Mødedato: 09.10.2013, kl. 08:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Nyhedsbrev

Socialudvalget har besluttet, at der i forbindelse med udvalgets møder skal udpeges et antal sager fra den aktuelle dagsorden, der skal formidles via Socialforvaltningens nyhedsbrev og bringes på kk.dk

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget godkender

1. at sagerne om Socialforvaltningens projekt ”Brug Stemmen" og Ansøgninger til 15M puljen 2013-2016 om nye veje mod inklusion for borgere med sindslidelse bearbejdes til nyheder.

Problemstilling

Socialudvalget har besluttet, at egnede sager fra udvalgets aktuelle dagsorden skal formidles via Socialforvaltningens nyhedsbrev og bringes på kk.dk

Løsning

Socialforvaltningen indstiller, at følgende sager fra denne dagsorden bearbejdes til nyheder:

- ansøgning til Social- Børne- og Integrationsministeriet angående Socialforvaltningens projekt ”Brug Stemmen”, der sikrer udsatte grupper lettere stemmemulighed til kommunalvalget

- Ansøgninger til 15M puljen 2013-2016 om nye veje mod inklusion for borgere med sindslidelse

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Nyhederne kommer på kk.dk dagen efter udvalgsmødet og sendes umiddelbart herefter til nyhedsbrevets abonnenter.
Anette Laigaard 

                        / Nanna Møller

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top