B-sag. Opfølgning på tag-over-hovedet garanti behandlet d. 21. april og 20. august 2021

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager forvaltningens status til efterretning.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog d. 19. november 2020 et medlemsforslag om indførelse af en tag-over-hovedet garanti og fastsættelse af huslejeloft for unge hjemløse mellem 18-29 år. Opfølgningen på medlemsforslaget blev forelagt Socialudvalget d. 21. april 2021 og d. 20. august. På mødet d. 20. august bad udvalget om at få forelagt en opfølgning på sagen inden årets udgang.

Løsning

Siden Socialudvalgets drøftelse i august har regeringen præsenteret to udspil på området: Boligudspillet ”Tættere på II – Byer med plads til alle” og hjemløseudspillet ”Alle skal have et hjem”. Udvalget modtog d. 29. oktober en orientering om de to udspil (bilag 1). De to udspil udmundede d. 26. november 2021 i en aftale om ”Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed”, jf. bilag 2. Aftalen vil få en række både faglige og økonomiske konsekvenser for det samlede hjemløseområde. I det følgende beskrives dog kun konsekvenserne for ungeområdet.

I de to tidligere sager til Socialudvalget om en tag-over-hovedet garanti beskrev Socialforvaltningen de løsningsforslag, som forvaltningen, før den nye aftale blev indgået, vurderede mest relevante. Løsningerne er kort beskrevet i bilag 3, som er en opdateret version af løsningsoversigten fra udvalgets seneste drøftelse af sagen i august, foretaget på baggrund af den nye aftale.

På baggrund af aftalen, som den foreligger, vurderer forvaltningen, at der fortsat vil være et potentiale i de tidligere fremsatte løsningsforslag om etablering af herbergs- og natcafépladser, huslejetilskud og udslusningsboliger, udvidelse af Ungeindsatsen samt samarbejde med private udlejere. Der vil dog være betydeligt øgede omkostninger ved oprettelse af nye herbergs- og natcafépladser. Vurderingerne uddybes i det følgende.

Forvaltningens forslag om nye herbergs- og natcafépladser til unge hjemløse

Regeringens hjemløseudspil er i tråd med Københavns Kommunes Housing First-tilgang, hvor Socialforvaltningen arbejder ud fra princippet om, at hjemløse borgere så vidt muligt skal tilbydes en bolig med den nødvendige støtte, frem for midlertidige tilbud. Princippet udfordres ofte af manglen på tilstrækkeligt billige boliger i København, som målgruppen kan betale.

Der kan fortsat være potentiale i at øge antallet af skærmede herbergs- eller natcafépladser for unge hjemløse, fordi sådanne pladser giver en sikker overnatningsmulighed på kort sigt – og fordi forvaltningen pt. ikke har adgang til det nødvendige antal billige boliger til at kunne arbejde udelukkende med Housing First. Med den nye begrænsning på refusion for herbergsophold i aftalen om Fonden for blandede byer vil omkostningerne dog øges ved etablering af yderligere herbergs- og natcafépladser.

Dertil har Social- og Ældreministeriet i oktober 2021 udmeldt en ændret praksis, der begrænser og måske helt fjerner muligheden for, at natcaféer kan finansieres gennem taksten for det herberg, som natcaféen er tilknyttet. Det har der ellers været praksis for i mange år. Det er derfor pt. uklart, hvorledes natcaféerne skal finansieres på både kort sigt (denne vinter) og længere sigt, jf. notat i fredagsmail udsendt til udvalget den 12. november 2021. I forhold til det korte sigte er der ifm. Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025, som blev indgået d. 19. november 2021, udmeldt en ansøgningspulje til midlertidig tilpasning af kapaciteten på natcaféer. Ansøgerkredsen begrænses til private tilbud, der driver natcaféer i relation til et herberg (servicelovens § 110). Der kan opnås støtte i perioden 2022-2023.

Såfremt tiltagene i den nye aftale om Fonden for blandede byer ender med at tilvejebringe flere billige boliger og huslejetilskud til målgruppen, forventes behovet for natcafépladser og herbergspladser til unge at falde. Det er dog ganske usikkert, hvornår nye meget billige boliger kan stå klar til målgruppen.

