Overdragelse af indsats til børn med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen fra den 1. januar 2022 påtager sig opgaven med at tilbyde udredning og behandling til børn med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd samt rådgivning og supervision af brugerkommuner, som benytter tilbuddet.
2. at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningens indtægts- og udgiftsbudget opjusteres med 1,6 mio. kr. i 2022 og 1,3 mio. kr. fra 2023 og frem, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet, såfremt Socialforvaltningen påtager sig opgaven.

Problemstilling

Den landsdækkende indsats for børn med krænkende adfærd er i dag organiseret i tre forskellige behandlings- og udredningscentre: JanusCentret i København og Odense, Rådgivningscenteret, som drives af Aarhus Kommune og SEBA, som drives af Aalborg. Alle tre centre er finansieret af statslige satspuljemidler. Med udgangen af 2021 lukker JanusCentret sine behandlingsklinikker i København og Odense for børn med krænkende adfærd. JanusCentret har oplyst, at en gradvis nedjustering af den økonomiske bevilling er medvirkende årsag til lukningen. Pr. 1. januar 2022 vil der således ikke være tilbud til målgruppen i Østdanmark.

Aftalepartierne bag aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 har på den baggrund besluttet at anmode Næstved, Odense og Københavns Kommuner om at løfte behandlingsindsatsen for børn med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd i Østdanmark. Disse tre kommuner er samtidig driftskommuner for børnehuse, og der lægges således fra statslig side op til, at der etableres et samspil mellem behandlingscentrene og børnehusene. Næstved, Odense og Københavns Kommuner kan overtage behandlingsindsatsen pr. 1. januar 2022 under forudsætning af, at overdragelsen af opgaven godkendes politisk i de tre kommuner. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan indsatsen organiseres. En overtagelse af opgaven vil ske under forudsætning af løbende politisk opbakning, og Socialforvaltningen har – inden for en rimelig frist – mulighed for at opsige aftalen.

Løsning

Socialforvaltningen indstiller til, at forvaltningen den 1. januar 2022 overtager opgaven for at sikre, at der fremadrettet er et tilbud til målgruppen samt for at imødekomme aftalepartiernes ønske om, at Københavns Kommune indgår i opgaveløsningen. Socialforvaltningen foreslår, at opgaven placeres på den specialiserede behandlingsenhed Fønix, som blev oprettet i foråret 2020 med det formål at tilbyde behandling til børn, unge og deres familier i forbindelse med sager om seksuelle overgreb samt udredning af børn med bekymrende seksualiseret adfærd. Behandlingsenheden tilbyder også sparring og supervision til professionelle om de børn og unge, der er visiteret til enheden.

Socialforvaltningen har allerede et etableret fagligt miljø med Børnehus Hovedstaden, idet Fønix organisatorisk er lagt sammen med Børnehus Hovedstaden. Organiseringen understøtter, at der også er tværgående, faglig vidensdeling og kompetenceudvikling i forhold til de nye opgaver, som Fønix overtager fra JanusCentret, såfremt Socialudvalget godkender dette. Som det fremgår af økonomiafsnittet nedenfor, vil staten tilføre Københavns Kommune 1,3 mio. kr. årligt til varetagelsen af opgaven. For disse midler vil forvaltningen ansætte to medarbejdere (en psykolog og en socialrådgiver). Forvaltningen forventer, at der vil kunne leveres ca. 50-75 telefoniske rådgivninger samt ca. 12-15 helårs udrednings- og behandlingsforløb. Behandlingsforløbene vil blive tildelt kommunerne i Region Hovedstaden efter først-til-mølle-princippet og være gratis. For at sikre at denne model er udgiftsneutral for Københavns Kommune, forventes der i 2022 ikke yderligere kapacitet end de to medarbejdere.

Det er forvaltningens vurdering, at kapaciteten, som beskrevet ovenfor, ikke vil dække behandlingsbehovet, og at det derfor må forventes, at der kan komme en venteliste til tilbuddet. Socialforvaltningen har rejst dette væsentlige opmærksomhedspunkt over for Social- og Ældreministeriet, og Socialforvaltningen vil også påpege det i forbindelse med deltagelse i den nedsatte arbejdsgruppe, som beskrives nedenfor. HovedMED drøftede overtagelsen af JanusCentrets opgaver på et møde d. 26. november 2021, og referatet fremgår af bilag 1.

Understøttelse af faglig og organisatorisk forankring af ny struktur på området

Der nedsættes i foråret 2022 en arbejdsgruppe bestående af driftskommunerne, JanusCentret, KL, Socialstyrelsen og Social- og Ældreministeriets departement, som skal sikre en god forankring af indsatsen fremadrettet.  Arbejdsgruppen skal komme med løsninger til en faglig og økonomisk langtidsholdbar organisering inden for de afsatte midler. Herunder skal den bl.a. se på finansieringsmodeller, så driftskommunerne udover den statslige finansiering kan gøre brug af indtægtsdækket virksomhed i forhold til de kommuner, som anvender tilbuddet, hvis kapaciteten viser sig ikke at være tilstrækkelig jf. ovenfor. Arbejdsgruppen skal således komme med forslag til en ny, langsigtet finansieringsmodel, hvor indsatsen forankres i børnehusenes driftskommuner og tænkes i samspil med børnehusene. Dette kan ske ved bl.a. at se på målgruppens størrelse, det faglige speciale mv.

Fra 2023 og frem vil Københavns Kommune muligvis udvide kapaciteten i form af flere ansættelser, der kan dækkes via indtægtsdækket virksomhed. Dette forudsætter dog en bæredygtig, landsdækkende finansieringsmodel. Driftskommunerne vil herudover indgå i et samarbejdsnetværk med deltagelse af alle fem centre, som skal sikre samarbejde om faglig ensartethed og løbende faglig sparring.

Økonomi

Hvis indstillingen godkendes, modtager Københavns Kommune en varig bevilling på 1,3 mio. kr. årligt til behandling og udredning af målgruppen på centrene samt rådgivning og supervision af brugerkommunerne. Der afsættes fra statslig side desuden 1,0 mio. kr. i 2022 til overgangsstøtte til etablering af løsningen for målgruppen i Østdanmark. Disse udmøntes ved, at Københavns Kommune, Næstved Kommune og Odense Kommune hver tilføres 0,3 mio. kr. i overgangsstøtte til at dække etableringsomkostninger ved opstart af centrene. Forvaltningen foreslår at anvende de 0,3 mio. kr. til administrative udgifter som opkvalificering og supervision af medarbejderne samt etableringsomkostninger.

Det betyder, at Københavns Kommune i 2022 samlet modtager 1,6 mio. kr. og 1,3 mio. kr. årligt fra 2023 og frem. Der er ikke krav om kommunal medfinansiering, og der er således ingen udgifter for forvaltningen i forhold til at løfte opgaven. Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, vil Socialforvaltningens udgifts- og indtægtsbudget blive opjusteret med 1,6 mio. kr. i 2022, og 1,3 mio. kr. i 2023 og frem, jf. tabel 1. De bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes i relevant førstkommende sag om bevillingsmæssige ændringer. Af bilag 2 fremgår den samlede økonomi bag det landsdækkende tilbud.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

Videre proces

Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, meddeler forvaltningen dette til Social- og Ældreministeriet, og forvaltningen vil herefter gå videre med oprettelsen af tilbuddet med henblik på drift den 1. januar 2022.