Mødedato: 11.04.2016, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Status på realiseringen af Handleplanen for velfærdsteknologi

Se alle bilag

Socialudvalget får en status på Handleplan for velfærdsteknologi, der blev politisk vedtaget af Socialudvalget i 2014. Derudover orienteres udvalget om det videre arbejde med velfærdsteknologi på socialområdet.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget tager orienteringen om arbejdet med velfærdsteknologi til efterretning.

Problemstilling

I 2014 modtog relativt få københavnere velfærdsteknologisk støtte fra Socialforvaltningen. Formålet med Handleplanen for velfærdsteknologi er at øge det antal og derved bidrage til:

  • en bedre ressourceudnyttelse,
  • bedre livskvalitet for borgerne og
  • et bedre arbejdsmiljø.

Løsning

Med afsæt i Handleplan for velfærdsteknologi har Socialforvaltningen siden 2014 igangsat udviklings- og afprøvningsindsatser omfattende ca. 750 borgere fordelt på alle forvaltningens målgrupper. Det har tilvejebragt en viden om målgrupperne, de organisatoriske krav og de forventede gevinster, som gør forvaltningen i stand til nu at implementere velfærdsteknologiske løsninger i fuld skala. Det forventes, at 2.500 borgere i 2018 vil modtage velfærdsteknologisk støtte.

Den nuværende portefølje består af 46 indsatser på tværs af Socialforvaltningen, der enten er i udviklings-, afprøvnings- eller implementeringsfasen jf. figur 1: Igangværende indsatser udsprunget af handleplanen

Udsatte voksne

Forvaltningen har på udsatteområdet haft fokus på digitale løsninger, der kan hjælpe borgerne med at huske aftaler, finde information og motivere til selvhjulpenhed. Det videre fokus er at afprøve bostøtteapplikationer i større skala og at implementere teknologier i misbrugsbehandling.

Teknologieksempel: Tidligere hjemløse har sammen med deres boligrådgiver testet applikationer, der kan hjælpe med at klare det nye liv i egen bolig.

Udsatte børn, unge og familier

På børne-unge-området har der været afprøvet digitale løsninger som chat, applikationer og hjemmebesøg via skærm. Det videre fokus på området er at afprøve hjemmebesøg via skærm til plejefamilier og døgnanbragte børn samt implementere applikationer i familiebehandling, der skal hjælpe forældre med at håndtere konflikter og skabe en struktureret hverdag.

Teknologieksempel: Ungerådgivere i Bispebjerg har afprøvet rådgivning via en chat, hvor en ung anonymt kan få råd og vejledning om svære spørgsmål online. Kontakten etableres via eksisterende ungechats, og rådgiverne vurderer, at det er muligt at få tidligere kontakt til nogle af de unge, der ellers ikke får rådgivning i tide, eksempelvis de ’stille drenge’.

Borgere med sindslidelser

Borgere med sindslidelser har afprøvet teknologier, der kan understøtte deres recovery proces, ved at monitorere deres adfærd og sygdom. Det videre fokus på området er at styrke samarbejdet med behandlingspsykiatrien i de nye psykiatrihuse og at implementere yderligere hjemmebesøg via skærm.

Teknologieksempel: En række borgere har modtaget halvdelen af deres hjemmevejledning via skærm i en testperiode. Det giver borgerne mere frihed og gør kontakten til hjemmevejlederen mere fleksibel. Borgere og medarbejdere siger, at hjemmevejledning via skærm kan noget andet end et fysisk besøg og mere end et telefonopkald, men den tætte relation gennem fysiske møder er stadig fundamentet.

Borgere med handicap

Socialforvaltningen er nået længst i forhold til at anvende velfærdsteknologi til borgere med handicap. Dette gælder især på hjælpemiddelområdet for fysiske funktionsnedsættelser. Det videre fokus på området er at implementere spisehjælpemidler, vaske- og tørretoiletter samt forflytningsteknologier i fuld skala. Derudover implementeres hjemmebesøg via skærm for at hjælpe borgere med kognitive funktionsnedsættelser til at kunne mere på egen hånd.

Teknologieksempel: Socialforvaltningen går fra at være 2 til 1 medarbejder til at forflytte borgere i de situationer, hvor det er muligt. Medarbejderne har fået et kompetenceløft, så de med en loftlift kan forflytte borgeren alene. Det sparer ressourcer, og forflytningen foregår i højere grad i et samspil med borgeren, som f.eks. selv kan betjene fjernbetjeningen.

Den Sociale Hjemmepleje

Flere teknologier er blevet afprøvet i Den Sociale Hjemmepleje bl.a. telemedicin. Det videre fokus på området er blandt andet at implementere hjemmebesøg via skærm samt elektroniske nøgler og kørebøger i alle bydele.

Teknologieksempel: Hjemmeplejens sygeplejersker yder telemedicinsk sårvurdering. Sygeplejerskerne tager billeder af borgerens sår, som sendes til Bispebjerg Hospital, hvor de har en faglig dialog om behandlingsplanen. Det skaber tryghed for borgerne, at specialister vurderer deres sår, uden de skal møde ambulant, og det giver ofte kortere behandlingsforløb.

Bedre udnyttelse af ressourcer

  • De allerede implementerede velfærdsteknologiske indsatser har bidraget med 2,1 mio. kr. i effektiviseringer i 2014-2016.
  • Over de kommende år investeres (forudsat at investeringspuljen vedtages) 26,4 mio. kr. i velfærdsteknologiske løsninger, der bidrager med 10,4 mio.kr. i varige besparelser fra 2019. Der er derudover afsat 18,5 mio.kr. til implementering af velfærdsteknologi i byggeprojekter.

En detaljeret oversigt over økonomien findes i bilag 2.

Kommende fokusområder

På tværs af målgrupper vil Socialforvaltningen fremadrettet have fokus på:

  • En solid forankring, gennemførelse og effektvurdering af de besluttede indsatser
  • Udnyttelse af de kommende teknologiområder
  • Nye samarbejder med virksomheder og andre partnere samt samudvikling med borgere og medarbejdere

Økonomi

Der er ikke økonomiske konsekvenser ved indstillingen.

Videre proces

Socialudvalget gives en ny status på arbejdet med velfærdsteknologi medio 2017.

 

Nina Eg Hansen

                                 / Dorte Bukdahl

Beslutning

Projektchef Dorthe Solgaard, projektleder Christoffer V. Smith og planlægger Conni Parknov deltog under behandlingen af punktet.

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top