Mødedato: 10.02.2016, kl. 10:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti, Venstre og det Konservative Folkeparti om drøftelsessag af forvaltningens krav til gadeplansmedarbejdere mm.

Se alle bilag

Indstilling

Det foreslås

  1. At Socialudvalget drøfter forvaltningens krav til gadeplansmedarbejdere og andre lignende stillinger i Socialforvaltningen

(Stillet af Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti)

Motivation

I forlængelse af Lyngbosagen, hvor det af pressen blandt andet fremgik, at en psykisk syg på bostedet Lyngbo blev passet af en morder og en bankrøver, havde Socialudvalget på mødet d. 13. august 2014 en drøftelse af Socialforvaltningens krav til personalet på botilbud.

Under denne drøftelse fremgik det at ansættelsesprocessen i Socialforvaltningen ”er et centralt element i forhold til at sikre, at forvaltningen har de rette medarbejdere med de rette kompetencer ansat. I den forbindelse stilles der derfor skarpt på, hvad det er for kompetencer, kvalifikationer, viden, uddannelse og erfaringer, der ønskes hos en kommende medarbejder. Det vurderes også, om medarbejderen har de rigtige personlige kvalifikationer.”(Se bilag 1)

På baggrund af den seneste nyhedsdækning, hvor det er kommet for dagen, at blandt andet nogle af Københavns Socialforvaltnings gadeplansmedarbejdere har en kriminel fortid, finder forslagsstillerne det relevant, at Socialudvalget tager endnu en drøftelse af Socialforvaltningens krav til gadeplansmedarbejdere og lignende stillinger i Socialforvaltningen.

Bilag 1:

Referat af pkt. 3 på SUDs møde d. 13. august 2014 om drøftelse af forvaltningens krav til personalet på botilbud

Beslutning

Vicekontorchef Mie Rohde Laursen under punktets behandling.

Medlemsforslaget blev vedtaget.

Til top