Temadrøftelse om Socialforvaltningens indsatser for udsatte borgere med grønlandsk baggrund

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter Socialforvaltningens indsatser og udfordringer ift. målgruppen af udsatte borgere med grønlandsk baggrund.

Problemstilling

Med denne temadrøftelse introduceres Socialudvalget til målgruppen af udsatte voksne med grønlandsk baggrund i København samt til forvaltningens indsatser til målgruppen. Udvalget introduceres desuden til et foreslået pilotprojekt på området.

Løsning

Ifølge Danmarks Statistik bor der ca. 16.800 borgere med grønlandsk baggrund i Danmark. Langt de fleste er velfungerende, men en mindre del af gruppen – ca. 1.000-1.500 borgere – har sociale udfordringer og ender af forskellige årsager med at leve en udsat tilværelse.

Kofoeds Skole udarbejdede i 2020 rapporten ”Fra Grønland til Gaden” (bilag 1), hvor der er beskrevet nogle af de væsentligste årsager til, at grønlandske borgere vælger at forlade Grønland og rejse til Danmark. Årsagerne er bl.a. ønsker om at få sin egen bolig; at komme væk fra en konflikt eller et problem; at få en ny start; samt at få hjælp til behandling af sygdom, misbrug og psykiske forhold. For andre er det ønsker om at studere eller søge arbejde, der trækker dem mod Danmark. Beslutningen om at flytte bygger som regel på en kombination af flere forhold.

Socialforvaltningens indsatser til udsatte borgere med grønlandsk baggrund

Der er en overrepræsentation af borgere med grønlandsk baggrund i udsattemiljøet i København. Det er dog ikke alle i gruppen af sårbare borgere med grønlandsk baggrund, der er i målgruppen for Socialforvaltningens tilbud og indsatser. Socialforvaltningens målgruppe er borgere, der har behov for støtte i forhold til deres handicap, sindslidelse, misbrug, kriminalitet, hjemløshed samt børn og unge i mistrivsel, uanset kulturelt eller etnisk tilhørsforhold.

Forvaltningen har kontakt med udsatte borgere med grønlandsk baggrund gennem de generelle indsatser og tilbud til udsatte grupper. Som led i indsatsen til borgere med langvarige ophold på herberger, der med Budget 2022 fik en varig bevilling, indgår desuden en særlig opmærksomhed på målgruppen af udsatte borgere med grønlandsk baggrund.

Der opholder sig en del udsatte borgere med grønlandsk baggrund på Christianshavn, herunder Christiania, hvor de udgør en relativt stor andel af målgruppen for Hjemløseenhedens opsøgende Christianiateam. Borgere med grønlandsk baggrund udgør desuden en stor andel af brugerne af Natcaféen, Bocentret og Herbergscentret på Sundholm på Amager. I april 2022 var 24 % af forvaltningens herbergs- og plejepladser på Sundholm således belagt af borgere med grønlandsk baggrund.

De seneste år har man på Sundholm oplevet en øget tilstrømning af unge grønlandske borgere under 30 år. Gruppen af unge adskiller sig fra de øvrige i målgruppen ved, at de unges misbrug hurtigt eskalerer fra et misbrug af alkohol og hash til stærkere rusmidler som fx kokain. Blandt mændene er flere involveret i stofhandel og kriminalitet, og nogle kvinder involveres i prostitution. Medarbejdere på Sundholms botilbud og Hjemløseenhedens gadeplansmedarbejdere oplever, at det er vanskeligt at etablere kontakt med gruppen. De unge er bl.a. svære at motivere til rusmiddelbehandling og andre tilbud, der ikke er placeret på Sundholm og Christiania, hvor de har deres sociale netværk.

Socialforvaltningen har ikke et fast formelt samarbejde med Grønland, men der har været en række enkeltstående samarbejder. Nogle medarbejdere fra Grønland har fx været i praktik i U-turn (rusmiddelbehandling for unge). Syv sagsbehandlere fra Borgercenter Børn og Unge var i 2020 udlånt til to grønlandske kommuner i fire måneder, og i begyndelsen af 2021 var en medarbejder fra Hjemløseenheden udlånt som socialchef i Kommuneqarfik Sermersooq. Senest har en medarbejder fra Hjemløseenheden hjulpet med at etablere et gadeplansteam i Nuuk.

I NGO-regi er der en række indsatser og tilbud i København målrettet udsatte borgere med grønlandsk baggrund. Foreningen Grønlandske Børn har fx et projekt for unge grønlandske forældre, Det Grønlandske Hus har bl.a. en mentorordning, et værestedstilbud og en ungeindsats, og Kofoeds Skole har en række forskellige tilbud for målgruppen.

