Socialudvalgets forretningsorden
Socialudvalget skal 1. behandle Socialudvalgets forretningsorden.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
1. at Socialudvalget godkender, at vedlagte forretningsorden for Socialudvalget godkendes med henblik på 2. behandling på det næstkommende udvalgsmøde, jf. forretningsordenens § 12 (bilag 1), og
2. at Socialudvalget godkender, at vedlagte retningslinjer for foretræde videreføres og offentliggøres (bilag 2), jf. forretningsordenens § 2, stk. 8 og stk. 9.
Problemstilling
I henhold til lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 3, fastsætter Socialudvalget selv sin forretningsorden.
Der er ikke noget krav om, at udvalget skal vedtage en skriftlig forretningsorden, men når dette vælges, skal det ske indenfor rammerne af styrelsesloven og kommunens styrelsesvedtægt. Det følger af den gældende forretningsordens § 12, at ændringer af forretningsordenen skal behandles to gange af udvalget.
Løsning
Socialforvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at rammerne for Socialudvalgets arbejde er fastsat i en forretningsorden.
Socialforvaltningen indstiller og anbefaler overfor Socialudvalget, at den nuværende forretningsorden videreføres.
Forretningsordenen er et resultat af et tværgående samarbejde mellem sekretariaterne for kommunens faste udvalg. Formålet var at sikre mere ensartede forretningsordener for kommunens faste udvalg.
Der er foretaget enkelte sproglige justeringer i forretningsordenen. Således er protokolfører f.eks. ændret til udvalgssekretær.
Herudover er det tilføjet, at dagsordenen så vidt muligt skal være udvalgsmedlemmerne i hænde senest 6 hverdage før mødet. Lovkravet er senest 4 hverdage før mødet.
Foretræderetningslinjerne er identiske med det tidligere Socialudvalgs retningslinjer.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes, skal forretningsordenen 2. behandles på udvalgsmødet den 17. januar 2017.
Nina Eg Hansen/
Marie Kruse
Beslutning
Indstillingen blev godkendt med henblik på 2. behandling på det næstkommende udvalgsmøde med en bemærkning om, at tilføjelsen af ”så vidt muligt” i forretningsordenens § 3 slettes.