Socialforvaltningens årsregnskab 2014
I denne sag forelægges Socialudvalget Socialforvaltningens årsregnskab for 2014 til godkendelse.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,
1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens årsregnskab 2014Problemstilling
Løsning
Socialforvaltningens regnskab 2014 viser tilnærmelsesvist balance på servicerammen med et merforbrug på 1,5 mio. kr. jf. tabel 1, svarende til en afvigelse på 0,03 pct. Herfra skal der dog reelt korrigeres for en udgift på 2,4 mio. kr., som er tilgået Børne- og ungdomsforvaltningen to gange. Hermed udgør det reelle regnskabsresultat et samlet mindreforbrug på 0,9 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 0,02 pct.
Område |
Korrigeret budget 2014 |
Regnskab 2014 |
Afvigelse |
Servicedrift i alt |
5.057 |
5.058 |
-1,5 |
Børnefamilier med særlige behov |
1.364 |
1.353 |
11,3 |
Hjemmepleje |
335 |
336 |
-1,4 |
Borgere med sindslidelse |
727 |
725 |
2,2 |
Udsatte voksne |
482 |
498 |
-16,1 |
Borgere med handicap |
1.858 |
1.861 |
-3,0 |
Tværgående opgaver og administration |
290 |
285 |
5,4 |
Overførsler mv. i alt |
1.401 |
1.388 |
12,3 |
Borgere med sindslidelse |
145 |
147 |
-1,6 |
Efterspørgselsstyrede overførsler |
1.255 |
1.241 |
13,8 |
Anlæg i alt |
51 |
-37 |
88,3 |
Finansposter i alt |
88 |
-510 |
597,8 |
Servicedriften
Området for Børnefamilier med særlige behov har et mindreforbrug på 11,3 mio. kr. De primære årsager til mindreforbruget er, at omstillingen fra anbringelser på opholdssteder mv. til familiepleje og forebyggende foranstaltninger er gået hurtigere end forventet. Faldet i anbringelser dækker desuden over, at antallet af kriminelle unge i København er faldet markant den seneste årrække. Dette kommer til udtryk ved et mindreforbrug på Sikrede institutioner på 7,2 mio.kr, eftersom færre unge i 2014 blev fremstillet i dommervagten.
Herudover skal mindreforbruget ses i sammenhæng med merforbruget på bevillingsområdet Borgere med handicap på hovedaktiviteterne Forebyggende foranstaltninger (for børn og unge) samt Døgntilbud til børn og unge. Der har i 2014 været tegn på, at der er sket en målgruppeforskydning mellem de to områder, eftersom der er sket et fald i brugen af anbringelse og forebyggelse på området for Børnefamilier med særlige behov og en stigning på området for børn med handicap.
Der er et merforbrug på Hjemmeplejen på 1,4 mio. kr. Merforbruget skyldes primært, at der er sket en stigning i antallet af bruttovisiterede timer til hjemmepleje sammenlignet med 2013. Merforbruget skyldes ydermere, at den kommunale hjemmepleje ikke har kunnet udgiftstilpasse til faldende BUM-indtægter i tilstrækkelig grad.
Målgruppeområdet Borgere med sindslidelse har et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært et mindreforbrug på Døgntilbud til borgere med sindslidelse.
På området for Udsatte Voksne viser regnskabet et merforbrug på 16,1 mio. kr. Merforbruget vedrører først og fremmest køb af pladser på Herberg og Krisecentre i andre kommuner og hos private udbydere. Selvhenvenderprincippet på Herberg og Krisecentret betyder, at området er vanskeligt styrbart, eftersom kommunen kun i meget lille grad har mulighed for at påvirke tilgangen af københavnske borgere til herberg og krisecentre.
Målgruppeområdet Borgere med handicap har et samlet merforbrug på 3,3 mio. kr. Merforbrug skyldes primært øget køb af døgntilbudspladser for børn og unge, grundet tilgang af nye dyre anbringelser, unge på efterværn samt helårseffekt af tilsvarende sager fra tidligere år. Der ses desuden et merforbrug på Forebyggende foranstaltninger til børn og unge. Merforbruget på børnehandicapområdet skal ses i sammenhæng med mindreforbruget på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov, samt ses i tilknytning til mindreforbruget på Døgntilbud til voksne. Mindreforbruget på Døgntilbud til voksne skyldes bl.a. en lavere frekvens af børn, der overgår til voksenområdet grundet mangel på specialiserede unge pladser.
Regnskabet for Tværgående opgaver og Administration udviser et mindreforbrug på 5,4 mio. kr. De primære årsager til dette er et mindreforbrug på hovedaktiviteten HR som følge af øgede indtægter vedrørende SOF konsulenter, som udbyder kurser, supervision mm. til hele kommunen, samt et mindreforbrug på hovedaktiviteten IT som følge af lavere afregning vedrørende forvaltningens IT-driftsaftale.
Uddybende regnskabsforklaringer for alle bevillingsområder under Socialudvalget fremgår af bilag 1.
Overførsler mv., anlæg og finansposter
Under Overførsler mv. udviser kommunens aktivitetsbestemte medfinansiering af Regionens udgifter til psykiatrisk behandling et merforbrug på 1,6 mio. kr., mens de efterspørgselsstyrede overførsler udviser et mindreforbrug på 13,8 mio. kr. primært vedrørende førtidspension og sociale ydelser.
Regnskabet på Anlæg viser et mindreforbrug på 88,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt en indtægt fra den selvejende institution Bedre Bolig på netto 56,6 mio. kr. Den resterende afvigelse kan primært henføres midler, som er tilgået Socialforvaltningen sent på året og som søges overført til 2015.
På bevillingsområdet Finansposter udviser årsregnskabet en reel forskydning set i forhold til budgettet på 597,8 mio. kr. En stor del af forskydningen kan relateres til administration af borgeres økonomi med modpost i Betaling og kontrol, som hører under Kultur og Fritidsforvaltningen.
Uddybende regnskabsforklaringer for alle bevillingsområder under Socialudvalget fremgår af bilag 1.
Overførsler fra 2014 til 2015
Socialudvalget kan anmode Borgerrepræsentationen om overførsel af mer- eller mindreforbrug fra 2014. Socialforvaltningens indstilling herom forelægges som en særskilt sag (SUD 11-03-2015), hvori de specifikke anmodninger på de enkelte bevillingsområder fremgår.
Økonomi
Er beskrevet i sagen.
Videre proces
Efter Socialudvalgets behandling af Socialforvaltningens årsregnskab, forelægger Økonomiforvaltningen kommunens samlede årsregnskab for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
/ Anders Kirchhoff
Beslutning
Kontorchef Katrine Bagge Thorball deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev godkendt.