Visionsoplæg for hjemløseområdet

1. Socialudvalget tager vidensindsamlingen i bilag 1 og 4 til efterretning
2. Socialudvalget drøfter og godkender de 5 spor som retningsgivende for fremtidige initiativer på og udviklingen af hjemløseområdet i København     
3. Socialudvalget drøfter forslag til konkrete indsatser

Visionsoplæg med 5 spor

Socialforvaltningen har indhentet viden til udvikling af visionsoplægget: Videnskabelige undersøgelser om udviklingen af hjemløshed og - ikke mindst - fagfolks ideer til udvikling af området og overblik over finansieringen af hjemløseområdet. Socialforvaltningen har således mødtes bilateralt med 11 organisationer, botilbud, herbergsledere og hjemløse. Resultatet af de bilaterale møder er sammenfattet i et idekatalog (bilag 4). Efterfølgende har forvaltningen afholdt et seminar med ca. 70 fagfolk, politikere og brugere.

Socialforvaltningen har struktureret de indhentede informationer og ideer i fem spor: 

1.        Forebyggelse af hjemløshed:

2.        Unge og hjemløshed:

3.        Herberget som kvalitetstilbud:

4.        Differentierede særboliger:

5.        Viden og faglighed:

 
Udover de fem faglige spor, er der i visionsoplægget (bilag 1) konkrete forslag til, hvordan man kan forfølge visionerne langsigtet og umiddelbart. Nedenfor følger de centrale konklusioner i visionsoplægget.

1. spor: Visionen er, at børn - som Socialforvaltningen hjælper - ikke bliver hjemløse som voksne.

Her er kilden til viden forskningen, som den er gennemgået i bilag 2. Forskningen viser, at hjemløshed ikke er en tilstand, der opstår fra den ene dag til den anden, men et socialt problem i form af marginalisering og udstødelse, der typisk har udviklet sig over mange år. Undersøgelser kan således kæde hjemløshed sammen med risikofaktorer som dårlige forhold i barndomshjemmet og psykisk sygdom, misbrug og manglende sociale kompetencer i ungdommen. Risikofaktorerne bliver grundigere belyst i bilag 2. Gennemgangen viser imidlertid også, at der mangler viden om de københavnske muligheder for at gribe tidligt ind. Det foreslås derfor, at der bliver gennemført en registerundersøgelse, der ud fra en gruppe af herbergsbeboere bliver dokumenteret, hvilke kontakter de har haft til det københavnske sociale system gennem deres opvækst.

2. spor: Visionen er, at unge i en hjemløsesituation aldrig mistes i overgangen fra ungeforanstaltninger til voksenforanstaltninger, og at unge altid har et alternativ til herberget

En central konklusion fra møderne med fagfolk er, at mange af de unge hjemløse er tabt i overgangen fra ungeområdet til voksenområdet. De unge lader til at gå fra en relativt tæt opdækket tilværelse til et tomrum, hvor de fra deres 16., 17. eller 18. år hutler sig igennem til de pludselig dukker op på et herberg. Der er forslag om at udvikle forskellige botilbud til unge, hvormed de slipper udenom herberget, men stadig får hjælp til at udvikle nødvendige hjemme-kompetencer. Socialforvaltningens aktuelle reviderede børne- og ungestrategi adresserer heldigvis også overgangen og her indgår forslag om mentorordninger, samarbejde på tværs af forvaltninger og konkrete tilbud i forbindelse med overgangen til voksenlivet. Sidstnævnte forslag er med i budget 2013. Udover Socialforvaltningens strategi for området, har der også været en ungestrategi på tværs af forvaltningerne. Med afsæt i erfaringerne fra denne strategi og med et ønske om et særligt fokus på de udsatte unge og overgangen til voksenlivet kan der arbejdes for en national strategi for udsatte unge mellem 15 og 25 år.

3. spor: At professionalisering og kvalitet i herbergerne matcher de hjemløses omfattende behov og komplekse problemer

Fagfolk har peget på flere muligheder for udvikling af området. Natcaféerne har en vigtig funktion, men man kan stille spørgsmålstegn, om standarden ikke minder om herbergstilbuddet for 70 år siden. Akkreditering af tilbuddet kan her være en vej til at synliggøre og rette op på niveauet. På baggrund af møder med fagfolk og hjemløserepræsentanter kan forvaltningen også konkludere meget entydigt, at der er et problem for mange hjemløse med at orientere sig i et komplekst hjælpesystem med mange indgange. Det er derfor ikke mærkeligt, at der er mange, som peger på positive erfaringer med fremskudte hjælpeindsatser på herbergerne, der gør adgangen til hjælp overskuelig. Der er to centrale forslag om udvikling af kvalitet. Det ene er at øge de fremskudte indsatser både af eksisterende tilbud (misbrugsbehandling, sagsbehandling, psykiatri) og af nye tilbud som psykologhjælp, gældsrådgivning og øget social beskæftigelse. Udfordringen med koordinering skal løses ved, at kontaktpersonerne på herberget koordinerer de fremskudte ydelser for deres beboere. Det skal i øvrigt nævnes, at særligt behovet for at øge og kvalificere den sociale beskæftigelse / aktivering / uddannelse af de hjemløse er noget, der optager mange fagfolk. Det andet forslag er at bidrage til en udviklings- og forbedringskultur i herbergerne ved at oprette en udviklingspulje til finansiering af lokale visionsprocesser, hvor brugere, medarbejdere og ledere på de enkelte institutioner får mulighed for at udvikle nye tilbud og metoder. Det kunne fx resultere i afprøvning af nye aktiviteter som fx motion, velvære, med henblik på udbredelse på andre natcaféer og herberger.

Udover kvalitetsudviklingen er der også fortsat brug for at finde løsninger for herbergsområdet i forhold til hjemløse uden lovligt ophold.

4. spor: Visionen er, at hjemløseområdet udvikler differentierede boligformer, der kan rumme de udsattes forskelligheder

Både brugerorganisationer, fagfolk og mange på seminaret pegede på nødvendigheden af flere veje ud af herberget. Det er godt med housing first og den boligsociale anvisning, men der er brug for en bredere vifte af botilbud, som man finder det på psykiatriområdet. Der er brug for mere fællesskabsorienterede tilbud, for rummelige botilbud til aktive misbrugere, for flere skæve boliger og for botilbud til meget svage og behandlingskrævende borgere. Et stort og ambitiøst skridt kunne være at lægge behovet for differentierede botilbud nedover de muligheder, der ligger i kollegiet på Gammel Køge Landevej. Her kunne man forestille sig en vifte af skæve boliger, opgangsfællesskaber og mindre botilbud.

5. spor: Visionen er, løsningerne på hjemløseområdet er vidensbaserede

I forhold til fx psykiatriområdet og misbrugsområdet, mangler hjemløseområdet viden. Viden om behov, løsninger, effekt, socialpolitikkens betydning, erfaringer, historie. Alt sammen viden som kan kvalificere de fremadrettede strategier og løsninger, som når man fx skal i gang med at akkreditere. Det foreslås derfor at etablere en egentlig videnskabelig hjemløsekapacitet, der i første omgang skal forestå, bestille, gennemføre de undersøgelser, der er lagt op til i visionsoplægget. Dernæst skal de formidle viden internt i organisationen.

En national efteruddannelse på hjemløseområdet vil også være et bidrag til udvikling af kvalitet på hjemløseområdet.







Konkrete indsatser 

På den korte bane vil følgende kunne understøtte visionen: