anvendelse af servicelovens § 123d om personlige alarm- og pejlesystemer overfor børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne

Socialforvaltningen indstiller, at

Der findes flere eksempler på børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt i døgninstitution eller opholdssted, som i ubemærkethed forlader deres døgninstitution, fx fordi de ønsker at færdes alene. Når barnet eller den unge mangler evnen til at færdes alene i trafikken eller at finde rundt på steder, hvor omgivelserne udgør en fare for barnet eller den unge, kan der opstå farlige situationer. Samtidig kan det anledning til bekymring hos forældre og andre pårørende.

Der er i servicelovens § 123d åbnet op for, at kommunerne kan anvende personlige alarm- og pejlesystemer overfor disse børn og unge. Formålet med bestemmelsen er at skabe øget sikkerhed for disse børn og unge samt at sikre større tryghed hos deres forældre og andre pårørende. Det forventes ligeledes, at andre borgere, fx trafikanter, også vil opnå øget tryghed.

Som følge af lovens krav om, at alarm- og pejlesystemerne kun kan benyttes til børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, vil det som udgangspunkt kun være børn og unge, der er anbragt på forvaltningens institutioner for børn og unge med handicap.

Ordningen vil fungere ved, at institutionen efter aftale med og med samtykke fra barnets eller den unges forældremyndighedsindehaver, ansøger forvaltningen om forhåndsgodkendelse til at anvende et alarm- eller pejlesystem. Alarmsystemet vil fungere ved, at en teknisk anordning alarmerer institutionens personale, hver gang barnet eller den unge krydser et særligt punkt - det kunne fx være en dørmåtte eller en døråbning. Pejlesystemet vil fungerer ved, at borgeren bærer et mobilt anlæg med en gps-sender, så det kan spores, hvor barnet eller den unge befinder sig. Det kunne fx være en mobiltelefon. Pejlesystemet kan defor også kun anvendes og godkendes til børn eller unge, der vurderes at være så tilpas funktionsdygtige, at man kan regne med, at de altid vil bære pejlesystemet på sig, når de forlader institutionen. Et pejlesystem vil ikke blive forhåndsgodkendt, hvis det ikke er relevant, fx hvis man alligevel ikke kan regne med, at barnet eller den unge vil tage gps-senderen med når det forlader institutionen.

Anbringelsesstederne vil med alarm- og pejlesystemerne få et redskab til at kunne håndtere svære situationer i de tilfælde, hvor det vurderes, at et alarm- og pejlesystem kan medvirke til at afværge en risiko for personskade hos barnet eller andre. Anvendelsen kan fx tænkes i tilfælde, hvor et barn af sikkerhedsmæssige årsager skal følges meget tæt, men hvor barnet oplever den tætte kontakt som belastende, og hvor der som følge heraf opstår konflikter. Anvendelsen af et alarm- og pejlesystem kan fra barnets perspektiv føles mindre belastende end en meget tæt kontakt med personalet, idet det kan give barnet mulighed for at færdes mere frit og selvstændigt på egen hånd, uden at det medfører øget fare for barnet.

Da alarm- og pejlesystemer er en meget indgribende foranstaltning, er der fra lovgivers side opstillet en lang række betingelser, der skal være opfyldt, før foranstaltningen kan iværksættes:

·         Anvendelse af alarm- eller pejlesystemer kun kan ske i en afgrænset periode.

·         Anvendelsen kan kun ske efter ansøgning og afgørelse fra forvaltningen.

·         Det er en betingelse, at barnet eller den unge ved at forlade anbringelsesstedet, udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og at foranstaltningen kan bidrage til at afværge denne risiko.

·         Det er en gyldighedsbetingelse, at der foreligger samtykke fra forældremyndigheds­­indehaveren.

·         Anvendelse af alarm- og pejlesystemer er et supplement til den pædagogiske støtte og indsats, og således ikke erstatter det professionelle pædagogiske arbejde.

Det er alene risikoen for personskade, der kan begrunde anvendelsen af foranstaltningen, og kun skader, der er en følge af den betydeligt og varigt nedsatte psykiske funktionsevne. ”Almindelige” skader så som fald på sneglat fortov eller forvridning af ankel på ujævn vej er ikke tilstrækkeligt grundlag for en foranstaltning.

Handicaprådet har været hørt og bakker op om, at Københavns Kommune tager anvendelsen af § 123d i brug. Samtidig er det magtpåliggende for Handicaprådet, at alarm- og pejlesystemer alene anvendes som supplement til den pædagogiske støtte og indsats, og at tekniske foranstaltninger ikke erstatter det professionelle pædagogiske arbejde.

Socialforvaltningen anslår, at der vil være 2-3 ansøgninger om året vedrørende børn og unge, der opfylder betingelserne for at anvende reglen, og som vil profitere af muligheden for at anvende alarm- og pejlesystemer.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser, idet anvendelsen af servicelovens § 123d vil kunne ske indenfor rammen.

Kontorchef Gitte Bylov Larsen overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt