Temadrøftelse om brugen af den forebyggende indsats sikkerhedsplaner som alternativ til anbringelse

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller

1. At Socialudvalget drøfter Socialforvaltningens brug af den forebyggende indsats sikkerhedsplaner som et alternativ til anbringelse af børn udenfor hjemmet.

Problemstilling

Forskning peger på, at børn og unge, der tidligere har været anbragt udenfor hjemmet, generelt klarer sig dårligere end andre sammenlignelige børn. Som voksne er de oftere end deres jævnaldrende lavt uddannede eller ufaglærte, flere forsørges af det offentlige, de har en højere forekomst af kriminalitet, teenagemoderskaber og psykiske lidelser, og de har en større risiko for tidlig død, specielt selvmord.

På den baggrund ønskede Socialforvaltningen i 2011 at finde nye løsninger, der udvikler og styrker forældrenes kompetencer til at tage vare på deres barn, så barnet kan fastholdes i hjemmet og dermed bevare den tætte relation til forældrene. Derfor besluttede Borgercenter Børn og Unge at arbejde systematisk med den forebyggende indsats sikkerhedsplaner.

Sikkerhedsplaner bliver benyttet i de såkaldte højrisikosager, hvor der er tale om en meget udsat familie, og hvor barnets trivsel og udvikling er i fare, hvis der ikke sker forandringer i familien. At fastholde barnet i hjemmet via en sikkerhedsplan frem for at anbringe barnet udenfor hjemmet kan derfor være dilemmafuldt, og det kræver stor tiltro til metoden, engagerede og dygtige medarbejdere samt en organisation, der bakker fuldt op om arbejdet.

Løsning

En sikkerhedsplan er en forebyggende indsats, der metodisk ligger i forlængelse af Signs of Safety. Det er en intensiv indsats, som kombinerer grundigt myndighedsarbejde på den ene side med familiebehandling og netværksinddragelse på den anden side. Formålet er at skabe nok sikkerhed i hjemmet til, at barnet kan bo der og dermed bevare relationen til sin familie og sit hverdagsliv i institution eller skole og med venner og aktiviteter i fritiden.  

Målgruppen for en sikkerhedsplan er familier, hvor der er en risiko for barnets sikkerhed, trivsel og fysiske/psykiske helbred, fx pga. omsorgssvigt, overgreb, misbrug eller psykisk sygdom, og hvor Socialforvaltningen vurderer, at en anbringelse af barnet udenfor hjemmet er nært forestående. Sikkerhedsplaner benyttes både til hjemmeboende børn og børn, der skal hjemgives fra en anbringelse.

En sikkerhedsplan vil ikke være en mulighed i alle familier, og for nogle udsatte børn og unge vil en anbringelse udenfor hjemmet stadig være den bedste eller den eneste løsning. Der vil være familier, hvor en sikkerhedsplan ikke er en mulighed, fx fordi der ikke kan mobiliseres et privat netværk til at støtte op om sikkerhedsplanen, eller fordi forældrene ikke kan motiveres til eller har evnerne til at arbejde med deres forældrekompetencer, så der kan skabes sikkerhed, udvikling og trivsel for deres barn. Et barns behandlingsbehov kan også gøre en anbringelse udenfor hjemmet nødvendig.

En sikkerhedsplan indeholder følgende elementer:

• Et tydeligt bekymringsgrundlag og fælles opstillede mål mellem Socialforvaltningen og forældrene, som gør det klart for familien, hvad der bekymrer forvaltningen, og hvad der konkret skal ændres på, for at barnet kan forblive i hjemmet.
• Konkrete aftaler og regler for barnets hverdag og samvær med forældrene.
• Et sikkerhedsnetværk af personer fra familiens private og professionelle netværk, der skal sikre, at barnet ikke udsættes for fare i familien. Der er klare aftaler for, hvem der gør hvad og hvornår i forhold til barnet og familien.
• Hyppig opfølgning og kontrol på barnets sikkerhed og trivsel - i starten dagligt eller flere gange ugentligt - gennem kontrolbesøg, jævnlige møder med forældrene, sikkerhedsnetværket og barnet.
• Familiebehandling
• Koordinering af det tværfaglige samarbejde om at opnå sikkerhed, trivsel og udvikling for barnet med øvrige indsatser og relevante tiltag omkring familien, fx daginstitution, skole, misbrugsbehandling o.lign.

En sikkerhedsplan kan suppleres med yderligere foranstaltninger, fx psykolog, kontaktperson eller aflastningsfamilie.

Sikkerhedsplansforløbet varetages af et sikkerhedsplansteam bestående af en myndighedssagsbehandler og en familiebehandler. Hver medarbejder kan have 5 sager ad gangen. Sikkerhedsplansmedarbejderne modtager løbende supervision omkring sagerne via Skype med socialrådgiveren Sonja Parker fra Australien, som har udviklet metoden.

Et sikkerhedsplansforløb skal ikke vare mere end 9-12 måneder. Hvis en sikkerhedsplan bryder sammen eller ikke formår at skabe sikkerhed for barnet, vurderer forvaltningen, om barnet bør anbringes.

For statistik omkring sikkerhedsplaner se bilag 1.

Resultater

Sikkerhedsplaner har i de knap 5 år, som indsatsen har været brugt i Socialforvaltningen, vist sig at give rigtig gode resultater. I godt 3/4 af sagerne, hvor barnet inden sikkerhedsplanens opstart var på tærsklen til at blive anbragt udenfor hjemmet, er børnesagen efterfølgende blevet lukket, dvs. at der er sket en positiv forandring i familien, der betyder, at der ikke længere er en bekymring for barnet, som nødvendiggør en indsats fra Socialforvaltningen.

