Midtvejsstatus på Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget tager Socialforvaltningens midtvejsstatus på Københavns Kommunes handicappolitik til efterretning.

Problemstilling

Den 1. februar 2018 godkendte Borgerrepræsentationen Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022 (bilag 1). Politikken sætter fælles retning for handicapområdet i hele Københavns Kommune og forpligter alle kommunens forvaltninger. Politikken er udmøntet i indsatsplaner, hvor hver forvaltning operationaliserer og implementerer egne indsatser.

I handicappolitikken er det beskrevet, at der i 2020 skal laves en midtvejsstatus, der samler op på de igangværende indsatser, der understøtter politikkens målsætninger. Videre skal midtvejsstatussen samle op på erfaringerne med at arbejde på tværs for at sikre den helhedsorienterede indsats. Til sidst indeholder midtvejsstatus et inddragende spor, for at få borgeres og andre aktørers perspektiver på, hvordan det går med efterlevelsen af ambitionerne i handicappolitikken. Hver forvaltning udarbejder en status på forvaltningens indsatsplan, som forelægges de respektive politiske udvalg. Tilbagemeldingerne fra det inddragende spor er samlet i et fælles bilag, som vedlægges hver forvaltnings respektive status. 

Socialforvaltningen er tovholder på handicappolitikken, men både midtvejsstatus og det øvrige arbejde med at følge op på politikken laves i tæt samarbejde med de øvrige forvaltninger og Handicaprådet.

Løsning

Status på implementering af Socialforvaltningens indsatsplan

Socialudvalget godkendte Socialforvaltningens indsatsplan den 29. august 2018 og bad om en årlig status på implementeringen. Bilag 2 er en status for 2020 på implementeringen af Socialforvaltningens indsatsplan.

Langt de fleste indsatser forløber planmæssigt. For nogle indsatser er tidsplanen justeret, mens enkelte er afsluttet eller overgået til drift. Socialforvaltningens indsatser følger politikkens fire temaer: i) Det gode liv, ii) Deltagelse, iii) Dagtilbud, skole, uddannelse og beskæftigelse og iiii) Netværk. Nedenunder gives en kort opsummering af status inden for de fire temaer.

Tema: Det gode liv
Indsatserne under temaet skal bidrage til, at borgere med handicap har de nødvendige forudsætninger for – og støtte til – at leve et selvstændigt liv med mulighed for personlig udfoldelse. De fleste indsatser under temaet forløber planmæssigt eller er overgået til drift. Én indsats er afsluttet grundet manglende økonomi, og én ny indsats er iværksat.

Tema: Deltagelse
Indsatserne under temaet handler om, at borgerne skal have indflydelse i egen sag og inddrages i beslutningerne om, hvordan den hjælp de har brug for bedst tilrettelægges. De fleste af indsatserne under temaet forløber planmæssigt eller udvides til yderligere centre/botilbud. Én indsats er overgået til drift.

Tema: Dagtilbud, skole, uddannelse og beskæftigelse
Indsatserne skal styrke borgernes tilknytning til uddannelse og til arbejdsmarkedet samt øge deres muligheder for at deltage i socialt samvær. De fleste af indsatserne under temaet forløber planmæssigt eller er overgået til drift. Én indsats er nedskaleret.

Tema: Netværk
Indsatsernes formål er at styrke borgerens sociale færdigheder, herunder muligheder for at indgå i relationer og fællesskaber. De fleste indsatser under temaet forløber planmæssigt. Flere indsatser udvides til yderligere målgrupper/tilbud/platforme, og én indsats er overgået til drift. Én indsats er udskudt til 2021, og én ny indsats er iværksat.

Opsamling på borgernes perspektiver

Det inddragende spor i midtvejsstatussen har givet indblik i borgeres og andre aktørers perspektiver på, hvordan det går med arbejdet med handicappolitikken. Den inddragende proces var oprindeligt planlagt som en konference, men grundet risiko for coronasmitte blev denne aflyst. Inddragelsen er i stedet udført ved at give borgere med handicap, pårørende m.fl. mulighed for digitalt at besvare 12 spørgsmål vedrørende handicappolitikken. Spørgsmålene har været offentligt tilgængelige på Handicaprådets hjemmeside, og besvarelserne er afgivet anonymt. Det betyder, at både borgere med en aktiv sag i Borgercenter Handicap og borgere uden en aktiv sag, samt pårørende til begge grupper, således har haft mulighed for at besvare spørgsmålene. I alt 267 personer har benyttet sig af muligheden for at give deres mening til kende ved at besvare de 12 spørgsmål om implementeringen af handicappolitikken. Herudover er der foretaget fem telefoninterviews med udvalgte personer. Der er ca. 21.500 borgere med forskellige handicap og behov, der modtager en indsats fra Borgercenter Handicap. 

