Orientering om afprøvning af ny vederlagsmodel for plejefamilier

Resumé

Socialudvalget orienteres om, at Socialforvaltningen fra 1. marts 2021 igangsætter en treårig afprøvning af en ny honoreringsmodel for plejefamilier. Socialforvaltningen benytter i dag den ’klassiske vederlagsmodel’, hvor vederlagene genforhandles hvert andet år. Med afprøvningen tilbydes plejefamilierne i stedet at blive honoreret via ’gennemsnitsmodellen’, hvor plejefamilierne tildeles det samme vederlagsniveau gennem hele perioden. Den nye vederlagsmodel forventes at styrke samarbejdet med plejefamilierne, skabe ro om anbringelserne samt styrke kommunens rekruttering og fastholdelse af plejefamilier.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget tager til efterretning, at Socialforvaltningen over en treårig periode afprøver 'gennemsnitsmodellen' som en valgfri model for honorering af plejefamilier. 

Problemstilling

Som en del af økonomiaftalen med regeringen for 2019 har KL undersøgt kommunernes praksis og erfaringer med forskellige vederlagsmodeller for plejefamilier. På baggrund af undersøgelsen har KL efterfølgende udarbejdet en vejledende anbefaling af den såkaldte ’gennemsnitsmodel’ for honorering af plejefamilier. 

Socialforvaltningen har de seneste år haft en udfordring med at rekruttere nye plejefamilier. KL’s vejledende anbefaling af model for honorering af plejefamilier gav derfor forvaltningen anledning til at undersøge, om forvaltningen ved skift af vederlagsmodel kunne opnå nogle faglige gevinster uden væsentlige økonomiske konsekvenser.

Løsning

På den baggrund har Socialforvaltningen besluttet at afprøve ’gennemsnitsmodellen’ som en valgfri model for plejefamilier. Afprøvningen vil løbe i tre år fra 1. marts 2021. Herefter vil ordningen blive evalueret med henblik på en beslutning om, hvorvidt ordningen skal gøres permanent. Årsagen til, at forvaltningen har valgt en afprøvning frem for en permanent indførelse af den nye ordning er, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig viden om, hvorvidt plejefamilierne foretrækker ’gennemsnitsmodellen’ frem for den ’klassiske vederlagsmodel’.

I forbindelse med opstart af nye forløb fra 1. marts 2021 vil plejefamilierne blive tilbudt valget mellem honorering efter ’gennemsnitsmodellen’ eller den eksisterende ’klassiske vederlagsmodel’. Hvis eksisterende plejefamilier ønsker at overgå til ’gennemsnitsmodellen’, kan de tilbydes dette. Hvis forvaltningen ikke vælger at gøre ordningen permanent efter den treårige afprøvning, vil de plejefamilieforløb, der er påbegyndt honorering via ’gennemsnitsmodellen’, fortsætte under denne model indtil forløbets afslutning, hvis plejefamilien ønsker det.

De forskellige vederlagsmodeller

Den primære forskel i vederlagsmodel vedrører kadencen i forhandling af vederlag med plejefamilien samt incitamenterne for familierne i forhold til fremstilling af barnets støttebehov overfor myndighedssagsbehandleren.

I den ’klassiske vederlagsmodel’ er udgangspunktet, at der sker genforhandling af vederlag hvert andet år. Vederlaget fastsættes ud fra det støtteniveau, som det vurderes, at barnet har på det givne tidspunkt.

I ’gennemsnitsmodellen’ fastsættes honoreringsniveauet ved forløbets start og genforhandles som udgangspunkt ikke. Vederlaget skal således udgøre kompensation for den gennemsnitlige opgave, der må forventes at svinge i løbet af det samlede anbringelsesforløb. Der kan ske genforhandling af vederlaget i løbet af anbringelsesforløbet, hvis barnet udvikler sig i en markant mere støttekrævende retning end forventet, eller hvis der træffes afgørelse om efterværn eller efterskole. Det er ligeledes muligt at yde en tidsbegrænset ’basisydelse’ i starten af et anbringelsesforløbet, hvis det vurderes, at der er en ekstra stor arbejdsbyrde i begyndelsen af forløbet.

De faglige gevinster ved ny vederlagsmodel

Det er forvaltningens vurdering, at den eksisterende vederlagsmodel - den ’klassiske vederlagsmodel’ – indeholder et omvendt økonomisk incitament for plejefamilierne. Når en plejefamilie lykkes med deres pædagogiske eller behandlingsmæssige indsats, og der spores en fremgang i barnets udvikling, så skal de i princippet sættes ned i vederlag. Sammenholdt med den høje kadence for genforhandlinger kan det være med til at skabe et konfliktfyldt samarbejdsklima mellem plejefamilien og kommunen.

Et skifte til gennemsnitsmodellen bør derfor medføre en oplevelse af større økonomisk sikkerhed for plejefamilierne og skabe mere stabilitet og ro omkring anbringelsen. I praksis er det i relativt få tilfælde, at vederlagsniveauerne ændres i løbet af et anbringelsesforløb, men forvaltningen vurderer, at usikkerheden for plejefamilierne alligevel er meget betydningsfuld for relationen mellem plejefamilie og kommune. 

Markedet for plejefamilier er påvirket af den demografiske udvikling. Lige nu er billedet, at der er flere plejefamilier, som går på pension, end der kommer nye til, og det er svært for Socialforvaltningen at rekruttere tilstrækkeligt med plejefamilier. Derfor er der behov for at reducere barrierer for rekrutteringen. Den økonomiske usikkerhed for plejefamilier i forbindelse med genforhandling af vederlag anses for at være en sådan barriere. Muligheden for at tilvælge ’gennemsnitsmodellen’ kan derfor bidrage som konkurrencefordel for Københavns Kommune i forbindelse med fastholdelse og rekruttering af plejefamilier.

Økonomi

Forvaltningen forventer ikke, at skiftet i vederlagsmodel vil medføre væsentlige økonomiske konsekvenser. Et mere- eller mindreforbrug vil derfor blive håndteret indenfor rammen. Forvaltningen vil dog løbende overvåge de økonomiske konsekvenser, og hvis ordningen imod forventningen fører til væsentlige merudgifter kan den sættes i bero, således at der ikke rekrutteres yderligere forløb under gennemsnitsmodellen.

Evalueringen af den nye vederlagsmodel afholdes indenfor Borgercenter Børn og Unges budget.

Videre proces

Afprøvningen af ny vederlagsmodel igangsættes pr. 1. marts 2021. Socialudvalget vil efter den treårige afprøvningsperiode blive orienteret om resultatet af evalueringen og forvaltningens beslutning om, hvorvidt ordningen gøres permanent.

Mikkel Boje

                                         / Lise Stidsen Vandahl og Eva Stokbro Jensen

Indstillingen blev taget til efterretning. 

Vicedirektør Lise Stidsen Vandahl og kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.