Mødedato: 09.05.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Godkendelse af hjemmeplejens timepriser for 2012

Se alle bilag

Socialudvalget skal hvert år fastsætte priskrav for personlig pleje og praktisk bistand af hensyn til afregning med private leverandører. Socialforvaltningens hjemmepleje betjener udsatte borgere og borgere med handicap og sindslidelse.

Problemstilling

Det frie leverandørvalg omfatter alle ydelser efter Servicelovens § 83, der vedrører personlig og praktisk hjælp, herunder indkøbs- og tøjvaskeordninger. Det betyder, at der skal foreligge priser på følgende ydelser:

·         Pris pr. time personlig pleje i hverdagstimerne

·         Pris pr. time personlig pleje på øvrige tider (aften, weekend og helligdage)

·         Pris pr. time praktisk bistand

·         Ydelser leveret uden for hjemmet fastsættes med et priskrav pr. ydelse

For borgere i Socialforvaltningens hjemmepleje udbydes indkøbs- og tøjvaskeordninger som ydelser leveret uden for hjemmet af private leverandører.

Som en del af timeprisberegningen for 2012 opgøres efterregulering af timepriserne for 2011, hvor de kommunale myndigheder i henhold til regler om efterbetaling skal efterbetale de private leverandører, hvis det viser sig, at priserne har været fastsat for lavt, således at de ikke svarer til de faktiske omkostninger ved leverandørvirksomheden.

Løsning

Timepriserne for 2012 er beregnet i henhold til fritvalgslovgivningen og på baggrund af Regnskab 2011. Socialforvaltningen anvender godkendelsesmodellen efter fritvalgslovgivningen i forhold til de private leverandører. Dette betyder, at timepriserne til de private leverandører skal beregnes på baggrund af den kommunale leverandørs langsigtede gennemsnitlige omkostninger sat i forhold til det faktisk leverede antal timer. Metode og forudsætninger er nærmere beskrevet i bilag 1.

De beregnede timepriser for 2012 fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Timepriser 2012 vedr. personlig og praktisk hjælp (kr.)

Timepris til privat leverandør

Timepris til kommunal leverandør

Personlig pleje

                      364

                       338

Praktisk hjælp

                      364

        338

Personlig pleje, øvrig tid

                      661

                        632

Indkøbsordning u. call

                      121

 

Indkøbsordning m. call

145

 

Indkøbsordning – tur-køb

94

 

Tøjvaskeordning

                     272

 

 

Forskellen i timeprisen mellem den kommunale leverandør og de private leverandører skyldes, at en del af den kommunale leverandørs udgifter (husleje, betaling til barselsfond m.v.) dækkes vis direkte budget.

 

De nye timepriser betyder, at der fra 2011 til 2012 sker en gennemsnitlig stigning i timeprisen på 2,8 pct. for private leverandører og 2,7 pct. for den kommunale leverandør (Den Sociale Hjemmepleje). Den almindelige pris- og lønfremskrivning er på 2,2 pct.

 

I timeprisen for 2012 er der indregnet et effektiviseringskrav på 6,5 mio. kr. i forhold til regnskab 2011. Baggrunden for effektiviseringskravet er et merforbrug på 6,0 mio. kr. i 2011 i Den Sociale Hjemmepleje vedr. de ydelser, som er omfattet af timeprisberegningen. Herudover blev der i budget 2011 besluttet et effektiviseringskrav på 4,5 mio. kr. med en stigende profil på yderligere 0,5 mio. kr. i budget 2012.

Merforbruget ved Den Sociale Hjemmepleje skyldes primært, at antal borgere og timer blev kraftigt reduceret i 2010 som følge af visitationens aktivitetstilpasninger samt gråzoneaftalen vedr. borgere over 65 år med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Gråzoneaftalen sikrer, at borgere over 65 år, som ikke har behov for Socialforvaltningens specialiserede hjemmepleje, overgår til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Udgifterne har ikke kunnet nedbringes ligeså hurtigt som indtægterne som følge af blandt andet opsigelsesvarsler. Tilpasningen til den nye volumen er blevet gennemført i løbet af 2011, og det forventes derfor, at effektiviseringskravet kan realiseres i 2012.

 

I tabel 2 fremgår til sammenligning timepriserne for 2011 og 2012 samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF) foreløbige timepriser for 2012.

 

Tabel 2. SOF timepriser 2011 og 2012 samt SUF timepriser 2012 (kr.)

 

Timepriser SOF 2011

Timepriser SOF 2012

Timepriser SUF 2012

Praktisk hjælp

357

364

332

Personlig pleje

357

364

368

Personlig pleje, øvrig tid

634

661

671

 

Socialforvaltningen har beregnet en samlet takst for praktisk hjælp og personlig pleje, hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen differentierer mellem de to. I Socialforvaltningens hjemmepleje er det i overvejende grad det samme personale, der leverer de to ydelser, hvorfor der ikke er belæg for at indlægge en prisdifference. Samlet set er hverdagstaksten lavest i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, mens øvrig tids taksten er lavest i Socialforvaltningen. Historisk set har timepriserne i Socialforvaltningens hjemmepleje været højere end timepriserne for samme ydelser i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Den begyndende udligning i timepriserne er et resultat af Socialforvaltningens særlige fokus på økonomistyring og krav om effektivisering i forvaltningens hjemmepleje.

Økonomi

På baggrund af timeprisberegningen skal der foretages en efterbetaling til de private leverandører for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 på ca. 2,1 mio. kr. Hjemmeplejevisitationen har kalkuleret med denne efterbetaling, og den er indregnet i aprilprognosen for 2012.

Videre proces

Såfremt Socialudvalget godkender timepriserne for 2012, vil Socialforvaltningen udmelde timepriserne til de private leverandører.

         Anette Laigaard

                                                                  /Gitte Bylov Larsen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt ved mødets begyndelse.

Til top