Bilag 3 er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, der er modtaget i den inddragende proces. De 12 spørgsmål går, ligesom handicappolitikken, på tværs af kommunens syv forvaltninger. Sammenfatningen af respondenternes tilbagemeldinger forelægges alle de politiske udvalg.

Tilbagemeldingerne viser, at der på tværs af spørgsmålene er en overvægt af respondenter som giver en negativ tilbagemelding på arbejdet med handicappolitikken og udviklingen på handicapområdet under politikkens levetid. De negative besvarelser udgør mellem 30 og 67 %. Mellem 2 og 12 % giver en positiv tilbagemelding, mens de øvrige besvarelser ligger i kategorierne ’ved ikke’ eller ’hverken eller’. Det er primært de personer, der har udtrykt utilfredshed, som har benyttet muligheden til at give uddybende kommentarer. Disse er således langt overvejende kritiske. 70 % af respondenterne er pårørende.

Muligheden for at give uddybende kommentarer har givet et kvalitativt indtryk af de udfordringer, som borgerne oplever. Der udtrykkes i besvarelserne utilfredshed med flere forskellige forhold, såsom utilstrækkelig økonomi på handicapområdet, dårlig normering på botilbud og manglende mulighed for ledsagelse samt for lidt fokus på psykiske handicap og behov i forbindelse hermed. Derudover efterlyses der en højere grad af inddragelse i egen sag og af pårørende.

Vedrørende samarbejdet på tværs af forvaltningerne for at sikre en helhedsorienteret indsats for borgere med handicap gives der i flere besvarelser udtryk for, at det ville gavne både borgerne og de pårørende, hvis forvaltningerne arbejdede tættere sammen. Der efterlyses fx bedre kommunikation ved borgernes overgange mellem forvaltninger og mere tværgående løsninger for borgere, der er tilknyttet flere forvaltninger på samme tid. Derudover oplever mange pårørende, at de er nødt til at agere bindeled eller tovholder på tværs i kommunen.

Borgercenter Handicap har drøftet resultaterne af undersøgelsen af borgernes perspektiv på midtvejsstatus på Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022. Bilag 4 beskriver, hvordan chefkredsen i Borgercenter Handicap forholder sig til kritikken, og hvordan borgercentret vil arbejde videre med den.

Fremtidigt arbejde med handicappolitikken og kobling til Borgercenter Handicaps omstillingsplan

Arbejdet med handicappolitikken er dynamisk, og forvaltningen har fokus på at skabe en stærk kobling imellem Socialstrategien, handicappolitikkens indsatsplan og Borgercenter Handicaps omstillingsplan, som aktuelt er under udarbejdelse.

Omstillingsplanen er aktuelt beskrevet i fem fokusområder, der tilsammen skal bidrage til fortsat trivsel og kvalitet i institutioner, dagtilbud og botilbud, bidrage til et godt ungdomsliv via skolegang, uddannelse og beskæftigelse, understøtte selvstændige liv for voksne borgere med handicap, skabe de rette tilbud, der matcher borgerens behov og styrke dialog og kommunikation i samarbejdet med borgerne indenfor den økonomi, der er til rådighed. Omstillingsplanens fem fokusområder vil alle bidrage til forvaltningens arbejde for at nå handicappolitikkens målsætninger. Tilbagemeldingerne på midtvejsstatussen vil blive inddraget i det videre arbejde med omstillingsplanen.

I forbindelse med budget 2021 er der afsat midler til at forbedre servicekulturen. Midlerne skal blandt andet bruges til at fastholde niveauet af sagsbehandling for bedre at kunne overholde sagsbehandlingsfrister, og et øget fokus på borgerinddragelse som skal forbedre samarbejdet mellem borger og forvaltning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Forvaltningen vil fortsætte arbejdet med at indfri handicappolitikkens målsætninger frem mod 2022, og vil især fokusere på koblingen til Borgercenter Handicaps omstillingsplan.