Socialudvalgets midtvejsstatus

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget,

1. at Socialudvalget tager statusoplægget til efterretning.

2. at Socialudvalget godkender, at Socialudvalget på budget-seminaret i februar 2016 identificerer og prioriterer de overordnede socialpolitiske fokusområder for de resterende to år af valgperioden.

Problemstilling

Socialudvalget har i to år arbejdet for københavnernes sociale mobilitet og livskvalitet. Det er blandt andet sket med beslutninger på handicap-området, børne- ungeområdet, misbrugsområdet og på psykiatriområdet.

Det er nu tid at gøre status og sætte retningen for de næste to års videre arbejde med at styrke borgernes sociale mobilitet og livskvalitet.

Løsning

1) Statusoplæg

Socialudvalget har i første halvdel af valgperioden formuleret principper og pejlemærker, der giver retningen for det sociale arbejde i Københavns Kommune.

Socialudvalget har efterfølgende taget markante skridt i den udstukne retning ved at træffe beslutninger, som understøtter københavnernes sociale mobilitet og livskvalitet. Beslutningerne har i mange tilfælde indebåret væsentlige ændringer i såvel forvaltningens indsatser og tilbud til borgerne som i dialogen og samarbejdet med borgerne – bl.a. ud fra et ønske om at øge borgernes trivsel, tilfredshed og mestring.

I bilag 1 og 2 er der oversigter over udvalgte fokusområder for Socialudvalgets første to år. I bilag 1 er fokusområder delt op efter målgruppe, og i bilag 2 er fokusområder delt op efter de fire principper i Socialstrategien. Blandt de mange fokusområder fremhæves her fire eksempler:

Socialudvalget har besluttet, at der på ungeområdet skal arbejdes ’Tæt på Familien’. Princippet om at understøtte københavnernes egne ressourcer betyder her omlægning til fleksible, individuelle løsninger, der giver kvalitet i løsningerne for den enkelte familie.

En anden omfattende omlægning er sket på misbrugsområdet. Her besluttede udvalget, at definitionen af udfordringer og løsninger skulle ske i en samskabende proces med de berørte borgere. På den måde fik borgerne stor indflydelse på udformningen af løsninger, der styrker den tidlige indsats og skaber øget sammenhæng i behandlingen af den enkelte borger.

På handicapområdet har Socialudvalgets princip om bedre kvalitet i sagsbehandlingen været drivende for udviklingen. Her var københavnernes utilfredshed et signal om, at der skulle ske ændringer. Ændringerne blev en omlægning, der gav borgeren en fast sagsbehandler, der sikrer øget sammenhæng og kvalitet i indsatsen.

Socialudvalgets principper kommer også til udtryk i beslutningen om Psykiatriens Hus. Her er tidlig indsats i form af et akuttilbud, som giver københavnere med sindslidelse mulighed for hurtig rådgivning og eventuelt en forebyggende overnatning. Her bliver også skabt sammenhæng mellem regionens og kommunens tilbud til borgerne, som vil opleve mere kvalitet i ydelse og sagsbehandling. 

Samlet set har Socialudvalget med omlægningerne skabt positive forandringer for en lang række københavnere med sociale vanskeligheder eller særlige behov, fx ved at skabe bedre kvalitet i ydelserne, mere fleksible indsatser, lettere tilgængelige tilbud og øget sammenhæng for borgeren. Forbedringerne er sket på en måde, så de understøtter borgerens og familiens egne ressourcer og ansvar.  

2) Den videre proces for drøftelse af udvalgets fokusområder de næste to år

Socialudvalget har nu et godt afsæt for at tage nogle overordnede valg om, hvilke områder der skal omstilles de kommende to år. Hvor skal de socialpolitiske principper især bringes i spil for at skabe bedre løsninger for borgerne?

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget på budgetseminaret i februar 2016 identificerer og prioriterer de overordnede socialpolitiske fokusområder og omstillinger for de resterende to år af valgperioden.

Som afsæt for drøftelsen peger forvaltningen nedenfor på nogle mulige områder, blandt andet baseret på udviklingen i pejlemærkerne:

• Bo- og dagtilbud på handicapområdet er fx et område, hvor nytænkning kunne modernisere indsatsen i retning af mere fleksibilitet, tidlig indsats og aktivering af egne ressourcer, hvilket kunne understøtte pejlemærke 4 om, at flere københavnere med særlige behov kommer i uddannelse eller beskæftigelse. 

• Første fase i Psykiatriens Hus er besluttet, men hvordan skal erfaringerne bringes i spil i forhold til de næste faser, og hvordan kan erfaringerne bruges til at skabe ”no wrong door” for borgeren og øge samspillet og fællesskabet med civilsamfundet?

• Kan den tidlige indsats i forhold til familierne blive styrket med inspiration fra Swindon og kan SKANDIA-modellen understøtte prioriteringerne?

Andre områder som fx tidlig indsats på 0-6 års området, krisecenterområdet, social beskæftigelse eller et helt fjerde område kan bringes i spil. Hvilke områder, der skal prioriteres, afhænger af udvalgsmedlemmernes forslag og beslutninger på budgetseminaret i februar.

Økonomi

Indstillingen har ikke nogen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget arbejder videre med de socialpolitiske fokusområder på budgetseminaret ultimo februar. Formålet er, at udvalget lægger klare overordnede politiske rammer for de forandringer, der skal opnås for borgerne i de kommende to år.  

Socialudvalget forelægges en særskilt afrapportering på udviklingen i pejlemærkerne i maj 2016.

                        Anette Laigaard     

                                                 / Ane K. Christensen