Mødedato: 11.11.2015, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Socialudvalgets oktoberprognose 2015

Se alle bilag
Socialudvalget skal godkende regnskabsprognose pr. oktober 2015.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,
  1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. oktober 2015.

Problemstilling

Socialudvalget skal ifølge Cirkulære for budgetopfølgning 2015 aflevere regnskabsprognose pr. oktober til Økonomiforvaltningen. Regnskabsprognosen for Socialforvaltningen indgår i den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune.

Løsning

Socialforvaltningen forventer balance på servicedriften i regnskab 2015. Socialforvaltningen forventer desuden et mindreforbrug på Efterspørgselsstyrede overførsler på 8,8 mio. kr. samt balance på anlæg og finansposter.

Overordnet forventes, der på baggrund af regnskabsprognosen for oktober balance på socialforvaltningens samlede ramme. Balancen dækker over en række mer- og mindreforbrug på de enkelte områder. Styringsmæssigt har forvaltningen særligt fokus på området for Borgere med handicap, der er økonomisk udfordret. Herudover er der særligt fokus på den fælles budgetpulje vedr. dagbehandling, der er delt med Børne- og ungdomsforvaltningen (BUF).

 Tabel 1: Forventet regnskab 2015 pr. oktober, mio. kr. 

Bevilling

Korrigeret budget 2015

Forventet regnskab 2015

Forventet afvigelse*

Forventede budget-korrektioner**

Forventet afvigelse efter korrektioner*

Forventet overførsel til 2016 og tilbageførsel til kassen

Forventet afvigelse efter forventet overførsel til 2016*

Servicedrift

5.163,3

5.151,9

11,5

-11,5

0,0

0,0

0,0

Børnefamilier med særlige behov

1.385,0

1.371,3

13,7

-8,2

5,5

0,0

5,5

Hjemmepleje

338,8

338,8

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Borgere med sindslidelse

760,8

760,6

0,2

1,2

1,4

0,0

1,4

Udsatte voksne

493,9

506,3

-12,3

11,9

-0,4

0,0

-0,4

Borgere med handicap

1.901,9

1.914,5

-12,6

4,0

-8,7

0,0

-8,7

Tværgående opgaver og administration

282,9

260,4

22,5

-20,3

2,2

0,0

2,2

Overførsler mv.

1.359,6

1.351,0

8,6

0,2

8,8

0,0

8,8

Anlæg, i alt

105,1

-1,3

106,4

-106,4

0,0

0,0

0,0

Finansposter, i alt

6,3

23,8

4,5

19,3

-19,3

4,5

0,0

Forventede afvigelser på servicedriften efter korrektioner (jf. tabel 1)

Børnefamilier med særlige behov udviser et forventet mindreforbrug på 5,5 mio. kr. svarende til 0,4 pct. Mindreforbruget består primært af et mindreforbrug på Foranstaltninger og tidlig indsats. Faldet i udgifterne til plejefamilier og døgnanbringelser skyldes at udgifterne til døgnanbringelser er faldet. I forbindelse med budgetlægningen for 2015 var det desuden planlagt at øge antallet af helårsbørn i plejefamilier. Det har dog ikke været muligt at realisere den budgetterede stigning blandt andet, som følge af at der har været udfordringer med at få godkendt plejefamilier. 

Hertil kommer, at der er et mindreforbrug på Sikrede institutioner, som skyldes, at ungdomskriminaliteten i København er faldende, hvilket afspejler sig i et lavere antal fremstillinger i døgnvagten. 

Hjemmepleje forventes balance.

Borgere med sindslidelse udviser et forventet mindreforbrug på 1,4 mio. kr. svarende til 0,2 pct. Mindreforbruget er stykket sammen af et merforbrug på køb og salg af pladser der modsvares af mindreforbrug vedr. færdigbehandlede patienter. Mindreforbruget skyldes at der sker en hurtigere hjemtagning af færdigbehandlede patienter, hvilket resulterer i færre indlæggelsesdøgn, samt mindre restafregning end forventet. 

Udsatte Voksne
udviser tilnærmelsesvis balance med et forventet merforbrug på 0,4 mio. kr. svarende til 0,1 pct. Afvigelsen dækker over et merforbrug vedr. kvindekrisecentre. Det er et område der styringsmæssigt giver store udfordringer som følge af at visitationen sker via selvhenvender princip. Merforbruget skyldes primært stigende takster på kvindekrisecentre samt øget køb af pladser på Herberger. Merforbruget modsvares af et mindreforbrug vedr. misbrugsomlægningen.

