Mødedato: 08.11.2006, kl. 16:00

Kapitalbevilling til etablering af 16 døgnpladser på Nærumgård til handicappede børn (Bilag)

Kapitalbevilling til etablering af 16 døgnpladser på Nærumgård til handicappede børn (Bilag)

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 8. november 2006

 

 

15.      Kapitalbevilling til etablering af 16 døgnpladser på Nærumgård til handicappede børn (Bilag)

 

SUD 407/2006  J.nr. 407/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at der gives en kapitalbevilling til ombygning og indretning af 16 døgnpladser for handicappede børn i 2 afdelinger på Nærumgård, Nærum Gadekær 1, 2850 Nærum. Der anvises dækning på konto 5.23.1 (efterspørgselsstyrede serviceområde).    

 

Socialforvaltningen indstiller

 

at Socialudvalget godkender, at indstillingen efter procedurerne for inddragelse af Kultur- og Fritidsforvaltningen i anlægssager pr. 1. januar 2006 sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.  

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006

Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgren deltog under punktet.

Indstillingen blev tiltrådt af et enigt udvalg, forudsat at Socialforvaltningen inden en uge præsenterer udvalget for et notat, der afklarer det juridiske spørgsmål om, forvaltningens indstilling til udvalget er i overensstemmelse med det oprindelige gavebrev.

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede i møde den 27. april 2006 (BR 254/06) at afsætte 42,7 mill. kr. årligt til nedbringelse a f ventelisterne på børnehandicapområdet i Københavns kommune. I den forbindelse blev det godkendt at etablere 16 døgninstitutionspladser indenfor en økonomisk ramme på 16 mill. kr. i årene 2006 og 2007.

 

Som en del af planen for omstilling og fornyelse af det samlede tilbud på dagbehandlings- og døgninstitutionsområdet (FAU 638/2005) er det besluttet at nedlægge/flytte 2 døgnafdelinger på Nærumgård. Herved er det blevet muligt at frigøre bygningerne Adlershus/hovedbygningen og Hartmanshus til indretning af en døgninstitution med 16 pladser til handicappede børn.

 

Socialudvalget har på møde den 7. juni 2006 (SUD 258/2006) besluttet at bevillingsområde Handicappede overtager og ombygger de 2 afdelinger på Nærumgård fra bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov.

 

Der er i samarbejde mellem Socialforvaltningen, Københavns Ejendomme og Holm og Grut arkitekter udarbejdet et forslag til indretning og montering af lokalerne på Nærumgård til døgninstitutions til 16 handicappede børn.

 

Byggeriet forventes igangsat februar 2007 og afsluttet juli 2007. Institutionen forventes efter endt montering ibrugtaget august 2007.

 

Af den samlede bevilling på 16 mill kr. overføres 14 mill. kr. til Københavns Ejendomme inkl. administrationsbidrag på 1,5 % af bevillingssummen til gennemførelse af anlægsdelen, mens 2 mill. kr.  forbliver i Socialforvaltningen til montering.  


 

Til top