Handleplan for hjemmeplejens budgetoverholdelse i 2008
Handleplan for hjemmeplejens budgetoverholdelse i 2008
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde fredag den 11. april 2008
2. Handleplan for hjemmeplejens budgetoverholdelse i 2008
SUD 144/2008 J.nr. 140/2008
Socialforvaltningen
forventer et budgetproblem i hjemmeplejens visitation på 25,8 mill. kr.
Endvidere har Socialforvaltningen i budget 2008 et effektiviseringskrav på 11,0
mill. kr. Socialudvalget skal godkende en samlet plan for hjemmeplejens
budgetoverholdelse i 2008.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 2. At Socialudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der i 2008 foretages en budgetomplacering på 5,0 mill. kr. fra bevillingsområde misbrug til bevillingsområde hjemmepleje |
Problemstilling
Socialforvaltningens forventede regnskab pr. januar 2008 udviser et merforbrug på 15,0 mill. kr. i hjemmeplejens visitation. I det forventede regnskab er indregnet effekten af den økonomiske handleplan for budgetoverholdelse på 10,8 mill. kr. som Socialudvalget godkendte d. 23. januar 2008 (SUD 26/2008). Således udestår et reelt budgetproblem på 25,8 mill. kr. i visitationen i 2008. Endvidere har Socialforvaltningen et effektiviseringskrav på 11,0 mill. kr., hvorfor den samlede økonomiske udfordring i Socialforvaltningens hjemmepleje er 36,8 mill. kr. i 2008. Med stigningen i effektiviseringskravet fra 2009 til 22,0 mill. kr. forventes en samlet økonomisk udfordring på hjemmeplejeområdet på 47,8 mill. kr. i 2009.
Løsning
Det er Socialforvaltningens vurdering, at budgetoverholdelse ikke alene kan ske gennem en stram økonomisk styring og skærpet visitationspraksis. For at håndtere hjemmeplejens økonomiske udfordring har Socialforvaltningen derfor udarbejdet en samlet plan for budgetoverholdelse. Sagen skal ses i relation til redegørelse om Socialudvalgets forventede regnskab 2008 samt økonomisk handleplan i 2008 på bevillingsområde Handicappede, som Socialudvalget ligeledes behandler den 9. april 2008.
Socialforvaltningens samlede plan for budgetoverholdelse på hjemmeplejeområdet fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Socialforvaltningens forslag til samlet plan
for budgetoverholdelse (mill. kr., 2008-pl)
Løsningsforslag |
2008 |
2009 |
Budgetomplacering fra
bevillingsområdet misbrug til hjemmeplejeområdet i 2008 (ikke varig) |
5,0 |
0 |
Servicereduktioner
(fjerdedelseffekt i 2008) |
2,0 |
8,0 |
Økonomisk handleplan for
budgetoverholdelse i visitationen |
18,8 |
17,8 |
Handleplan for realisering
af effektiviseringskrav i udførerenheden |
11,0 |
22,0 |
I alt |
36,8 |
47,8 |
Budgetomplacering fra
bevillingsområde misbrug til hjemmeplejeområdet
Socialforvaltningen foreslår, at der foretages en budgetomplacering fra bevillingsområdet misbrug til hjemmeplejeområdet. Budgetomplaceringen skal i 2008 bidrage til budgetoverholdelsen på hjemmeplejeområdet, da det ikke vurderes muligt at realisere servicereduktioner med helårseffekt i 2008. Der er derfor tale om en budgetomplacering udelukkende for 2008. Budgetomplaceringen fra bevillingsområdet misbrug vedrører midler fra entreprisepuljen vedrørende behandling af stofafhængige. Entreprisepuljen udviste i regnskab 2007 et mindreforbrug på 7,0 mill. kr.
Servicereduktioner på
hjemmeplejeområdet
Det er Socialforvaltningens vurdering, at der ikke kan sikres budgetoverholdelse uden at gennemføre servicereduktioner på området.
Socialforvaltningen har derfor udarbejdet et bruttosparekatalog med forslag til servicereduktioner på i alt 14,8 mill. kr. jf. bilag 2. Det er imidlertid Socialforvaltningens anbefaling, at der udelukkende gennemføres servicereduktioner svarende til en helårsbesparelse på 8,0 mill. kr. i alt. Den resterende besparelse forventer Socialforvaltningen at kunne realisere gennem øget stram økonomisk styring samt skærpet visitationspraksis.
