B-sag. Evaluering af frikommunenetværk om flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager hovedkonklusionerne i evaluering af frikommunenetværk om flere billige boliger og fleksible boligløsninger til efterretning.

Problemstilling

I 2016 indbød det daværende Indenrigsministerium (nu Social- og Indenrigsministeriet) kommunerne til at indgå i frikommunenetværk på op til seks kommuner. Formålet med frikommuneforsøget var at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for en bedre opgaveløsning gennem kvalitetsudvikling, effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i alle kommuner.

Socialforvaltningen søgte sammen med Høje-Taastrup, Roskilde, Aarhus, Favrskov og Randers om at oprette netværk om flere billige boliger og fleksible boligløsninger. Ambitionen var, at kommunerne i højere grad skulle få mulighed for at finde boligløsninger, der kan understøtte, at den enkelte borger kan udvikle sig og løbende opnå en højere grad af selvhjulpenhed. Dette skulle både være til gavn for den enkelte borger, men også for kommunernes økonomi og for sammenhængskraften i samfundet som helhed.

Løsning

Frikommunenetværket har søgt om forsøgsbestemmelser i tre runder, hhv. 1. december 2016, 1. maj 2017 og 1.november 2017. Ansøgningerne har ført til en række bestemmelser i lov om frikommunenetværk.

I forsøget er de såkaldte udslusningsboliger, som giver mulighed for et huslejetilskud, udvidet til en større målgruppe, og den enkelte borger kan få tilskuddet i længere tid (fra to år til maksimalt fem år). Det giver borgeren og de sociale og beskæftigelsesmæssige indsatser en længere periode til at få stabiliseret borgerens økonomi, hvorved muligheden for at borgeren kan bevare boligen styrkes. I Københavns Kommune blev der afsat midler til en social indsats og en særlig beskæftigelsesindsats for op til 75 borgere pr. år.

Det blev dog senere afklaret, at eventuelle tilskud til borgere i udslusningsboliger skulle modregnes i overførselsindkomster som fx kontanthjælp. Forsøg om udslusningsboliger er derfor ikke implementeret i København.

I Københavns Kommune har der derfor alene været implementeret et forsøg om indretning af deleboliger, dvs. fx opsættelse af delevægge. Denne hjemmel har været afgørende for, at nogle boliger har kunnet indgå i deleboligordningen. Bestemmelsen har også været afgørende for, at kommunen kan yde støtte til fx fælles køleskab og komfur, idet enkeltydelsesbestemmelserne ikke giver mulighed for bevilling af udstyr til fælles brug.

Derudover er der på en række områder indført permanente regelændringer frem for forsøg som følge af frikommunenetværkets ønsker. Disse handler primært om krav til boliger:

• Vedlagsfrit udlån af kommunal grund i 30 år til skæve boliger (1. februar 2020). Det kan være vanskeligt at realisere projekter til rette husleje, hvis vederlagsfrit udlån ikke er muligt.
• Krav om opførsel af affaldsskakter (afskaffet 1. juli 2017). Der skulle tidligere etableres affaldsskakter ved nybyggeri, hvilket både kræver etablering og driftsressourcer, også selv om der samtidig er krav om affaldssortering.
• Brug af salgsprovenu i udsatte områder ved salg af grunde (1. december 2018). Hvis midlerne fra frasalg af grønne områder fx i forbindelse med fortætning kan bevares i området og bruges til forbedringer, er der incitament for beboerne for at gå ind for sådan fortætning.
• Mulighed for opførsel af nøglefærdigt alment byggeri (1. januar 2020). Forud for dette skulle der laves separate udbud for private og almene boliger, også når der bygges blandet byggeri. Ændringen forventes at kunne føre til lavere byggeomkostninger.

Evalueringen undersøger både processen og de gennemførte forsøg. Evalueringen er vedlagt som bilag, men det væsentligste gengives nedenfor.

I forhold til processen efterlyser evalueringen et åbent samarbejde og dialog med statsligt niveau, så der bliver en fælles forståelse af ansøgninger og hjemler.

De centrale anbefalinger i evalueringen er:

• Modregning i tilskud, der ydes i udslusningsboliger, bør afskaffes. Der forventes lovforslag herom fremsat i indeværende Folketingssamling, jf. regeringens lovprogram. Forsøgsbestemmelsen om udslusningsboliger bør gøres permanent i sit fulde omfang, både ift. målgruppe for tilskud og ift. løbetid. Boligerne bør kunne oprettes i både familie-, ungdoms- og ældreboliger alt afhængig af borgerens behov.
• Forsøgsbestemmelsen om mulighed for at dække udgifter til indretning af deleboliger bør gøres permanent. Det anbefales samtidig, at statsligt niveau genovervejer frikommunenetværkets ansøgning om, at deleboliger med to beboere kan opnå boligstøtte. Aktuelt er der først adgang til at søge boligstøtte, når der er tre beboere i en delebolig.
• Det bør gøres muligt at samarbejde med private udlejere om såvel almindelig boligsocial anvisning som om de særlige boligløsninger (udslusningsboliger, inklusionsboliger og startboliger), der i dag kun findes ift. almene boligorganisationer. I almindelig lovgivning har Københavns Kommune ikke lov til at indgå en aftale om anvisning med en privat udlejer, fordi et sådant samarbejde bl.a. er betinget af, at kommunen har et boligområde på en statslig liste over områder med høj arbejdsløshed. København har ikke et område på denne liste, idet ingen områder med mindst 1.000 beboere i Københavns Kommune har en arbejdsløshed på over 40 %.

Økonomi

Denne indstilling har ikke økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Efter godkendelse i alle deltagerkommuner vil evalueringen blive indsendt til Social- og Indenrigsministeriet inden årets udgang.