formueophobning i ejendomsfonden.

Derudover er vedligeholdelse af de selvejende institutioners fysiske rammer et spørgsmål, som giver anledning til drøftelser. I de hidtidige driftsoverenskomster har det ikke været tydeligt nok, i hvilket omfang forvaltningens dækning af driftsudgifter omfatter vedligeholdelse. Forvaltningen arbejder på en model, hvor dette tydeliggøres.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialforvaltningen planlægger, at der er indgået opdaterede driftsoverenskomster og indgået nye driftsoverenskomster indenfor to-tre år.

Mikkel Boje

/ Lone Berner Wolff

Indstillingen blev taget til efterretning.

Kontorchef Lone Berner Wolff deltog under punktets behandling.