Revideret tids- og procesplan for Børne- og Ungepolitik
Revideret tids- og procesplan for Børne- og Ungepolitik
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 8. november 2006
13. Revideret tids- og procesplan for Børne- og Ungepolitik
SUD 418/2006 J.nr. 418/2006
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen og
Socialforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget,
at udvalgene godkender revideret tids- og
procesplan for den politiske behandling af Børne- og ungepolitikken
RESUME
Københavns
Kommune skal udarbejde en børne- og ungepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen
mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor
børn og unge med behov for særlig støtte. Politikken følges af et bilag, der
imødekommer lovkravet om standarder for sagsbehandlingen i sager med udsatte
børn.
Det overordnede ansvar for udarbejdelsen af Børne- og
ungepolitikken er placeret hos Børne- og ungdomsudvalget og Børne- og
ungdomsforvaltningen. Socialforvaltningen har ansvaret for udarbejdelsen af
standarderne for sagsbehandlingen.
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen
fremlagde på møderne henholdsvis den 20. og 27. september 2006 forslag til
tids- og procesplan for vedtagelsen af en børne- og ungepolitik i kommunen.
Børne- og Ungdomsudvalget tog beskrivelsen af udarbejdelsesprocessen vedr. børne- og ungepolitikken i Københavns Kommune til efterretning. Socialudvalget besluttede ikke at tage beskrivelsen til efterretning, og indstillingen blev således ikke tiltrådt. Socialudvalget ønskede forelagt en ny procesplan således, at der kan komme en grundig politisk deltagelse og ejerskab til politikken. Socialudvalget bad Socialforvaltningen om at rette henvendelse til Børne- og Ungdomsforvaltningen herom.
På denne baggrund fremlægges hermed en revideret tids- og procesplan for udarbejdelsen af børne- og ungepolitikken.
Den
reviderede procesplan giver mulighed for en større politisk deltagelse gennem
en traditionel politisk behandling af et konkret stillet forslag med mulighed
for, at der indarbejdes ændringsforslag mm. Forslaget indeholder også, at de
stående udvalg og Økonomiudvalget inddrages som høringsparter, idet en børne-
og ungepolitik fremover vil være med til at danne rammen for mange
forskelligartede tilbud i kommunen.
SAGSBESKRIVELSE
Der har
gennem nogle måneder været arbejdet målrettet i Børne- og Ungdomsforvaltningen
i samarbejde med specielt Socialforvaltningen på at udarbejde en Børne- og ungepolitik
for Københavns Kommune.
Fo
rmålet
med politikken er:
- At overholde lov om social
service der som en del af anbringelsesreformen indeholder, at der skal
vedtages og offentliggøres en Børne- og ungepolitik i alle kommuner inden
2007
- At Børne- og ungepolitikken
sikrer og skaber rammen for den sammenhængende indsats på børne- og
ungeområdet. Ordet sammenhængende fokuserer på at der skal være en
sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede
indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.
- Politikken skaber en ramme
inden for hvilken professionelle og frivillige interessenter kan formulere
og revidere delpolitikker, udarbejde strategier, handle- og
udviklingsplaner og udvikle kvaliteten i ydelserne og evaluere effekten af
indsatsen
Indholdet i politikken
Politikken
skal indeholde følgende:
- At servicelovens krav om at
kommunerne skal udarbejde en børne- og ungepolitik giver en god anledning
til at samle arbejdet med målsætninger, perspektivplaner, sektorplaner,
projekter mv. under en fælles paraply.
- At politikken bliver
fremtidens ramme for indsatser i forhold til børn og unge.
- At kommunens børne- og ungepolitik
beskriver, hvad et godt børne- og ungdomsliv er, og hvordan det skal være
at vokse op i landets hovedstad.
- At politikken også rummer
visionen for, hvordan børn og unge med vanskelige livsvilkår inkluderes
som samfundsborgere i fællesskabet.
- At Børne- og ungepolitikken
har et tidsperspektiv på 5-10 år.
- At politikken bygges op om en
række visionære udsagn, der hver følges af en række politiske mål og af en
kortfattet beskrivelse af kommunens handlingsorienterede indsatser på et
overordnet niveau.
- At et gennemgående træk i
politikken er at det er børnene og de unge, der er i centrum og dem, der
skal opnå en effekt af politikken.
Standarder for sagsbehandlingen
Som en del af de
tiltag som kommunen forpligter sig til i forbindelse med anbringelsesreformen,
der trådte i kraft 1. januar 2006, skal kommunen fastsætte standarder for
sagsbehandlingen i forhold til indsatsen over for børn og unge med behov for
særlig støtte efter kapitel 8 i lov om social service.
Standarderne skal
indgå i den sammenhængende børnepolitik, som kommunen skal udarbejde i 2006 jf.
§ 4, Stk. 2, i lov om social service. Standarderne skal som minimum beskrive kommunens
målsætninger, indsatser og fremgangsmåder i forhold til fem punkter.
