Mødedato: 10.10.2007, kl. 16:00

Høring vedrørende udvælgelse af nye områdeløftprojekter i 2008

Se alle bilag

Høring vedrørende udvælgelse af nye områdeløftprojekter i 2008

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. oktober 2007

 

 

3.      Høring vedrørende udvælgelse af nye områdeløftprojekter i 2008

SUD 404/2007  J.nr. 404/2007

 

 

 

Socialudvalget skal afgive høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget vedrørende forslag til nye områdeløft i 2008.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget godkender høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget v edrørende udvælgelse af to nye områder til områdeløft i 2008 (bilag 3)

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget (TMU) godkendte på mødet d. 12. september 2007, at der i 2008 igangsættes to områdeløft i henholdsvis Sundholmskvarteret Nord og Syd, samt at indstillingen vedrørende de to nye områdeløftprojekter blev sendt i høring i fagudvalgene. Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) sender hermed deres indstilling til høring i Socialudvalget.

 

Løsning

I henhold til byfornyelsesloven kan landets kommuner en gang årligt ansøge Socialministeriet om støtte til gennemførelse af områdefornyelsesprojekter. For projekter, der skal igangsættes i 2008, er fristen 7. januar 2008.

 

Ved Socialministeriets reservering af udgiftsramme til områdefornyelse i større byer prioriteres nedslidte byområder højest.

 

For at identificere de mest problemramte områder i byen har TMF gennemført en screening af kommunens 3.800 karreer i forhold til fire objektive indikatorer:

1. andel små boliger,

2. andel boliger med installationsmangler (manglende toilet, bad og fjernvarme),

3. andel beboere uden for arbejdsstyrken

4. andel beboere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke vestlige lande.

 

Da midlerne til bygningsfornyelse er forbeholdt privat udlejning og andelsboliger, har TMF også screenet områderne for andelen af disse boligformer for at få en indikator på, hvor det vil have stor effekt at gennemføre områdeløftindsatsen.

 

Som supplement til de objektive indikatorer, har TMF i dialog med fagforvaltningerne foretaget en vurdering af områdernes områdemæssige problemer, herunder fysiske forhold, byfunktioner og øvrige investeringer i området. Socialforvaltningen har således også været inddraget i processen og har kunnet kommentere på og bidrage med forslag til indikatorer.

 

Denne proces har ført til følgende prioritering af potentielle områdefornyelsesområder:

 

1.      Sundholmsvejkvarteret

2.      Vigerslev

3.      Bispebjerg

4.      Husum

 

TMF indstiller på denne baggrund, at der i 2008 igangsættes to områdeløftprojekter i henholdsvis Sundholmsvejkvaretet Nord og Syd, der vil kunne sekretariatsbetjenes og drives som et samlet projekt.

 

Socialforvaltningen er på nuværende tidspunkt ved at udarbejde en stor undersøgelse af fattigdom i København. Formålet med undersøgelsen er at få en større viden om og forståelse for de vilkår, som københavnerne lever under. Undersøgelsen forventes færdig ved udgangen af 2008. I de nærmeste år vil det være relevant at inddrage konklusionerne fra undersøgelsen i udvælgelsen af nye områdeløftprojekter.

 

Økonomi

Forslaget har ingen indvirkning på Socialudvalgets budget.

 

Der forslås udarbejdet ansøgninger om reservation af statslige midler til områdefornyelse for det maksimale beløb på 10 mill. kr. til hvert af de to områder, i alt 20 mill. kr. Dette betyder at kommunen skal yde medfinansiering på mindst 20 mill. kr. pr. område, i alt mindst 40 mio. kr. Desuden skønnes der at være mulighed for at opnå andel i statens ramme til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelse på samlet op mod 25 mill. kr. Kommunen skal i så fald bidrage med yderligere mindst 25 mio. kr. til bygningsfornyelse.

 

Videre proces

Efter endelig godkendelse af TMFs indstilling i Borgerrepræsentationen d. 15. nov. 2007 sender TMF ansøgningen til Socialministeriet om reservation af midler til de 2 områdeløft i Sundholmsvejkvarteret Nord og Syd i samarbejde med relevante forvaltninger.

 

Bilag

1.      Beslutningsprotokol fra TM U møde d. 12. september 2007 vedr. nye områdeløftprojekter i 2008

2.      Bilag til TMFs indstilling vedr. udvælgelse af nye områdeløftprojekter i 2008

3.      Udkast til Socialudvalgets høringssvar til forslag om udvælgelse af nye områdeløftprojekter i 2008

 

 

         Anette Laigaard                              /Jens Elmelund

 

 


 

Til top