Politisk drøftelse med Region Hovedstaden
Politisk drøftelse med Region Hovedstaden
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde mandag den 11. februar 2008
3. Politisk drøftelse med Region Hovedstaden
SUD 70/2008 J.nr. 70/2008
Region Hovedstaden
og Københavns Kommune har et fælles ansvar for indsatsen for mennesker med sindslidelse.
Socialudvalget skal tage stilling til, om de ønsker at igangsætte et politisk
samarbejde om forbedringer af samarbejdet.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at der tages initiativ til, at Region Hovedstaden og Københavns Kommune i fællesskab aftaler, hvordan vi samlet set bedst kan prioritere ressourcerne, sådan at vi i hver vores sektor bidrager med det, vi er bedst til, 2. at der sendes brev til Region Hovedstaden, som indeholder fælles initiativer i forhold til kompetenceudvikling, daglig tættere dialog og aftrapning af P.N. medicin. |
Problemstilling
Københavns Kommune og Region Hovedstaden har et fælles ansvar i forhold til indsatsen for sindslidende og for en fælles koordinering heraf. For at sikre den enkelte beboer den bedst mulige indsats, er vi gensidigt afhængige af et godt og konstruktivt samarbejde, hvor der er sammenhæng i den behandlingsmæssige indsats og den socialpsykiatriske indsats. Der er behov for forbedringer af dette samarbejde.
Særligt er der behov for et styrket samarbejdet vedr. medicinhåndtering på de socialpsykiatriske botilbud og for sikring af en fælles koordinering af indsatsen i forhold til den enkelte beboer.
Herunder er der behov for, at Region Hovedstaden indgår i kompetenceudvikling af medarbejderne på de socialpsykiatriske botilbud vedr. medicinhåndtering.
Løsning
Socialudvalget skriver til Region Hovedstaden og beder om en fælles politisk drøftelse mellem Socialudvalget og Region Hovedstaden. Mødet foreslås at være d. 12. marts 2008 kl. 15.00-16.00.
Økonomi
Der vil være udgifter forbundet med flere af tiltagene, særligt tiltag omkring kompetenceudvikling.
Socialforvaltningen vil, når der foreligger konkrete planer om disse tiltag, vende tilbage til Socialudvalget med forslag til finansiering.
Videre
proces
Hvis Socialudvalget tiltræder indstillingen, sendes brevet til Region Hovedstaden med henblik på afholdelse af mødet mellem Socialudvalget og Region Hovedstaden.
Bilag
1. Brev til Region Hovedstaden att.: Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen.
Anette Laigaard / Sven Bjerre