I 2021 udarbejdede Socialforvaltningen i samarbejde med flere private aktører i København pjecen ”Samarbejde med udsatte mennesker med grønlandsk baggrund” (bilag 2). Pjecen er målrettet medarbejdere, der i deres arbejde møder borgere med grønlandsk baggrund. Det kan fx være på et botilbud, jobcentret, i rusmiddelbehandling, Hjemløseenheden eller hospitalsvæsnet. Sprog- og kulturforståelse er ofte væsentlige barriere i mødet mellem den udsatte borger med grønlandsk baggrund og det offentlige system. Pjecen bidrager med enkle greb og tips til professionelle, som arbejder med målgruppen i det offentlige. 

Forslag om pilotprojekt: Den Gode Hjemrejse

Nogle af de borgere med grønlandsk baggrund, som opholder sig i Danmark, kan med den rette indsats måske få et bedre liv i Grønland, hvis de får den nødvendige støtte til at genetablere sig i Grønland på en god og værdig måde. I november 2021 rettede den daværende socialborgmester derfor henvendelse til social- og ældreminister Astrid Krag med en opfordring om at bakke op om et projektforslag med arbejdstitlen Den Gode Hjemrejse, som forvaltningen har udarbejdet i samarbejde med Kofoeds Skole.

Den Gode Hjemrejse er tænkt som et samarbejdsprojekt forankret på nationalt niveau mellem Danmark og Grønland. Indsatsen i projektet kan tilrettelægges med inspiration fra Socialforvaltningens gode erfaringer med et transitprogram for udenlandske hjemløse og kan fx bestå af en afklaring af borgerens situation og motivation for hjemrejse, efterfulgt af en plan for den gode modtagelse i Grønland i et tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder, borgerens netværk og relevante NGO'er og civilsamfund. Projektet er ikke kun relevant for København, og forvaltningen har derfor kontaktet Aalborg, Aarhus, Odense og Esbjerg kommuner, som alle har fundet projektidéen relevant.

Med henvendelsen til ministeren blev der samtidig givet en opfordring til, at ministeriet tager den indledende kontakt til de grønlandske myndigheder på nationalt niveau for at undersøge Grønlands eventuelle tilslutning til projektet. Social- og ældreministeren har svaret positivt tilbage på henvendelsen og har bedt ministeriet tage problemstillingen op med Grønlands Selvstyre i kontaktudvalget på det sociale område.

Grønlandsk-dansk arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland

Socialområdet er et af de sagsområder, som Grønland hjemtog under hjemmestyreordningen, og ansvar for lovgivning, økonomi og administration hører derfor under det grønlandske selvstyre.

Efter henvendelse fra Naalakkersuisut (den grønlandske regering) til den danske regering blev der i 2019 nedsat en grønlandsk-dansk tværgående arbejdsgruppe, som skulle komme med løsningsforslag til at styrke indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland. Udfordringerne omfatter bl.a. unge, som har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb i hjemmet, ligesom der er udfordringer med alkoholmisbrug, en høj selvmordsrate m.v. Der er fortsat væsentlige udfordringer blandt de unge, selvom tal fra befolkningsundersøgelser tegner et billede af, at der er mærkbar fremgang i forhold til de ældre generationer.

Arbejdsgruppen udarbejdede 16 anbefalinger under de fire temaer Opprioritering af den tidlige indsats, Styrket kommunal sagsbehandling, Flere tilbud til udsatte børn og unge og Styrket retssikkerhed over for børn og unge, som har været ofre for seksuelle overgreb (bilag 3). Folketinget i Danmark afsatte med finansloven for 2020 80 mio. kroner i alt til at føre anbefalingerne på socialområdet ud i livet, ligesom der blev afsat grønlandske midler til indsatsen.

Borgercenter Børn og Unge udlånte i 2020 som led i arbejdet med anbefalingerne om styrket kommunal sagsbehandling syv sagsbehandlere i fire måneder til to grønlandske kommuner, jf. ovenfor, med henblik på at nedbringe antallet af ubehandlede børne- og ungesager. Udbyttet for borgercentret har bl.a. været, at sagsbehandlerne har fået udviklet deres kompetencer, viden og indsigt i kulturen i Grønland og grønlandske forhold, som også kan være relevant i arbejdet i Danmark.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget har i forbindelse med drøftelsen mulighed for at komme med ønsker til temaer, der kan danne afsæt for udarbejdelsen af forslag til program for studieturen til Grønland i august 2022. Udkast til program vil blive forelagt udvalget til godkendelse på udvalgsmødet d. 8. juni 2022.

Mikkel Boje

                                      / Anders Møller Jakobsen og Eva Stokbro Jensen