B-sag. Tilskud fra Social- og Boligstyrelsen til sikrede døgninstitutioner og delvist lukkede døgninstitutioner
Resumé
Socialudvalget skal tage stilling til modtagelse af eksterne puljemidler for 3,8 mio. kr. Baggrunden er, at Social- og Boligstyrelsen har givet Socialforvaltningen tilsagn om et direkte tilskud fra styrelsens tildelingspulje til at styrke trygheden og sikkerheden for medarbejdere og ledere på sikrede døgninstitutioner og delvist lukkede døgninstitutioner. Tilskuddet er på i alt 3,8 mio. kr. og går til institutionerne Sønderbro, Nexus og Skodsborg. Målgruppen er personalet på de pågældende institutioner.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller:
- at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen modtager 3,8 mio. kr. for hele perioden 2024-2027 fra det direkte tilskud fra Social- og Boligstyrelsen tildelingspulje til styrket kompetenceudvikling og efteruddannelse af personalet på de sikrede døgninstitutioner og delvist lukkede afdelinger/institutioner.
- at Socialudvalget godkender, at indtægts- og udgiftsbudgettet opjusteres tilsvarende med 3,8 mio. kr., jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.
Problemstilling
Social- og Boligstyrelsen har i april 2024 givet tilsagn om et direkte tilskud til Københavns Kommune med henblik på at sikre, at trygheden og sikkerheden for medarbejdere og ledere på sikrede døgninstitutioner og delvist lukkede døgninstitutioner styrkes. Det indebærer, at medarbejderne har de rette kompetencer og faglighed. Det direkte tilskud er afsat på finansloven 2024, og tildelingen sker på baggrund af fordelingen af pladser på de sikrede døgninstitutioner og delvist lukkede døgninstitutioner pr. 1. januar 2024.
Socialforvaltningens tre institutioner, Nexus, Skodsborg og Sønderbro har modtaget tilsagn om det direkte tilskud på i alt 3,8 mio. kr. i perioden 2024-2027 fra puljen til styrket kompetenceudvikling og efteruddannelse af personalet på de sikrede døgninstitutioner og delvist lukkede afdelinger/institutioner. Socialudvalget skal godkende sager om ekstern finansiering over 1 mio. kr. med henblik på en tilsvarende justering af indtægts- og udgiftsbudgettet.
Løsning
Socialforvaltningen har fået tilsagn om 3,8 mio. kr. fra Social- og Boligstyrelsens tildelingspulje fordelt på 1.048.649 kr. til Nexus, 393.243 kr. til Skodsborg og 2.359.459 kr. til Sønderbro. Puljens formål er at styrke trygheden og sikkerheden for medarbejdere og ledere på de sikrede døgninstitutioner og styrke kvaliteten i indsatsen for de anbragte børn og unge. De tre institutioner skal anvende midlerne i overensstemmelse hermed.
Nexus vil anvende tilskuddet til at øge medarbejdernes kompetencer til at forstå og læse de unges behov og sikre et fælles fagligt løft og sprog. Dette skal ske gennem et uddannelsesforløb på i alt seks moduler for den samlede personalegruppe (36 medarbejdere), herunder ledelse i den neuroaffektive tilgang ved Susan Hart. Uddannelsen afsluttes med en certificering af deltagerne. Der budgetteres med 1.048.649 kr. fordelt på 433.708 kr. i 2024 og 613.941 kr. i 2025.
Skodsborg vil anvende tilskuddet til et uddannelsesløft til samtlige 22 medarbejdere og ledelse i dialektisk adfærdsterapi (DAT) ved Casper Aaen. Uddannelsen giver medarbejderne det tredje ben inden for kognitiv adfærdsterapi udviklet til mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse herunder unge med selvskadende adfærd. Uddannelsen strækker sig over 12 gange i 2025. Der budgetteres med 393.243 kr. i 2025.
Sønderbro vil anvende tilskuddet til et kompetenceudviklingsforløb for frontmedarbejdere og ledelse (cirka 70 medarbejdere). De skal uddannes inden for tre områder; psykiatrinære problemstillinger, rusmiddelbehandling og øget viden om mentalisering. Forløbet skal styrke medarbejdergruppens fælles videns- og handleniveau i forhold til de psykiatrinære problemstillinger og komorbiditet samt misbrug. Uddannelsen er et treårigt forløb med fire årlige undervisningsdage og ekstern supervision. Der budgetteres med 2.359.459 kr. fordelt på 1.120.188 kr. i 2025, 733.291 kr. i 2026 og 505.980 kr. i 2027.
Økonomi
Der er ikke krav om kommunal medfinansiering.
Hvis Socialudvalget godkender at-punkterne, vil Socialforvaltningens udgifts- og indtægtsbudget blive opjusteret med 3,8 mio. kr. i perioden 2024 - 2027, jf. tabel 1. De bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes i relevant førstkommende sag om bevillingsmæssige ændringer.
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser |
||||||||
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* |
Varig? |
|||
Udgift (U) |
ja/nej |
|||||||
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
|
||||
2 |
SUD |
3000 - Børnefamilier |
U |
434 |
2.128 |
733 |
506 |
nej |
2 |
SUD |
3000 - Børnefamilier |
I |
-434 |
-2.128 |
-733 |
-506 |
nej |
I alt |
- |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
Videre proces
Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, vil indtægts- og udgiftsbudgettet blive opjusteret på bevillingsområdet ”Børnefamilier med særlige behov”.
Projekterne har opstart efter 1. januar 2024, og projektperioden slutter med udgangen af 2027.
Mikkel Boje
/ Eva Stokbro Jensen og Sven Bjerre