B-SAG: Høring af kultur- og fritidspolitikken 2016-2019
Socialudvalget skal afgive høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalgets udkast til Københavns Kommunes kultur- og fritidspolitik 2016-2019.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget, at
- at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens udkast til høringssvar til Københavns Kommunes kultur- og fritidspolitik 2016 – 2019 jf. bilag 1.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 19. februar 2015 et første udkast til en kommende kultur- og fritidspolitik for perioden 2016-2019. Kultur- og Fritidsudvalget har efterfølgende sendt forslaget til den nye politik i høring hos de øvrige udvalg, en række kulturinstitutioner, aktører og råd.
Løsning
Socialudvalget skal derfor behandle Socialforvaltningens forslag til et høringssvar til kultur- og fritidspolitikken.
Kultur- og Fritidsudvalgets udkast til en ny kultur- og fritidspolitik indeholder tre niveauer:
- En vision
- Principper
- Indsatsområder
Socialforvaltningen har i høringssvaret lagt vægt på at sikre de socialt udsatte samt borgere med handicaps mulighed for at deltage i det københavnske kultur- og fritidstilbud til gavn for det samlede kultur- og fritidsliv i byen, jf. bilag 1.
De centrale pointer i høringssvaret er følgende:
Vision og principper
Kultur- og fritidspolitikken tager udgangspunkt i en vision om en storbykultur. Visionen er baseret på Københavns Kommunes ambition om at være en levende og attraktiv storby med livskvalitet og ”kant”, og hvor borgerne er et aktiv, der skal inddrages i udviklingen af byen.
Kultur- og fritidspolitikken indeholder derudover fem principper:
- Kulturens egenværdi
- Demokrati
- Kvalitet
- Ytringsfrihed
- Decentralisering
Principperne skal medvirke til at sætte retning for initiativer og handlinger på kultur- og fritidsområdet.
Socialforvaltningen støtter politikkens vision og fokus på inddragelse af borgerne samt det frivillige foreningsliv, som også er i tråd med Socialudvalgets principper i grundlagspapiret. I flere af kultur- og fritidspolitikkens principper op lægger man op til, at den er for alle borgere. Socialforvaltningen finder dette positivt, men opfordrer også til, at politikken får et større fokus på at øge de socialt udsatte, borgere med handicap og andre sårbare borgeres deltagelse i kultur- og fritidstilbuddene. Dette kan skabe en mere mangfoldig kultur- og fritidspolitik og et aktivt københavnerliv for flere borgere samt give byen den kant, som politikken lægger op til, bl.a. i visionen og under princippet ”kulturens egenværdi”. Derudover kan en øget deltagelse bidrage til en større inklusion af socialt udsatte og sårbare grupper i samfundet. I Socialforvaltningens optik kan kultur- og fritidspolitikken således være med til at understøtte udviklingen af en rummelig by med plads til alle.
Indsatsområder
Der er i kultur- og fritidspolitikken en række indsatsområder, der vil være et særligt fokus på i de kommende år. Disse er:
- Faciliteter
- Styrk borgerne
- Den digitalt lækre by
- Det historiske København
- Det hele barneliv
- Vækstlaget
- Samarbejde om hele byen
Socialforvaltningen gør i høringssvaret opmærksom på forhold i flere af indsatsområderne, der kan gøre kultur- og fritidspolitikken mere relevant for Socialforvaltningens målgrupper.
I forhold til indsatsområdet ”faciliteter” har kultur- og fritidspolitikken fokus på udvidede åbningstider for flere af byens kultur- og fritidsfaciliteter. Socialforvaltningen bifalder dette initiativ, da det giver udsatte unge, der ellers opholder sig på gaden, alternative opholdssteder med positivt indhold. Forvaltningen opfordrer desuden til et samarbejde mellem forvaltningerne, så Socialforvaltningen får mulighed for at placere fremskudte rådgivningstilbud såsom familie- og ungerådgivninger på forskellige kultur- og fritidsfaciliteter i byen.
Under indsatsområderne ”styrk borgerne” og ”den digitalt lækre by” lægger kultur- og fritidspolitikken endvidere op til, at der skal være selvbetjent adgang til forskellige kultur- og fritidstilbud, og at den digitale teknologi i højere grad skal sættes i spil til fordel for københavnerne. Socialforvaltningen har i den forbindelse peget på, at den selvbetjente adgang ikke må begrænse forvaltningens målgrupper i at bruge disse tilbud, og at alle borgere uanset deres grad af selvhjulpenhed skal have mulighed for at benytte sig af tilbuddene. En del borgere har svært ved at anvende digitale løsninger, da de ikke har adgang til digitale platforme og ikke mestrer forskellige digitale løsninger.
I høringssvaret har Socialforvaltningen desuden anbefalet, at kultur- og fritidspolitikken får fokus på den fysiske såvel som den økonomiske tilgængelighed til de forskellige kultur- og fritidstilbud. Det nævnes under flere indsatsområder i politikken, at der skal være let adgang for alle borgere til de forskellige kultur- og fritidstilbud. Socialforvaltningen anerkender dette fokus, men tilskynder til, at man i kultur- og fritidspolitikken også er opmærksom på, at kultur- og fritidstilbuddene både hvad angår pris og faciliteter er let tilgængelige for alle borgere, herunder borgere med handicap.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Socialudvalget godkender forslaget til høringssvaret, sendes dette til Kultur- og Fritidsforvaltningen.
På baggrund af høringssvarene og dialogen med interessenterne forelægges en revideret udgave af kultur- og fritidspolitikken for Kultur- og Fritidsudvalget i efteråret 2015. Kultur- og fritidspolitikken forelægges herefter for Borgerrepræsentationen med henblik på endelig godkendelse.
Anette Laigaard
Gitte Bylov Larsen