Da gennemførelsen af servicereduktioner forudsætter en ændring af hjemmeplejens kvalitetsstandarder anbefaler Socialforvaltningen, at kvalitetsstandarderne sendes til høring. Først herefter kan kvalitetsstandarderne endelig godkendes og implementeres gennem revisitationer af de borgere, der påvirkes af servicereduktionerne. På den baggrund forventer Socialforvaltningen en fjerdedelseffekt i 2008 svarende til 2,0 mill. kr. Tidsplanen for gennemførelse af servicereduktioner fremgår af bilag 1, afsnit 3.3.
På baggrund af minimumsstandarder for ældreområdet samt hensynet til Socialforvaltningens særlige målgruppe forslår Socialforvaltningen de servicereduktioner som fremgår af tabel 2.
Tabel 2: Socialforvaltningens forslag
til servicereduktioner (mill. kr., 2008-pl)
|
Forventet besparelse i 2008
(fjerdedelseffekt) |
Forventet besparelse i 2009 (helårseffekt) |
1.
Reduktion i årlige antal rengøringer |
0,64 |
2,55 |
2.
Ophør af årlig grundig rengøring |
0,50 |
2,00 |
3.
Skærpelse af serviceniveau til mad |
0,46 |
1,85 |
4.
Ophør af hjælp til flytning |
0,15 |
0,60 |
5.
Skærpelse af visitationskriterier til indkøb |
0,25 |
1,00 |
Besparelse i alt |
2,00 |
8,00 |
Personalemæssige
konsekvenser |
7 |
27 |
Socialudvalgets beslutning vedrørende servicereduktioner har betydning for sagen vedrørende godkendelse af kvalitetsstandarder for 2008, som ligeledes skal behandles på udvalgsmødet d. 9. april 2008.
Handleplan for budgetoverholdelse i
visitationen
Socialudvalget godkendte d. 23. januar 2008 en økonomisk handleplan for budgetoverholdelse i hjemmeplejen. Handleplanen var baseret på et budgetproblem på 10,8 mill. kr. Som følge af det forventede regnskab pr. januar 2008 er forventningen til visitationens budgetproblem imidlertid steget til 18,8 mill. kr. Socialforvaltningen har derfor revideret handleplanen for budgetoverholdelse i visitationen.
Socialforvaltningen fastholder de seks indsatsområder i den tidligere handleplan, men har skærpet de økonomiske krav til effekterne af indsatsområderne. Indsatsområderne er nærmere beskrevet i bilag 1, kapitel 4
Handleplan for
effektivisering af udførerenheden
Hjemmeplejen har et effektiviseringskrav på 11,0 mill. kr. i budget 2008 stigende til 22,0 mill. kr. i 2009 og frem. Socialudvalget godkendte d. 14. november 2007 en samlet pakke for at realisere hjemmeplejens effektiviseringskrav (SUD 453/2007).
Socialforvaltningen har derfor pr. 1. februar 2008 etableret en ny udførerenhed med en ansvarlig leder. For at realisere effektiviseringen i den nye udførerenhed er der udarbejdet en handleplan med fire konkrete indsatsområder:
· Skabelse af kvalitets- og omkostningsbevidst arbejdsplads
· Forbedret og anerkendende ledelse
· Skabelse af en attraktiv arbejdsplads med nærhed og trivsel
· Styring og kvalitetsudvikling af sygeplejen
Videre
proces
Godkender Socialudvalget forslaget om at gennemføre servicereduktioner vil Socialforvaltningen indarbejde servicereduktionerne i kvalitetsstandarderne, der herefter sendes i høring. Socialudvalget kan således godkende de endelige kvalitetsstandarder den 21. maj 2008, Økonomiudvalget d. 17. juni og Borgerrepræsentationen d. 28. august. Herefter implementeres kvalitetsstandarderne i hjemmeplejen. Handleplanerne for budgetoverholdelse i hhv. visitation og udførerenhed implementeres løbende. Socialudvalget vil i den månedlige status blive orienteret om opfølgningen på handleplanerne.
Bilag
1. Revideret handleplan for hjemmeplejens budgetoverholdelse
2. Bruttosparekatalog vedrørende hjemmepleje
Anette
Laigaard /Jens
Elmelund