Mødedato: 10.10.2012, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Status på handleplan for sikker økonomistyring og øget kvalitet i sagsbehandlingen

Socialudvalget har besluttet, at udvalget skal forelægges en månedlig afrapportering i 2012 vedrørende  status på implemntering af handleplan for sikker økonomistyring og øget kvalitet i sagsbehandlingen.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,
1. At Socialudvalget tager status på handleplan for sikker økonomistyring og øget kvalitet i sagsbehandlingen til efterretning.

Problemstilling

Ved forvaltningens afrapportering af handleplan i juni 2012 til Socialudvalget og Økonomiudvalget blev vurderingskriterierne ændret i forhold til tidligere afrapporteringer. Den nye vurdering er sket ud fra den oprindelige fastsatte slutdato på handleplanspunkterne og ikke som ved tidligere afrapporteringer ud fra en ny fastsat slutdato. Dette medførte, at der ved status i juni 2012 var 18 punkter markeret med rødt, som kræver særlig opmærksomhed og/eller korrigerende handlinger.

Løsning

På baggrund af revisionens anbefalinger har Socialforvaltningen nedsat et opfølgningssekretariat og en intern styregruppe i Socialforvaltningen for yderligere at styrke opfølgningen og sikre implementering af handleplanen. Ud af de 18 punkter, der var markeret som røde ved status i juni, er 6 punkter pr. 1. oktober 2012  afsluttede, 5 punkter vurderes at være i god fremdrift og forventes afsluttet indenfor den ajourførte tidsfrister, mens 5 punkter efter forvaltningens vurdering fortsat kræver særlig opmærksomhed.

De 5 punkter relaterer sig til følgende 3 områder:

1. Gennemgang af ældre afgørelser (servicelovens §41 og §42) :
Der er fortsat stor fokus på løsningen af opgaven. Socialudvalget bevilgede d. 21. marts 2012 midler til oprettelse af en Taskforce, der som det første skulle bistå Handicapcenter København med at nedbringe bunken af enkeltansøgninger. Derefter skal Taskforcen bistå Handicapcentret med at gennemgå de ældre afgørelser.

2. SOFUS  (der er sammenlagt 3 punkter under denne overskrift:  SOFUS fase 1, IT-understøttelse af MY-niveau og Udbredelse af aktivitetsstyring og afrapportering til alle niveauer):

Der er foretaget en del fejlrettelser fra leverandørens side, og der er p.t. ingen kritiske fejl. Der er dog endnu usikkerhed om, hvorvidt systemet er tilstrækkeligt stabilt. Forvaltningen har derfor valgt at kontakte Koncernservice for rådgivning om løsning af problemerne med driftsstabilitet, herunder muligheden for at evaluere, om systemet er robust nok til at kunne håndtere en udvidelse med SOFUS fase 2.
Forvaltningen ønsker en sikker drift på SOFUS fase 1, før SOFUS fase 2 igangsættes. Der er fortsat er usikkerhed om, hvorvidt systemet (SOFUS) er tilstrækkeligt stabilt, jf. ovenfor. Forvaltningen afventer svar  på undersøgelsen fra  Koncernservice vedr. SOFUS fase 1. Herefter vil der blive udarbejdet en plan for  den videreIT-understøttelse af økonomirapporteringen i SOF.

3. Enkeltydelser efter aktivloven §§81 og 82 (bunkeafvikling) :

Socialcenter København behandler årligt ca. 20.000 ansøgninger om enkeltydelser (aktivlovens §§ 81-85). Det er et meget stort sagsområde, som har betydning for mange borgere i København, bl.a. i forhold til dækning af medicinudgifter og huslejerestancer.

Socialcentret  har siden medio 2011 arbejdet på at forbedre kvaliteten og afvikle en sagsbunke på enkeltydelsesområdet. Sagsbunken består dels af sager hvor fristen er overskredet og dels af sager, som ligger ud over det såkaldte driftsleje (driftslejet er det antal sager, Socialcenter København vurderes at have kapacitet til at behandle inden for sagsfristerne). Medio 2011 var bunken på ca. 1.600 sager. Der er nu lagt en plan, som sikrer at bunken afvikles frem til starten af 4. kvartal 2012. Herefter er målet at undgå nye bunker og sikre korte sagsbehandlingstider for borgerne.



Status for øvrige røde punkter:

Afsluttede punkter

 






 

 -       Kontrol med privat antaget aflastning

 

 -       Opfølgning på systemafstemning 2009-2010

 

 -       Gennemgang af ældre afgørelser (servicelovens § 100), omkonteringer og berigtigelser

 

- Nyt ledelsestilsyn – fase 2

 

-     Afstemning af systemer og bogføring på fiktive cpr.nr.

 

-       BOPA på køb/salg-området

 

 

Punkter i god gænge, hvor ajourført tidsfrist forventes overholdt



(rød farvemarkering skyldes alene, at den oprindelige tidsfrist er blevet forlænget)

 



 

  -       Løbende berigtigelser

 

 -       Afslutning af berigtigelser 2008-2010

 

 -       Kontrol af medicinafregning

 

 -       Procesplan og ajourføring af SOFs forretningsgange på regnskabsområdet

 

 -       Implementering af forretningsgange






Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialforvaltningen vil sammen med Økonomiforvaltningen fremlægge status for implementering af handleplan for sikker økonomistyring og øget kvalitet i sagsbehandlingen ,med Deloittes og Intern Revisions vurdering af fremdriften, for Socialudvalget og Økonomiudvalget i november 2012.
Anette Laigaard                      /
                                                                Kasper Håkansson

Beslutning

Indstillingen blev godkendt

Til top