Høringssvar til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028

Resumé

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har sendt Klimastrategi og Klimahandleplan i udvalgshøring. Socialudvalget skal sende høringssvar til Klimastrategi 2035 og den tilhørende Klimahandleplan 2026-2028.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget godkender at vedlagte bilag 3 udgør Socialudvalgets høringssvar til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog i september 2021 tre pejlemærker for Københavns Kommunes klimaindsats, der skal afløse den nuværende KBH2025 Klimaplan.

Den nye Klimastrategi 2035 skal arbejde for følgende målsætninger:

• Klimapositivitet, dvs. at Københavns Kommune opsamler mere CO2 end den udleder
• En halvering af Københavns globale klimaaftryk
• En halvering af udledningerne fra kommunens eget indkøb.

Teknik- og Miljøudvalget har den 4. november 2024 godkendt strategiens indsatsområder og delmål, mens Økonomiudvalget den 19. november 2024 besluttede, at klimastrategien og klimahandleplanen skal i udvalgshøring.

Løsning

Udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 sendes i udvalgshøring i foråret 2025 forud for den offentlige høring. Med udkast til Klimastrategi 2035 sættes en ny ambition for kommunens klimaindsats, der kan inspirere andre byer både nationalt og internationalt. Klimahandleplanen indeholder initiativer, der bidrager til realiseringen af klimastrategiens målsætninger. Initiativerne er udviklet på tværs af alle syv forvaltninger. Fordeling af implementeringsansvaret er angivet i handleplanen i oversigtsskemaerne under hvert indsatsområde. Socialforvaltningen har ikke et selvstændigt implementeringsansvar for et indsatsområde, men har et fælles ansvar med de øvrige forvaltninger i forhold indsats 8.10, der vedrører styrket medarbejderinvolvering og kompetenceopbygning i klimaomstilling i Københavns Kommune. 

Socialforvaltningen har udarbejdet Socialudvalgets høringssvar (jf. bilag 3), hvor de overordnede bemærkninger er:

• Socialudvalget er positivt stemt over for den ambitiøse linje på Klimastrategien og Klimahandleplanen, herunder især at der er fokus på indsatser med størst klimaeffekt samt omkostningseffektive løsninger, men bemærker at det vil kræve mange ressourcer af Københavns Kommune og de enkelte forvaltninger.
• Socialudvalget bifalder fokus på social retfærdighed i den kommende Klimastrategi.
• Socialudvalget finder det positivt, at der lægges op til et større samarbejde mellem kommunen og byggebranchen.
• Socialudvalget bifalder forslaget om at udbygge og forbedre den kollektive transport, men tilskynder, at indsatser hverken begrænser eller økonomisk straffer borgere med fysiske funktionsnedsættelser, gangbesvær eller handicap.
• Socialudvalget tilskynder, at initiativer inden for fødevarer ikke giver unødvendige økonomiske konsekvenser for de offentlige institutioner.
• Socialudvalget bifalder øget fokus på at fremme reparation og genbrug af forbrugsprodukter.
• Socialudvalget ser positivt på, at der lægges op til en grøn omstilling af kultur- og fritidsområdet, særligt med fokus på de borgerrettede kultur- og fritidstilbud.

Baggrund om Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028

Udkast til Klimastrategi 2035 fastsætter den overordnede retning og tilgang til Københavns klimaindsats de næste ti år. Klimastrategiens mål er at opnå klimapositivitet, at Københavns globale klimaaftryk halveres, og at udledningerne fra kommunens eget indkøb reduceres med tilsvarende 50 pct. Der indgår også aktiviteter under indsatsområdet kaldet ”håndaftryk”, som ikke bidrager direkte til de overordnede mål, men som er væsentlige for Københavns Kommunes klimaarbejde og den grønne omstilling, fx vedvarende energiproduktion og skovrejsning.

Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 er udarbejdet i et samarbejde på tværs af kommunens syv forvaltninger med henblik på at sikre, at klimainitiativerne spiller sammen med kommunens øvrige indsatser, planer og strategier, herunder bygger videre på allerede besluttede politiske prioriteter for København. Der er identificeret synergier til andre af kommunens dagsordner, såsom sundhed, social retfærdighed, lokal beskæftigelse mv., hvilket understøtter kommunens mål på tværs af fagudvalg.

Klimastrategien og Klimahandleplanen er udviklet gennem en omfattende inddragelsesproces.  Københavnerne, civilsamfund og erhvervslivet har fx været inddraget gennem værdikædeworkshops, klimaambassadørerne og Københavnernes Klimaborgerting samt spørgeundersøgelser.

Politisk handlerum

Socialudvalget kan vælge at foreslå ændringer i Klimastrategien og Klimahandleplanen forud for den offentlige høring.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når udvalgshøringsprocessen er afsluttet, vil Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen justere og efterfølgende sende Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 i offentlig høring.

Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 forventes behandlet i Borgerrepræsentationen efter sommerferien 2025. Når Borgerrepræsentationen har godkendt Klimastrategien og Klimahandleplanen, afhænger gennemførelse af finansiering ved de årlige budgetforhandlinger.

Katrine Ring

                        / Tine Kock Nielsen

Indstillingen blev godkendt.

Der blev afgivet følgende protokolbemærkning fra Venstre:

”Venstre bakker op om store dele af klimastrategien og klimahandleplanen, herunder den del der vedrører 'Energisystemet', 'Energiforbrug i bygninger', 'Byggeri og anlæg', 'Kommunens indkøb', 'Håndaftryk' samt den del af mobiliteten, der vedrører kollektiv transport, forbedring af cykelforhold og omdannelse af vejtrafik til fossilfri transport. Vi mener dog stadig, det skal være muligt at have bil, hvis man bor i København. Vi er samtidig meget skeptiske overfor store dele af de tiltag, der indgår i 'Fødevarer', 'Forbrugsprodukter', 'Rejser og oplevelser' samt de initiativer, der omtales i kapitel 8 under 'Tværgående og understøttende greb. Venstre mener mange af de tiltag går alt for langt ift., hvad kommunens rolle er.”

Der blev afgivet følgende protokolbemærkning fra Konservative Folkeparti:

”Vi konservative synes, at Københavns Kommune skal have en ambitiøs klimastrategi, hvor kommunen går forrest, men blander sig mindre i, hvad københavnerne gør hjemme ved køkken- og spisebordene. Vi er glade for de høje ambitioner med at energirenovere kommunale bygninger og begrænse brugen af vand, varme og elektricitet. Vi er også glade for, at kommunen i sine indkøb i milliardklassen er ambitiøse og meget klimabevidste. Vi savner fokus på, hvordan kommunen kan begrænse trængslen ved bl.a. at reducere busser og udflytterbusser. Vi ser gerne, at vi får bygget flere cykelstier og mere Metro for at motivere til grøn transport. Vi ser også gerne, at prisen i den kollektive trafik reduceres. Vi savner fokus på stormflods- og skybrudssikring, der udsætter byen og mange hjem for klimamæssige, menneskelige og økonomiske katastrofer. Vi er imod, at kommunen blander sig i, hvor københavnerne holder ferie, eller begrænser københavnernes muligheder for at spise, som man vil. Vi ønsker heller ikke, at kommunen skal begynde at undervise i “klimaretfærdighed” og begynde at udskamme mennesker, der ikke handler efter bestemte kommunalt besluttede overbevisninger.  Vi siger klart nej til kommunal indblanding i københavnernes madvalg. Kommunen skal ikke blande sig i, hvad private skal og må servere rundt om i byen. Vi er derfor ikke med på et kommunalt krav om obligatoriske grønne madvalg ved stadepladser rundt i byen - hvem vil vælge kildevand og æbler til julemarked i stedet for gløgg og æbleskiver? Vi vil gerne have en klimastrategi med fokus på konkrete klima reducerende tiltag og mindre fokus på symbolske forslag uden reel CO2-reducerende effekt. Generelt ønsker vi, at fokus fastholdes på at nedbringe CO2-udledninger og ikke på at blande sig i, hvordan københavnerne indretter deres tilværelse eller spisevaner.”

Der blev afgivet følgende protokolbemærkning fra Socialdemokratiet:

”Det nuværende udkast til Klimastrategi og handlingsplan indeholder ambitiøse strukturelle tiltag for at nå kommunens mål om klimapositivitet og halvering af egne indkøb. Som kommune kan vi ikke diktere, hvordan københavnerne skal leve deres liv, og vi har begrænset mulighed for at påvirke borgernes forbrug. Det ansvar og rum for indflydelse skal vi være yderst bevidste om, når vi igangsætter initiativer rettet mod borgernes forbrug. Der er store usikkerheder forbundet med at opgøre og måle den reelle CO2-effekt af indirekte og understøttende initiativer af faciliterende og ”nudgende” karakter.  Der er nu blevet udarbejdet et metodebilag, der giver et grundigt indblik i de antagelser og virkningskæder, der er lagt til grund for initiativerne i udkast til Klimahandleplan 2026-2028. På den baggrund ønsker Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre en større politisk drøftelse og prioritering af initiativerne forud for offentlig høring, da særligt mobilitetsinitiativerne, herunder omfattende nedlæggelse og omdannelse af gadeparkering og vejareal, stigning i parkeringstakster og beboerlicenser, er meget vidtrækkende initiativer, der vil være til stor gene for københavnernes hverdagsliv. Herudover er vi bekymrede over det meget store antal kommunale medarbejdere, der skal ansættes til at mandusere københavnerne og byens ansatte og virksomheder i, hvordan de skal opføre sig klimarigtigt.”

Centerchef Tine Kock Nielsen deltog under behandlingen af punktet.