Mødedato: 10.01.2007, kl. 20:15

Faglighed for Alle - udsatte børn

Se alle bilag

Faglighed for Alle - udsatte børn

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. januar 2007

 

 

5.      Faglighed for Alle - udsatte børn

 

SUD 495/2006  J.nr. 495/2006

 

 

 

Børne- og Ungdomsudvalget har henvendt sig til Socialudvalget om, hvordan målet om handling inden for 4 uger i forhold til udsatte børn i skoleregi nås.

 

BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller,

1. at                            Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningens forslag til den fremtidige indsats på de m est belastede skoler fremsendes til Børne- og Ungdomsudvalget som svar på udvalgets henvendelse.

 

PROBLEMSTILLING

Som led i udmøntningen af Faglighed for Alle har Socialudvalget modtaget midler til ansættelse af socialrådgivere på de mest belastede skoler. Børne- og Ungdomsudvalget vil høre Socialudvalgets bud på, hvordan målet om handling inden for 4 uger i forhold til Socialforvaltningens arbejde med det enkelte barn og dets familie nås (jf. bilag 1).

 

LØSNING

I udmøntningsplanen for Faglighed for Alle fremgår følgende mål for socialrådgivernes arbejde på skolerne:

 

"Socialrådgiverne skal understøtte den tidlige indsats på skolerne ved, at der senest 4 uger efter, at en sag er indledt iværksættes relevant tilbud om støtte i skoleregi, til de familier, der ikke selv kan løse problemerne og/eller ved at sikre, at Socialforvaltningen går videre med sagen ifølge de normale sagsbehandlingsprocedurer".

 

Socialudvalget lægger op til at målet om handling i et samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen kan nås inden for 4 uger ved, at socialrådgiverne (bilag 3):

 

·        indgår som en naturlig del af skolens liv og organisering og sikre tilknytningen til Socialforvaltningen.

·        indgår i et tæt samarbejde med skole, familie og evt. Socialforvaltning omkring de elever, som skolen og socialrådgiveren vurderer, har behov for en ekstra indsats.

·        rådgiver barn, forældre og skole for at understøtte skolens indsats.

·        indgår i de nuværende fora, hvor skolens personale drøfter bekymringsbørnene og familierne og være med til at kvalificere arbejdet i disse.

·        bidrager til at understøtte skolen i den tidlige indsats ved at medvirke ved samtaler med familien

·        er med til at klarlægge familiens eller barnets problemer

·        bistår skolen i at finde løsninger i forhold til barnets og familiens situation

·        formidler de relevante kontakter for at etablere indsatsen.

·        understøtter skolen i at indsende de nødvendige oplysninger til PPR eller er modtager af skolens skriftlige underretning til Socialforvaltningen.

·        vejleder skolen i, hvornår og hvordan der gives underretning til Socialforvaltningen.

·        rådgiver skolen i forhold til den videre indsats for barnet eller den unge, når skolen har indsendt en underretning til børnefamilieteamet.

 

Socialforvaltningen vil ved modtagelse af underretningen fra skolen behandle sagen efter de gældende sagsbehandlingsfrister. Sagsbehandlingstiden fra iværksættelse af § 50 undersøgelsen er fastsat til, at 80 % af undersøgelserne skal være færdige inden 3 måneder. Herefter er sagsbehandlingsfristerne for udarbejdelse af handleplan og iværksættelse af indsatsen mellem 6-8 uger afhængigt af hvilket konkret tiltag, der er nødvendigt.

Det bemærkes, at det som det fremgår af teksten i udmøntningen af "Faglighed for Alle" i væsentlig grad er Børne- og Ungdomsudvalgets og Børne- og Ungdomsforvaltningens ansvar at sikre, at der sker en handling inden for 4 uger i Børne- og Ungdomsforvaltningens regi, men at socialrådgiverne på skolerne naturligvis bistår Børne- og Ungdomsforvaltningen med dette.

 

ØKONOMI

Der er ingen økonomiske konsekvenser af indstillingen ud over de 1,9 mill. kr. i 2007 og 4,6 mill. kr i 2008-2009, der i forliget "Faglighed for Alle" er afsat til socialrådgivere på skolerne i Socialforvaltningen.

 

VIDERE PROCES

Under forudsætning af Socialudvalgets godkendelse fremsendes svar (Bilag 3) til Børne- og Ungdomsudvalget på udvalgets henvendelse vedrørende målet om handling inden for 4 uger.

 

Socialforvaltningen vil i marts 2007 forelægge en konkret plan for anvendelsen af socialrådgivere på skolerne for Socialudvalget. Planen udarbejdes i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

BILAG

1.      Bilag 1: Børne- og ungdomsudvalgets henvendelse vedrørende Faglighed for Alle – Udsatte børn.

2.      Bilag 2: Beslutningsprotokol og indstilling vedrørende udmøntning af Faglighed for Alle (BUU den 15. november 2006).

3.      Bilag 3: Socialudvalgets svar til Børne- og ungdomsudvalget på henvendelsen vedrørende handling inden for 4 uger.

 

 

 

Sven Bjerre


 

Til top