Status på belægning på hjemløse- og krisecenterområdet samt status på køb og salg af pladser på herbergs- og krisecenterområdet, pr. 9 januar 2013
Socialudvalget forelægges status på belægning på herberger, natcaféer og krisecentre pr. 9. januar 2013. Desuden forelægges status på køb og salg af pladser på herbergs- og krisecenterområdet pr. 9. januar 2013.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget tager nedenstående status på belægning på hjemløse- og krisecenterområdet pr. 9. januar 2013 til efterretning, og
- at Socialudvalget tager nedenstående status på køb og salg af pladser på herbergs- og krisecenterområdet pr. 9. januar 2013 til efterretning.
Problemstilling
Socialudvalget besluttede d. 18. april 2012, at udvalget løbende skal holdes orienteret om udviklingen i belægningsstatistikker på hjemløse- og krisecenterområdet. I vinterhalvåret (oktober-februar) vil udvalget modtage månedlige orienteringer, mens afrapporteringen vil ske kvartalsvist i sommerhalvåret (marts-september).
På Socialudvalgsmøde den 14. november 2012 blev det besluttet, at Socialudvalget i forbindelse med de løbende statusnotater vedr. kapacitet på hjemløse- og krisecenterområdet ligeledes skal orienteres om antallet af udenbys borgere, der opholder sig på de københavnske krisecentre og herberger, samt antallet af københavnerborgere, der opholder sig på udenbys krisecentre og herberger.
Løsning
I det følgende gives en status på udviklingen i belægningsprocenter samt en status på køb og salg af herbergs- og krisecenterpladser pr. 9. januar 2013.
Status på belægning på hjemløse- og krisecenterområdet
Af tabel 1 og 2 fremgår belægningsprocenter for herberg, krisecentre og natcaféer.
Tabel 1: Totale belægningsprocenter på herberger og krisecentre, juli-december 2012
Jul. |
Aug. |
Sep. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
|
Herberg (§ 110) |
94 % |
94 % |
94 % |
95 % |
96 % |
98 % |
Krisecenter |
88 % |
92 % |
93 % |
91 % |
89 % |
90 % |
Den samlede belægningsprocent for herbergerne var i december 2012 på 98 pct. Belægningsprocenten har over fra juli til november 2012 ligget på et højt, stabilt niveau på 94-96 pct. Den høje belægningsprocent betyder, at borgere i målgruppen ikke altid vil kunne tilbydes en herbergsplads når de henvender sig på et herberg. I disse tilfælde vil borgeren blive tilbudt en ledig herbergsplads på et herberg et andet sted i byen.
Den samlede belægningsprocent for krisecentrene lå i december 2012 på 90 pct., og har fra juli til november ligget mellem 88-93 pct.
Belægningsprocenterne på herberg og krisecentre opgøres på baggrund af indberetninger fra de enkelte tilbud.
Tabel 2: Gennemsnitlig antal sovende/besøgende på natcaféer, juli til dcember 2012
Normering = sovepladser |
Belægning = sovende/besøgende |
|||||
Natcafé |
Jul. |
Aug. |
Sep. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
Café Klare (20 pl.) |
17 pers. |
18 pers. |
13 pers. |
16 pers. |
13 sovende 4 besøgende |
11 sovende |
Hillerødgade (30 pl.) |
35 pers. |
35 pers. |
34 pers. |
31 pers. |
30 sovende |
52 sovende |
Sundholm (30 pl.) + 20 ekstra vinterpladser i perioden 30. november 2012 til 31. marts 2013 |
40 pers. |
44 pers. |
39 pers. |
36 pers. |
35 sovende |
40 sovende |
Mændenes Hjem (40 pl.) |
110 pers. |
96 pers. |
87 pers. |
86 pers. |
16 sovende |
15 sovende |
* Det skal bemærkes at antallet af besøgende på natcaféen på Sundholm opgøres på baggrund af tællinger der foretages 1 gang hver 14. dag. Der skal derudover bemærkes at antallet af besøgende i november 2012 på Sundholm er blevet justeret fra 80 til 51 personer jævnfør kvalitetssikring af den nye opgørelsesmetode.
Tabel 2 viser antallet af sovende/besøgende på kommunens fire natcaféer. Pr. november og fremadrettet vil belægningen blive opgjort således, at der både registreres antal sovende og antal besøgende på natcaféerne. Angivelsen af antal besøgende på Sundholm er opgjort på baggrund af tællinger, der foretages en aften/nat med 14. dages mellemrum. Der er således ikke tale om et gennemsnitligt antal, som det er tilfældet på de tre andre tilbud.
