Mødedato: 09.04.2008, kl. 16:15

Forslag til ændring i navnet for Servicebutikkerne

Forslag til ændring i navnet for Servicebutikkerne

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. april 2008

 

 

17.      Forslag til ændring i navnet for Servicebutikkerne

SUD 138/2008  J.nr. 138/2008

 

 

 

I konceptet for Servicebutikkerne, vedtaget i Borgerrepræsentationen 14. september 2006, anbefales det, at Servicebutikkerne skifter navn for at understrege det nye fokus på børnefamilier med særlige behov.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget godkender at Servicebutikkerne fremover benævnes "Servicebutikken [Lokalområdets navn] – [evt. fokus]".

 

 

Problemstilling

I det nye koncept for Servicebutikkerne vedtaget i Borgerrepræsentationen d. 14. september 2006 foreslås det, at Servicebutikkerne skifter navn, fx til "Rådgivning for børnefamilier" eller "Børnefamilierådgivningen". På denne baggrund har følgegruppen for Servicebutikkerne drøftet mulige nye navne.

 

Løsning

På baggrund af følgegruppens input anbefaler Socialforvaltningen, at Servicebutikkerne bibeholder navnet evt. med en tilføjelse af det fokus, som den enkelte servicebutik har inden for konceptets rammer.

 

Følgegruppen finder ikke, at de to forslag der er overvejet i forbindelse med vedtagelsen af et nyt koncept dækker den samlede vifte af tilbud og brugere der ifølge konceptet skal kunne rummes i byens Servicebutikker. Af drøftelser med følgegruppen fremgår det, at man lokalt er glad for navnet Servicebutik, og at man derfor ønsker at bibeholde det. Samtidig er der også et ønske om lokalt at kunne understrege, hvad der lokalt er inkluderet i Servicebutikken.

 

Derfor har følgegruppen fundet det relevant at justere navnet, så det både signalerer det fælles i konceptet på tværs af byen, men samtidig levner plads til de lokale

forskelle, som der ifølge konceptet også skal være plads til inden for det valgte fokus på børnefamilier med særlige behov.

 

Som eksempel kan nævnes Servicebutikken på Nørrebro, hvor et oplagt navn vil være "Servicebutikken Nørrebro – Familierådgivningen.". Bydelen har Ungerådgivning i andre lokaler end Servicebutikkens, ligesom der også er et særskilt Sundhedshus i bydelen, hvor sundhedsplejerskerne har deres aktiviteter. De aktiviteter der er i fokus i den lokale servicebutik er netop familierådgivning, og det vil være en relevant tilføjelse på Nørrebro. 

 

Følgegruppens medlemmer er Henrik Bastholm (socialcenterchef), Pernille Ørskov (børnefamilieteamchef), Bodil Randklev (koordinator i Servicebutikken Amager), Lise-Lotte Larsen (koordinator i Servicebutikken City), Birgitte Skottfelt (sundhedsplejerske, Servicebutikken Vanløse), Thorkil Vestergaard (Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde), Jakob Groes (frivillig, Psykologisk Korttidsrådgivning, Servicebutikken Nørrebro), Lasse Rossen (frivillig, Familieklubben for familier med alkoholrelaterede problemer, Servicebutikken Amager), Neringa Aasdal (frivillig, Anonym psykologisk rådgivning, Servicebutikken Amager), Lars Henriksen (frivillig sorg-krise rådgiver, Servicebutikken City), Sissa Öhrström (MR Børn)

 

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser

 

Videre proces

Af den kommende evaluering af Servicebutikkerne vil alle navne fremgå. Evalueringen fremlægges Socialudvalget i tredje kvartal 2008.

 

Bilag

Ingen

 

 

         Anette Laigaard                              / Sven Bjerre


 

Til top