Mødedato: 10.01.2007, kl. 20:15

Udmøntning af initiativet økonomisk støtte og rådgivning til foreninger og NGO?er (Fællesindstilling BIU og SUD)

Se alle bilag

Udmøntning af initiativet økonomisk støtte og rådgivning til foreninger og NGO?er (Fællesindstilling BIU og SUD)

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. januar 2007

 

 

3.      Udmøntning af initiativet økonomisk støtte og rådgivning til foreninger og NGO'er (Fællesindstilling BIU og SUD)

 

SUD 496/2006  J.nr. 496/2006

 

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller overfor Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget

 

at der afsættes 2 mill. kr. i 2007 og 1 mill. kr. i 2008 til frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål og,

 

at udmøntningen af midlerne i 2007 foregår via en ekstraordinær ansøgningsrunde til frivilligt socialt arbejde efter § 115 i lov om social service

 

RESUME

Københavns Kommune vedtog d. 14. juni 2006 en ny Integrationspolitik for 2007-2010, som sætter målene og rammerne for integrationsindsatsen i Københavns Kommune i de kommende år (BR 395/2006). Ved vedtagelsen af budget 2007 blev der endvidere afsat 14 mill. kr. i 2007, til udmøntning af integrationsinitiativer i forlængelse af integrationspolitikken. Herudover er der tilvejebragt yderlige re finansiering på 6,8 mill. kr. i 2007, således at der i alt er 20,8 mill. kr. til nye initiativer i 2007.

 

Med denne indstilling udmøntes et af disse initiativer om økonomisk støtte og rådgivning til foreninger og NGO'er.

 

Initiativet omfatter bl.a. udmøntning af 2 mill. kr. i 2007 og 1 mill. kr. i 2008 til stimulering af frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål gennem økonomisk støtte og rådgivning til foreninger og NGO'er. Der er ikke afsat midler til initiativet fra 2009 og fremover.

 

Initiativet foreslås gennemført i 2007 via udmelding af en ekstraordinær ansøgningsrunde til frivilligt socialt arbejde iht. § 115 i lov om social service om frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål.

 

For 2008 foreslås det, at de 1 mill. kr. til frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål indgår i den almindelige ansøgningsrunde for § 115, medmindre midlerne måtte være politisk disponeret i 2007 til længerevarende frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål.

 

Udgiften foreslås finansieret ved overførsel af midler til Socialudvalget fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets midler til integrationsaktiviteter.

SAGSBESKRIVELSE

1. Baggrund

Københavns Kommune vedtog d. 14. juni 2006 en ny Integrationspolitik for 2007-2010, som sætter målene og rammerne for integrationsindsatsen i Københavns Kommune i de kommende år (BR 395/2006). Ved vedtagelsen af budget 2007 blev der endvidere afsat 14 mill. kr. i 2007, til udmøntning af integrationsinitiativer i forlængelse af integrationspolitikken. Herudover er der tilvejebragt yderligere finansiering på 6,8 mill. kr. i 2007, således at der i alt er 20,8 mill. kr. til nye initiativer i 2007.

 

2. Udmøntning af initiativet økonomisk støtte og rådgivning til foreninger og NGO'er

Initiativet omfatter:

1)      Stimulering af frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål gennem økonomisk støtte og rådgivning til foreninger og NGO'er, herunder opsøgende initiativer mv.

2)      SSP-samarbejdet gives et særskilt fokus på integration i forebyggelse af kriminalitet og konflikter.

3)      Sundhedsplejen styrkes i forhold til svagt integrerede indvandrerfamilier.

 

Ad 1) Stimulering af frivillige tryghedsskabende initiativer med integrationsformål

Det foreslås at der disponeres 2 mill. kr. til formålet i 2007 og 1 mill. kr. i 2008.

 

Det foreslås endvidere at der for 2007 foretages udmelding af en ekstraordinær ansøgningsrunde til frivilligt socialt arbejde iht. § 115 i lov om social service om tryghedsskabende indsatser. Udgifterne ved den ekstraordinære ansøgningsrunde afholdes indenfor rammen af 2 mill. kr. i 2007.

 

For 2008 foreslås det, at de 1 mill. kr. til frivillige tryghedsskabende initiativer i 2008, indgår i den almindelige ansøgningsrunde for § 115, medmindre midlerne måtte være politisk disponeret i 2007 til længerevarende frivillige tryghedsskabende initiativer. Dette er muligt jf. vejledningen fra Socialministeriet for § 115-midlerne.

 

Det forventes at ca. 20 tryghedsskabende initiativer med integrationsformål

iværksættes af frivillige foreninger, organisationer m.v. inden udgangen af 2007 som følge af den ekstraordinære puljeudmelding.

 

Herudover vil task forcen til rådgivning og vejledning på integrationsområdet påbegynde sit arbejde på området. Denne opsøgende indsats skal være påbegyndt inden den 1. august 2007. Spørgsmålet om task forcen er for indeværende i høring jf. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning

den 2. november 2006 (BIU 201/2006).

 

Ad 2) og 3) SSP-Samarbejdet og Sundhedsplejen

Med henblik på at sikre integrationsvinklen i SSP-Samarbejdet og Sundhedsplejen udarbejdes handleplaner herfor. Disse forelægges til politisk godkendelse.

 

3. Opfølgning

Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil to gange årligt få forelagt en status for udmøntning af initiativet. Denne ene opfølgning vil ske i forbindelse med statusrapporten, som forelægges Borgerrepræsentationen.

ØKONOMI

Udgifterne til initiativet udgør 2 mill. kr.  i 2007 og 1 mill. kr. i 2008. Der er ikke afsat midler til initiativet fra 2009 og fremover.

 

Udgiften skal afholdes af Socialudvalget og konteres på bevillingen administration, funktion 5.70.99.1. Initiativet finansieres som led i udmøntningen af integrationspolitikken med midler fra bevillingsområde integrationsaktiviteter, funktion 6.45.51.1 (BR 477/06) under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Det skal bemærkes, at i lighed med de ordinære ansøgningsrunder om støtte til frivilligt socialt arbejde efter § 115 i lov om social service, forudsættes det at 3 pct. af de årlige bevillinger afsættes til central administration af ansøgningsrunderne.

 

Således skal der ske en omplacering af midler fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Socialudvalget. Den konkrete omplacering af midler mellem udvalg fremgår af tabel 1.

 

Tabel 1: Omplaceringer mellem udvalg, mill. kr., (pl. 2007).

Udvalg

Styringsområde

Bevilling

Funktion og dranst

2007

2008

2009

BIU

Ramme drift

Integrationsaktiviteter

6.45.51.1

- 2,0

-1,0

0

SUD

Ramme drift

SOF administration

5.70.99.1

  2,0

 1,0

0

 

Den tekniske omplacering, herunder konsekvenser for enhedspriser og mængder, håndteres i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer, som behandles i Borgerrepræsentationen i april 2007.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

HØRING

Ingen

 

BILAG

1.      Uddrag af aftaleteksten til integrationspolitikken, tryghed.

2.      Beslutningsprotokol fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde 14. december 2006.

 

 

Sven Bjerre                          /                     Morten Binder


 

Til top