Det fremgår af tabel 2, at Café Klare, der er målrettet hjemløse kvinder, har en lavere belægning end de øvrige natcaféer. Den gennemsnitlige belægningsprocent har i efteråret været mellem 13-17 personer pr. måned. Både Kirkens Korshærs natcafé i Hillerødgade og natcaféen på Sundholm har i løbet af efteråret 2012 kørt med overbelægning. Der er fra november til december 2012 sket en stigning i antallet af sovende på begge tilbud. Forvaltningen har ingen særskilt forklaring på hvad der har forårsaget stigningen, andet end at vejret fra november til december er blevet koldere samt de tilfældige udsving der ofte kan forekomme i antallet af besøgende/sovende.
Som en del af Socialforvaltningens vinterberedskab er pladsantallet på Sundholm udvidet fra 30 til 50 sovepladser i perioden 30. november 2012 til 31. marts 2013. Der var i december måned i gennemsnit 9 ledige sovepladser.
Mændenes Hjem, som har karakter af et ”natværested”, har et højt antal besøgende (102 pers.), hvoraf kun et mindre antal (15 pers.) sover under deres ophold på natcaféen.
Samlet set er der fra november til december sket en mindre stigning i belægningsprocenterne på herberger og krisecentre. På natcaféerne, Hillerødgade og Sundholm, er der ligeledes registeret en stigning i antallet af sovende. Selvom enkelte af natcaféerne kører med overbelægning, afvises der af princip ingen borgere der henvender sig. På baggrund af ovenstående er det forvaltningen vurdering, at der ikke er kapacitetsproblemer på hjemløse - og kriseområdet.
Status på køb og salg af pladser på herbergs- og krisecenterområdet
I det følgende præsenteres Socialudvalget for en status på køb og salg af pladser på herbergs- og krisecentreområdet pr. 9. december 2013.
Antallet af solgte pladser opgøres på baggrund af antallet af regninger Københavns Kommune sender til andre kommuner med henblik på at opkræve opholdsbetaling for de borgere, der ikke har hjemkommune i København. Denne opgørelsesmetode bevirker, at antallet af solgte pladser kun opgøres kvartalsvist, samt at data kan være op til 6 måneder forsinket.
Tabel 3: Fordeling af københavner borgere og udenbys borgere som opholder sig på Københavns Kommunes krisecentre og herberger, pr. 3. kvartal 2012
|
Antal § 109 |
Andel § 109 |
Antal § 110 |
Andel § 110 |
Københavner bogere |
220 |
78 % |
517 |
79 % |
Udenbys borgere |
61 |
22 % |
|
|
I alt |
281 |
100 % |
658 |
100 % |
Som det fremgår af tabel 3, var 22 % af de borgere, der i 3. kvartal 2012 opholdt sig på et af Københavns Kommunes krisecentre, udenbys borgere. På de københavnske herberger var andelen af udenbys borgere 21 %. Sammenlignet på 2. kvartal 2012 er der kun sket en mindre forskydning i tallene. Her var andelen af udenbys borgere på københavnske krisecentrene og herberger begge 20 %, svarende til 59 pers. på krisecentre og 127 pers. på herberger.
Antallet af pladser, som Københavns Kommune køber på udenbys herberger og krisecentre, opgøres på baggrund af Hjemløseenhedens opgørelse over borgere med aktive sager, som opholder sig på udenbys herberger eller krisecenter. Tallene er behæftet med en mindre usikkerhed, da der er mulighed for, at hjemløseenheden ikke er informeret om borgere, der er blevet ind- og udskrevet på et udenbys herberg eller krisecenter inden for den seneste uge.
Tabel 4: Antallet af københavnerborgere der opholder sig på et udenbys krisecenter- eller herberg, pr. 9. januar 2012
Område |
Antal borgere |
Herberg (§ 110) |
ca. 66 |
Krisecenter (§ 109) |
ca. 48 |
Af tabel 4 fremgår det, at der pr. 9. januar 2013 opholder sig ca. 66 københavner borgere på et udenbys herberg, mens tallet er ca. 48 på krisecenterområdet. Hjemløseenheden vurderer at ca. halvdelen af kvinderne opholder sig på et udenbys krisecenter af sikkerhedsmæssige årsager. Sammenlignet med tallene pr. 5. december 2012 er der slet en lille fald, hvor antallet af københavnerborgere på udenbys herberger var ca. 74 og antallet på krisecentre var ca. 54.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Næste statusnotat for belægning på herberger og kvindekrisecentre, samt køb og salg af herbergs- og krisecenterpladser, forelægges Socialudvalget d. 6. februar 2013.
Anette Laigaard
/Gitte Bylov Larsen
Beslutning
Kontorchef Gitte Bylov Larsen overværede punktets behandling.
Indstillingen blev godkendt