Mødedato: 08.12.2021, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Socialborgmester Mia Nyegaard (B) bød velkommen til årets sidste udvalgsmøde og orienterede om at Annika Smith (F) havde meldt afbud pga. sygdom.  

Derefter orienterede socialborgmesteren om at dagsordenens punkt 7 var blevet eftersendt torsdag den 2. december 2021, og at der tidligere på dagen for udvalgsmødet var blevet tilføjet et rettelsesblad til punkt 6 pga. fejl i en økonomitabel. Indstillingen var rettet i overensstemmelse med rettelsesbladet.

Derefter oplyste socialborgmesteren, at der var fem B-sager, som ville blive godkendt sammen med dagsordenen:

  • 13. B-sag. Udmøntning af særpulje til hjemløse hundeejere ifm. dyrlægeregninger og årligt sundhedstjek af de hjemløses hunde 2022
  • 14. B-sag. Opfølgning på tag-over-hovedet garanti behandlet d. 21. april og 20. august 2021
  • 15. B-sag. 4. sag om bevillingsmæssige ændringer 2021
  • 16. B-sag. Godkendelse af ansøgning til Socialstyrelsen vedr. midler til projektet "Inddragelse af børn og forældre i matchet til anbringelsessted"
  • 17. B-sag. Aflæggelse af anlægsregnskaber fra tidligere år

Med disse bemærkninger blev dagsordenen godkendt.

Line Ervolder (C), Simon Simonsen (A) og Sinem Demir (Ø) ankom under behandlingen af dagsordenens punkt 2.

Simon Simonsen forlod lokalet kl. 17.27 under behandlingen af punkt 6 og kom retur igen kl. 17.29 under behandling af punkt 7. 

Mødet sluttede kl. 18.18.

Til top