Mødedato: 10.10.2007, kl. 16:00

Forberedelsesgruppe til fordeling af § 18- midler til frivilligt socialt arbejde i 2008

Forberedelsesgruppe til fordeling af § 18- midler til frivilligt socialt arbejde i 2008

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. oktober 2007

 

 

5.      Forberedelsesgruppe til fordeling af § 18- midler til frivilligt socialt arbejde i 2008

SUD 403/2007  J.nr. 403/2007

 

 

 

Socialudvalget skal udpege to medlemmer til sammen med forvaltningen at udarbejde indstilling om fordelingen af § 18- midlerne til frivilligt socialt arbejde for 2008.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget udpeger to medlemmer fra udvalget med henblik på i samarbejde med forvaltningen at udarbejde indstilling til Socialudvalget om fordelingen af § 18- midlerne til frivilligt socialt arbejde for 2008.

 

 

Problemstilling

Københavns Kommune modtager via bloktilskuddet fra staten midler, som er til uddeling via § 18 som tilskud til frivilligt socialt arbejde. Socialudvalget skal udpege to medlemmer som sammen med forvaltningen udarbejde en indstilling som forelægges for udvalget i november 2007.

 

Løsning

For at kvalificere beslutningsproceduren i forbindelse med at udarbejde en indstilling til udvalget om fordeling af § 18-midlerne foreslår forvaltningen at udvalget nedsætter en forberedelsesgruppe, der sammen med forvaltningen udarbejder en indstilling til udvalget om fordeling af § 18-midlerne. Det foreslås at udvalget udpeger to at dets medlemmer til at indtræde i forberedelsesgruppen, så praksis fra tidligere år fortsættes. Det betyder, at der udpeges én fra den store valggruppe og én fra den lille valggruppe.

Hvis udvalget godkender denne fremgangsmåde vil de 2 udvalgsmedlemmer blive kontaktet af forvaltningen med henblik på at arrangere et møde, hvor forberedelsesgruppen gennemgår forvaltningens udkast til fordeling af § 18-midlerne. Det har været praksis, at hvis forberedelsesgruppen ikke har en fælles holdning til indstillingen af specifikke foreninger fremlægger forvaltningen disse foreningers ansøgninger til særskilt behandling for udvalget.  

Ved den ordinære uddeling af § 18-midler for 2007 udpegede Socialudvalget Jens Nielsen (S) og Peter Schlüter (C) til at side i forberedelsesgruppen.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

De 2 udvalgsmedlemmer vil blive kontaktet af forvaltningen med henblik på at finde en mødedato for at gennemgå indstillingen. Dette vil ske, når forvaltningen har modtaget høringsvarerne fra fagkontorerne/forvaltningerne. Socialforvaltningen forventer, at den endelige indstilling kan komme på et udvalgsmøde i november måned. Derved kan foreninger, som har modtaget støtte få besked snarest derefter.

 

 

Bilag

Der er ingen bilag til denne sag

 

 

         Anette Laigaard                              /Jens Elmelund


 

Til top