Mødedato: 10.01.2007, kl. 20:15

Drøftelse af Sundhedsrum

Drøftelse af Sundhedsrum

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 10. januar 2007

 

 

2.      Drøftelse af Sundhedsrum

 

SUD 491/2006  J.nr. 496/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialudvalget har ønsket at drøfte Sundhedsstyrelsen svar af 5. december 2006 om Sundhedsrum samt den tidligere korrespondance i sagen

 

BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller,

1.      at Socialudvalget drøfter "Svar til Københavns Kommune vedrørende Sundhedsrum" fra Sundhedsstyrelsen den 5. december 2006.

 

Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgren deltog under punktets behandling.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) stillede følgende ændringsforslag:

Socialforvaltningen bedes på vegne af Socialudvalget og Dugnad udarbejde en skriftlig henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren mhp at der gives så vide rammer som muligt for sundhedsrummet.

 

(A) stillede følgende ændringsforslag:

At der foretages en ultrahurtig evaluering og at det kommende sundhedsrum udover en almindelig evaluering.

Motivation: på trods af Indenrigs- og Sundhedsministerens tilkendegivelser, er der nu tvivl om, hvorvidt sun dhedsrummet bliver en reel gevinst for beboere og narkomaner på Vesterbro, på grund af de manglende muligheder fra ministeren og sundhedsstyrelsens side.

 

Socialudvalget stemte om det af Borgmester Mikkel Warming (Ø) stillede følgende ændringsforslag:

For stemte: Mikkel Warming (Ø) Finn Rudaizky (løsgænger), Wallait Khan (løsgænger), Jens Nielsen (A), Thor Buch Grønlykke (A), Lars Rasmussen (A),

Imod stemte: Leslie Arentoft (V) og Peter Schlüter (C)

Fraværende: Margrethe Wivel (B), Rikke Lauritzen (Ø),  Frank Hedegaard (F)

Ændringsforslaget blev tiltrådt med de afgivne stemmer.

 

Socialudvalget stemte herefter om det af (A) stillede følgende ændringsforslag:

Ændringsforslaget blev tiltrådt af et enigt udvalg.

 

 

PROBLEMSTILLING

Socialudvalget ønskede på mødet den 6. december 2006 at drøfte Sundhedsstyrelsen svar om Sundhedsrum, herunder den tidligere korrespondance.

 

LØSNING

Da Socialudvalget ønskede, at drøfte Sundhedsstyrelsen svar om Sundhedsrum, herunder den tidligere korrespondance, fremlægges sagen hermed.

Ud over svaret fra Sundhedsstyrelsen er der også vedlagt dels Socialudvalgets protokol fra mødet den 16. august 2006, hvor et flertal i udvalget pålægger forvaltningen at rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen, dels forvaltningens brev som følge heraf. Endelig er vedlagt den korrespondance, der bl.a. ligger bag indstillingen af 16. august 2006.

 

ØKONOMI

Ingen

 

VIDERE PROCES

Ingen

 

BILAG

1.      Brev af 5. december 2006 fra Sundhedsstyrelsen "Svar til Københavns Kommune vedrørende Sundhedsrum"

2.      Brev af 16. november 2006 fra Socialforvaltningen "Intravenøs indtagelse af lovligt ordinerede stoffer til peroralt brug"

3.      Udvalgets beslutning af 16. august 2006

4.      Mailkorrespondance vedr. Sundhedsrum

 

 

Sven Bjerre

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2007


 

Til top