Rigsrevisionens endelige beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Rigsrevisionens endelige beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 foreligger nu. Rigsrevisionen har i den forbindelse undersøgt Socialforvaltningens håndtering af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med forsørgelse i hjemmet af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Socialforvaltningen indstiller,

Rigsrevisionen har i løbet af 2011 og 2012 undersøgt området for servicelovens §§ 41 og 42 (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med forsørgelse i hjemmet af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne). I den forbindelse undersøgte de Socialforvaltningens håndtering af området i april 2012. Rigsrevisionens foreløbige afrapportering af besøget i Københavns Kommune blev forelagt Socialudvalget på Socialudvalgsmødet d. 15. august 2012, pkt. 8.

Rigsrevisionen har d. 14. november 2012 fremlagt den endelige beretning for statsrevisorerne om deres samlede undersøgelse af kommunernes håndtering af området for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Beretningen er nu offentliggjort med statsrevisorernes bemærkninger (bilag 1).

Beretningen indeholder ikke nye observationer eller anbefalinger vedrørende Københavns Kommune i forhold til den særskilte afrapportering fra Rigsrevisionen til Københavns Kommune (forelagt på Socialudvalgsmødet d. 15. august 2012).

Rigsrevisionen peger i beretningen på en række generelle problemstillinger på området vedrørende for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af handicappede børn i eget hjem (servicelovens §§ 41-42) i 2011.

Uhensigtsmæssigheder i lovgivningen
Rigsrevisionen konkluderer, at lovgivningen på området på en række punkter er uhensigtsmæssig. Rigsrevisionen opfordrer på den baggrund Social- og Integrationsministeriet til at iværksætte tiltag for at understøtte kommunernes administration af området, herunder ved at:

• sikre et mere klart regelgrundlag for hele området for §§ 41 og 42 (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste),
• afklare, hvilke andre bestemmelser, kommunerne skal betragte som subsidiære til § 41 (merudgifter), dvs. hvilke andre ikke-refusionsbærende bestemmelser, som skal anvendes, inden sagsbehandleren giver en ydelse efter § 41,
• tilvejebringe viden om typiske udgifter for en gennemsnitsfamilie i med henblik på at understøtte et mere ensartet niveau for støtte til merudgifter på tværs af kommunerne.

Socialforvaltningen er enig med Rigsrevisionen i, at en præcisering af regelgrundlaget, vil kunne give grundlag for en bedre administration af området. Københavns Kommune afventer eksempelvis (siden november 2011) en tilbagemelding fra Social- og Integrationsministeriet i en sag om snitfladen mellem servicelovens § 41 (merudgifter til forsørgelse i hjemmet af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne) og § 44 (personlig hjælp, omsorg og pleje for børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne).

Kommunernes administration
I tilknytning til de identificerede uhensigtsmæssigheder i lovgivningen har Rigsrevisionen også fundet, at kommunernes administration af servicelovens §§ 41 og 42 er behæftet med væsentlige fejl i mange kommuner, som følge af mangelfuld, usikker og uensartet sagsbehandling. Rigsrevisionen har således konstateret, at i 5 af de 8 besøgte kommuner, herunder Københavns Kommune, var der behov for at revurdere mellem 80 og 100 pct. af sagerne fra 2010 for at kunne opgøre fejlniveauet og vurdere, om kommunen har modtaget for meget i statsrefusion pga. fejl i sagsbehandlingen.

For Københavns Kommunes vedkommende er der tale om en kendt og historisk problemstilling, som der er taget hånd om i løbet af 2011 og 2012 via en lang række initiativer. Disse initiativer omfatter blandt andet en særskilt handleplan for børn med handicap (godkendt af Socialudvalget den 21. marts 2012), der indeholder tiltag for at øge kvaliteten i sagsbehandlingen, forbedret ledelsestilsyn på området samt etablering af en særlig taskforce for genopretning af 100 pct. af de ældre afgørelser.

Udgifts- og serviceniveau

Rigsrevisionen har konstateret en meget stor variation i kommunernes udgifter til merudgiftsydelse. Rigsrevisionen finder det uhensigtsmæssigt, at hverken ministerium eller kommuner har kunnet forklare årsagerne til den store variation. Rigsrevisionen opfordrer derfor kommunerne til at lave mere detaljerede udgiftsanalyser på området.

Rigsrevisionen har opgjort kommunernes udgifter til merudgiftsydelser til gennemsnitligt 745 kr. pr. indbygger mellem 0-18 år i 2010 (landsgennemsnit). I Københavns Kommune lå de gennemsnitlige udgifter i 2010 på ca. 800 kr. pr. indbygger mellem 0-18 år, hvilket er relativt tæt på landsgennemsnittet på 745 kr.  (jf. bilag, 1, figur 4, side 19). Den gennemsnitlige udgift i Københavns Kommune kan dog dække over store variationer. Socialforvaltningen er i gang med en analyse af udgiftssammensætningen på § 41-området, som forventes færdig i løbet af foråret 2013. På grundlag af udgiftsanalysen vil forvaltningen tages stilling til evt. øget controlling af bestemte udgiftstyper.

Kvalitetskontrol og ledelsestilsyn

Rigsrevisionen finder det afgørende, at kommunerne udfører ledelsestilsyn eller anden løbende kvalitetskontrol af sagsbehandlingen på området set i lyset af det uklare regelgrundlag, de mange individuelle vurderinger i hver enkelt sag og den store variation i udgiftsniveauet. I forhold til ledelsestilsynet anbefales at inddrage et læringsperspektiv, for at styrke en fælles forståelse i sagsbehandlingen.

Rigsrevisionen konstaterer i forlængelse heraf, at alle 8 undersøgte kommuner for øjeblikket styrker ledelsens opgaver i sikringen af kvaliteten i sagsbehandlingen. Dette gælder således også Københavns Kommune, hvor Socialforvaltningen i 2012 i dialog med Deloitte har udviklet og implementeret et nyt ledelsestilsyn på området.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Anette Laigaard

                                                                  /Kasper Håkansson

Kontorchef Kasper Håkansson overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt