Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø) bød velkommen til mødet.
Socialborgesteren orienterede om, at forvaltningen havde bedt om at trække Punkt 4. ”Organisatorisk forankring af SSP-København”, da forvaltningen havde behov for at afklare nogle økonomiske og juridiske spørgsmål, inden sagen kunne forelægges til politisk godkendelse.
Derudover orienterede socialborgmesteren om, at der samme dag var blevet tilføjet et nyt punkt 20 ”Fonden Morgencafé for Hjemløses ansøgning til midlerne til støtte til julearrangementer 2024” grundet inhabilitet i forbindelse med ansøgningen om julestøtte fra Fonden Morgencaféen. Et enigt Socialudvalg havde tidligere samme dag godkendt, at punktet blev optaget på dagsordenen.
Desuden var der samme dag blevet tilføjet rettelsesblad til punkt 6. med en opdeling af sagen pga. inhabilitet i forhold til behandling af ansøgning om julestøtte fra Fonden Morgencaféen. Yderligere var der rettelsesblad til punkt 10. med en justering af indstillingen.
Endeligt gjorde socialborgmesteren opmærksom på, at der var fire B-sager, som ville blive godkendt sammen med dagsordenen:
- 16. B-sag. Genhusning og flytning af tre tilbud i Borgercenter Børn og Unge
- 17.B-sag. Udmøntning af puljemidler til mere nær hjemmebehandling
- 18. B-sag. Tilskud fra Social- og Boligstyrelsen til sikrede døgninstitutioner og delvist lukkede døgninstitutioner
- 19- B-sag. Godkendelse af ansøgning til puljen om begrænsning af risiko og frygt for voldtægter og vold mod kvinder og evt. andre grupper i stofindtagelsesrum
Dagsordenen blev herefter godkendt med ovenstående ændringer.
Der var afbud fra Line Ervolder (C), Mathilde Kastbjerg (C), Laura Rosenvinge (A), og Annika Schmidt (F)
Mødet sluttede kl. 19.15.