Merforbruget vedr. Udsatte Voksne skal ses i lyst af interne omplaceringer i forbindelse med juliprognosen, hvor bevillingsområdet blev tilført 8,2 mio. kr. fra andre bevillingsområder med henblik på at opnå balance.

Borgere med handicap
udviser et forventet merforbrug på 8,7 mio. kr. svarende til 0,5 pct., hvilket primært skyldes, stigende aktivitet på dagbehandling og fleksible indsatser, dyre anbringelser på børneområdet samt stigende udgifter til døgn- og dagtilbud til voksne.

De dyrere anbringelser på børneområdet skyldes primært stigende pladspriser. Enhedsprisen er i steget fra 674 t. kr. i 2014 til 947 t. kr. i 2015, hvilket er en stigning på 13 procent. Aktiviteten er i samme periode faldet med 3,2 procent fra 95 til 92. Både stigende enhedspriser og faldende aktivitet har gennem en årrække været tendensen på området børn og unge med handicap.

Modsat skyldes merforbrug på dagbehandling og fleksible skoleindsatser primært en højere aktivitet af antal børn i ordinære dagbehandlingstilbud end forudsat i den fælles dagbehandlingspulje med BUF.

For at nedbringe merforbruget har SOF og BUF i fællesskab udarbejdet handleplaner. Udgangspunktet for udredningen er, at forvaltningerne skal se på hele tilbudsviften i begge forvaltninger, når det enkelte barn afklares.

På området døgntilbud til voksne med handicap er ligeledes stigende pladspriser på købte døgnpladser den primære årsag til forventningen om merforbrug. Enhedsprisen er steget med 3,2 procent, fra 850 t. kr. i 2014 til 877t. kr. i 2015. På samme vis, som på området for børn og unge med handicap, har der de senere år været tendens til stigende enhedspriser på området for voksne med handicap.


Desuden forventes dagområdet at udvise et merforbrug som følge af at et stigende antal borgere, der visiteres til aktivitet og samværstilbud til en samtidig stigende enhedspris. I modsat retning forventes et mindreforbrug på foranstaltninger til borgere med handicap i og udenfor eget hjem, som primært skyldes lavere aktivitet end budgetteret for de senhjerneskadede.

Merforbruget vedr. Borgere med handicap skal ses i lyst af interne omplaceringer i forbindelse med juliprognosen, hvor bevillingsområdet blev tilført 6,1 mio. kr. fra andre bevillingsområder med henblik på at opnå balance.

Tværgående opgaver og administration
forventes et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. svarende til 0,8 pct., hvilket primært skyldes tilbageholdenhed og lavere afregning i forhold til arbejdsskadeforsikring end budgetteret.

Styringsområdet Overførsler mv. udviser et forventet mindreforbrug på 8,8 mio. kr. på Efterspørgselsstyrede overførsler. Mindreforbruget er sammensat af mindreforbrug på førtidspension og personlige tillæg, som skyldes et lavere aktivitetsniveau end forudsat i budget 2015, samt mindreforbrug vedr. Sociale ydelser der skyldes mindreforbrug på Enkeltydelser. Mindreforbrugene modsvares af merforbrug vedr. Indtægter fra den centrale refusionsordning, som skyldes færre indtægter end budgetteret som følge af et ændret foranstaltningsmønster på børneområdet, som har medført færre dyre anbringelsessager
.

På Anlæg forventes balance.

Finansposter
udviser en forventning om balance. 

Uddybende forklaringer på de enkelte bevillingsområders afvigelser på hovedaktiviteter fremgår af bilag 1 Uddybende prognoseforklaringer.

3.  Kvartals
regnskab 2015 og 3. Opfølgning på Drifts- og hensigtserklæringer

3. Kvartalsregnskab og 3. opfølgning på Drifts- og hensigtserklæringer er vedlagt som bilag (bilag 2 og bilag 3).

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser af sagen.

Videre proces

Socialforvaltningen vil i den særskilte sag om Budget i balance, som behandles i forlængelse af prognosen (SUD 11.11.2015), anmode om etårige tillægsbevillinger til dækning af merforbrug på målgruppeområder i 2015 via omplaceringer indenfor Socialudvalgets egen ramme.

Efter Socialudvalgets behandling af prognosen forelægges Økonomiudvalget en samlet prognose for hele kommunen.

Anette Laigaard  
    
                                / Katrine Bagge Thorball

 

 

Beslutning

Kontorchef Katrine Bagge Thorball deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.
Til top