Knap ¼ af familierne kan efter sikkerhedsplanens ophør nøjes med en eller flere forebyggende foranstaltninger for at støtte op om barnets trivsel og udvikling, mens et fåtal af børn skal anbringes udenfor hjemmet. I de tilfælde oplever medarbejderne bedre anbringelsesforløb, fordi forældrene og barnet har været så dybt inddraget i sagen, at de har forståelse for, hvorfor barnet må anbringes. I nogle familier kan det ske, at familien senere hen får brug for støtte fra forvaltningen igen. Status på børnesagerne efter ophør af sikkerhedsplan kan ses i bilag 1 i tabel 9.

Socialforvaltningen er gennem årene især lykkes med sikkerhedsplaner i sager med unge gravide/mødre, som har en stor motivation for at skabe den nødvendige forandring for at kunne beholde barnet, og med hjemgivelsessager, hvor der er sket en positiv forandring hos forældrene.

De to første år med sikkerhedsplaner blev evalueret i 2013. Her er 10 familier og deres netværk blevet spurgt til deres oplevelser med sikkerhedsplaner. De giver udtryk for, at en sikkerhedsplan er bedre for børnene end en anbringelse uden for hjemmet, og de er glade for at have fået dette tilbud. Deltagelsen i en sikkerhedsplan er en hård og krævende proces for både forældre og netværkspersoner, og de nævner en lang række af udfordringer, dilemmaer og loyalitetskonflikter, som er forbundet med denne indsats. På trods af dette finder både forældre og netværkspersoner generelt metoden god og mener, at kommunen skal fortsætte med at tilbyde denne indsats. Evalueringen kan findes her.

Udfordringer og dilemmaer

”At bringe barnet i sikkerhed” eller ”at skabe sikkerhed for barnet”

Socialforvaltningen er som social myndighed forpligtet til at sikre, at børn og unges trivsel og udvikling ikke lider skade af at være hos deres forældre. Traditionelt har sociale myndigheder derfor arbejdet med ”at bringe barnet i sikkerhed” ved at fjerne barnet fra det hjem, hvor der ikke var tilstrækkelig omsorg. Ved at anbringe barnet udenfor hjemmet, eliminerer man altså faren for barnet.

Men samtidig tager man også barnet ud af dets familiære kontekst med forældre, søskende, bedsteforældre mv. Barnet kommer enten på institution, hvor de primære relationer bliver til de andre børn og pædagogerne, eller de bliver placeret i en plejefamilie, hvor der kan bygges en familiær relation, men hvor der også løbende vurderes på, om barnet skal hjem til sine biologiske forældre igen. Dermed efterlades nogle anbragte børn med brudte eller skrøbelige familiære relationer. Forskning peger på, at mange unge søger tilbage til deres biologiske forældre igen, når de bliver 18. år, og anbringelsen ophører.

Sikkerhedsplanerne repræsenterer en anden tilgang, nemlig at der med en intensiv indsats forsøges skabt tilstrækkelig sikkerhed i hjemmet til, at barnet kan blive hos sin familie. Ved at fastholde barnet i hjemmet, fastholder man dets familiære relationer og undgår at rykke barnet identitetsmæssigt op med rode. Men samtidig fastholder man også barnet i det miljø, der i første omgang ikke kunne yde den tilstrækkelige omsorg, men som myndigheden tror på med den rette støtte kan udvikle sig til at være et omsorgsfuldt miljø for barnet.

Gennem en sikkerhedsplan får forældrene og netværket altså chancen for at vise, at de godt kan tage vare på barnet. Gevinsten er som sagt, at vi fastholder barnet familiære relationer, men samtidig er der også en potentiel risiko for, at det ikke går, hvilket i sidste ende kan gå ud over barnet. Derfor skal man som myndighed i en sikkerhedsplanssammenhæng være meget klar i sine krav til forældre og netværk, og det skal hele tiden kontrolleres, hvorvidt forældrene overholder aftaler, og om barnet er i sikkerhed.

En balance mellem insisterende og kontrollerende indsats og opbygning af kompetencer hos forældre og netværk

En sikkerhedsplan er et meget insisterende og kontrollerende stykke socialt arbejde, hvor alt er lagt i faste rammer, og der er klare krav til forældrene om, hvor de skal være med hvem og hvornår. Og hvor der bliver løbende fulgt op på, om forældrene overholder aftalerne. Her står Socialforvaltningens myndighedsansvar meget tydeligt: hvis forældrene ikke lever op til de krav, som forvaltningen stiller til dem som myndighed, kan det blive nødvendigt at træffe den mest indgribende beslutning, nemlig at anbringe barnet uden for hjemmet.

Samtidig er målet med sikkerhedsplansindsatsen at opbygge forældrenes og netværkets kompetencer til at kunne tage vare på barnet og sikre dets trivsel og udvikling, så familien kan fungere på egen hånd, når sikkerhedsplansarbejdet slutter. Det er en proces, der kræver, at forældrene og netværket er villige til at samarbejde og er motiveret for forandring.

Det er altså en balancegang mellem at stille meget detaljerede og nogle gange skrappe krav til forældrene for at kunne være sikre på, at barnet har det godt i hjemmet, og samtidig bevare den altafgørende motivation og samarbejdsvilje hos forældrene.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialforvaltningens arbejde med den forebyggende indsats sikkerhedsplaner vil blive eksternt evalueret i løbet af 2016 af LG Insight. Evalueringen vil være færdig i september 2016 og vil herefter blive forelagt Socialudvalget til orientering.

                                       Anette Laigaard                    

                                                                   /Mie Rohde Laursen