Konsekvenser for forslag om huslejetilskud og udslusningsboliger

Aftalen om Fonden for blandede byer rummer en udvidelse af muligheden for at tilbyde huslejetilskud i udslusningsboliger ift. målgruppe, boligtyper og varighed. Det bliver hermed muligt at anvise borgere til boliger, de ellers ikke kunne betale – såfremt der afsættes midler til huslejetilskud.

Omkring 40 % af de boliger, forvaltningen modtager til kommunal anvisning, er for dyre og returneres – svarende til ca. 500-600 boliger årligt. Nogle af disse boliger vil være brugbare med et huslejetilskud alt afhængigt af den konkrete udmøntning og huslejetilskuddets endelige størrelse. Denne kendes ikke pt. Men til eksempel vil en forsigtig vurdering være, at ca. 20 % af de boliger, der returneres i dag, vil kunne benyttes, hvis de kobles med et permanent huslejetilskud på op til 2.000 kr./md., og der gives en bred anvendelsesmulighed. Forvaltningen er ved at se nærmere på, hvordan huslejetilskud i forskellige størrelsesordener vil kunne anvendes ift. de boliger, der i dag returneres.

Konsekvenser for muligheden for sammenhængende indsats

I dag yder Ungeindsatsen i forvaltningens Hjemløseenhed bostøtteforløb til unge hjemløse i alderen 17-29 år. Støtten ydes efter den unges behov og kan fx være CTI (Critical Time Intervention, faste forløb på ni måneder) og ICM (Intensive Case Management, ikke tidsafgrænsede forløb). Aftalen om Fonden for blandede byer rummer et tiltag om udvikling af ICM-støtteindsatser specifikt for unge hjemløse. Det er i tråd med forvaltningens eget ønske om at kunne understøtte unge hjemløse endnu mere, når de er kommet i egen bolig. Der ses derfor fortsat et potentiale i at udvide Ungeindsatsens kapacitet, så flere unge kan få tilbudt forløb.

Konsekvenser for samarbejde med private udlejere

Det har hidtil været en betingelse for at kunne indgå samarbejdsaftaler med private udlejere om anvisning, at kommunen har et område på en særlig liste over områder med høj arbejdsløshed. Københavns Kommune har ikke haft et område på denne liste siden 1. december 2019.

Den 15. juni 2021 indgik et flertal i Folketinget en aftale om blandede boligområder. Med den efterfølgende vedtagelse af lovændringer (vedtaget d. 23. november 2021) udvides kommunernes mulighed for at indgå anvisningsaftaler med private udlejere. Forvaltningen vurderer, at der er et lille potentiale ift. at tilvejebringe flere boliger til forvaltningens borgere ad denne vej. De udvidede muligheder ligger således fint i tråd med, at forvaltningen med Budget 2022 fik bevilget midler til en styrket indsats ift. at etablere samarbejder med private udlejere, jf. nedenfor. Det vil dog være en forudsætning, at der på det private marked kan findes betalelige boliger til målgruppen.

Opfølgning på budgetnotater til Budget 2022

I budget 2022 blev der afsat 5,8 mio. kr. årligt til at styrke kontaktpersonordningen og til en systematisk opsøgende indsats ift. private udlejere. Udbygningen af kontaktpersonordningen forbedrer forvaltningens muligheder for at støtte og fastholde udsatte borgere i egen bolig, mens midlerne til en opsøgende indsats ift. private udlejere forhåbentlig kan lede til, at flere private udlejere ønsker at indgå i et samarbejde med forvaltningen om kommunal anvisning til lejeboliger.

På udvalgsmødet d. 20. august 2021 bestilte Socialudvalget et budgetnotat til Budget 2022 om en tag-over-hovedet garanti til unge hjemløse. Budgetnotatet blev ikke vedtaget ifm. forhandlingerne.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen er i gang med at undersøge de mere detaljerede konsekvenser af aftalen om Fonden for blandede byer. Herudover afventer forvaltningen udmøntning af de relevante dele af aftalen i konkret lovgivning. Derefter vil Socialudvalget blive orienteret. Hvis udvalget ønsker det, kan der bestilles budgetnotater om de foreslåede løsninger ved kommende budgetforhandlinger.

Mikkel Boje   

                                                          / Eva Stokbro Jensen