Mødedato: 09.04.2008, kl. 16:15

Medlemsforslag fra Mikkel Warming (Ø) - Anbefalinger i fm. overfaldet på Amager

Medlemsforslag fra Mikkel Warming (Ø) - Anbefalinger i fm. overfaldet på Amager

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 9. april 2008

 

 

6.      Medlemsforslag fra Mikkel Warming (Ø) - Anbefalinger i fm. overfaldet på Amager

SUD 131/2008  J.nr. 131/2008

 

 

 

Mikkel Warming (Ø) indstiller,

 

At Socialudvalget drøfter anbefalingerne i vedlagte notat af 31. marts 2008 vedrørende overfaldet på Amager den 19. marts 2008, samt eventuelt beslutter tiltag med udgangspunkt i notatet.

 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 9. april 2008

Kontorchef Tobias Børner Stax deltog under punktet.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) fremførte en præcisering af sit medlemsforslag:

 

1.      At Socialudvalget godkender indførsel af kontrol af opfølgning på indberetninger fra Den Sociale Døgnvagt til socialcentrene om alvorlig kriminalitet.

 

2.      At Socialudvalget godkender oprettelse af et "Rejsehold", der hjælper socialcentre med at etablere en insisterende, uafviselig kontakt til den uge og familier, som socialcentre har vanskeligt ved at komme i kontakt med.

 

3.       At Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen gennemgår målgrupperne for eksisterende tilbud således det sikres at der i kommunen er dækning af alle relevante aldersgrupper i den forebyggende sociale indsats overfor udadreagerende unge.

 

4.      At Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen inviterer samarbejdsparterne i SSP-regi til en drøftelse af om samarbejdet kan styrkes og gøre mere operationelt og i så fald hvorledes.

 

5.      At Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen inviterer BUF til at medvirke i en analyse af, hvordan der sikres en bredere vifte af indsatser for udsatte unge, der har vanskeligheder i forhold til deres skolegang herunder analyse af om der er mangler i den eksisterende vifte af tilbud i regi i hhv. BUF og SOF.

 

 

Forslagene fra Borgmester Mikkel Warming (Ø) blev tiltrådt med den bemærkning at der ikke skal ske overlap i forhold til den igangværende indsats.

 

 

 

Til top