1. Den
tidlige indsats, herunder
hvordan kommunen sikrer, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige
underretninger og sikrer opfølgningen på underretningerne.
2. Inddragelse
af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge under hele indsatsen.
3. Systematisk
inddragelse af familie og netværk, jf. §
4. Opfølgning og evaluering af den konkrete indsats, herunder tilsyn og forberedelse
til hjemgivelse.
5. Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er
fyldt 15 år.
I standarderne skal
det fastlægges ud fra, hvilke konkrete mål kommunen vil vurdere om indsatsen på
de enkelte områder har levet op til kommunens egen standarder. Mindst hvert
andet år skal kommunen følge op på standarderne for sagsbehandlingen. I den
forbindelse skal det vurderes om der er behov for særlige undersøgelser og om
standarderne for sagsbehandlingen skal revideres. Standarderne samt processen
omkring opfølgning og revidering af disse, skal gøres alment tilgængelig for
offentligheden.
Disposition for standarderne
Standarderne for
sagsbehandlingen vil blive bygget op efter følgende disposition:
·
De
overordnede målsætninger for indsatsen ift. standardens tema
·
Beskrivelse
af de indsatser, metoder og initiativer, der realiserer de overordnede
målsætninger
·
Fastsættelse
af konkrete mål for indsatserne og initiativerne
·
Konsekvens
for sagsbehandlingen, når indsatserne gennemføres
·
Beskrivelse
af evaluering af mål og opfølgning på standarden samt tidsplan herfor
Opbygningen af
standarderne tager udgangspunkt i Servicestyrelsens anbefalinger for
kommunernes udarbejdelse af standarder for sagsbehandlingen.
Indholdet i
standarderne tager udgangspunkt i allerede vedtagne indsatser, tiltag og relaterede
mål eksempelvis indsatser og mål fra sektorplanen for børnefamilieområdet. Hertil
kommer nyere tiltag, som der endvidere vil fremgår mål og opfølgning for i
standarderne.
Ny procesplan
Såvel
Børne- og Ungdomsudvalget som Socialudvalget har henholdsvis den 20. og den 27.
september 2006 behandlet forslag til tids- og procesplan for børne- og ungepolitikken.
Denne
tidligere plan indeholdt følgende mål:
- At en sammenhængende børne- og
ungepolitik for Københavns Kommune er udarbejdet og vedtaget af Borgerrepræsentationen
inden udgangen af 2006
- At der har været en bred
inddragelse af interessenterne i udarbejdelse af politikken
- At politikken er formuleret i
et sprog, der er konkret og handlingspåpegende
Tids-
og procesplanen blev den 27. september afvist i Socialudvalget med ønsket om at
få en ny procesplan forelagt, der i højere grad giver mulighed for politisk
deltagelse med henblik på at skabe ejerskab til politikken.
Den
procesplan, der her foreslås, giver mulighed for en sådan større politisk
deltagelse gennem en traditionel politisk behandling af et konkret stillet
forslag med mulighed for, at der indarbejdes ændringsforslag mm. Forslaget
indeholder også, at de stående udvalg og Økonomiudvalget inddrages som
høringsparter, idet en børne- og ungepolitik fremover vil være med til at danne
rammen for mange forskelligartede tilbud i kommunen.
Den
nye procesplan med en større grad af politisk deltagelse betyder, at børne- og
ungepolitikken ikke kan godkendes og offentliggøres inden årsskiftet 2006-2007,
hvilket er kravet i serviceloven.
Indtil nu er følgende aktiviteter
gennemført:
- Der er afholdt 6 Interviews
af kerneinteressenter
- Der er afholdt 10
workshops med op til 160 interessenter
- Statements med
interessentpointer forelå sammen med skitser til standarder for
sagsbehandling vedr. udsatte børn
- Børne- og
ungdomsudvalget og Socialudvalget behandlede hhv. den 20. og den 27.
september 2006 forslaget til proces- og aktivitetsplan. Socialudvalget har
anmodet om en større grad af politisk deltagelse i processen.
·
Et udkast til
børne- og ungepolitikken er udarbejdet og offentliggjort mhp., at interessenter
kan sætte sig ind i teksten inden den åbne høring. Udkastet blev offentliggjort
den 2. oktober 2006.
·
Der er afholdt
åben høring (se beskrivelse nedenfor)
Beskrivelse af den åbne høring den 12.
oktober
Udkastet
til Børne- og ungepolitikken blev offentliggjort på bl.a. kommunens hjemmeside,
og der blev den 12. oktober 2006 blevet afholdt er en utraditionel åben høring
om børne- og ungepolitikken på rådhuset.
Mere end 200 børn og voksne mødte frem for at give deres mening til kende om en ny børne- og ungepolitik i København. Både børn og voksne holdt taler fra 'speakers corner' - og mange afleverede gode ideer og forslag på de fremlagte postkort.
Åben
høring er en helt ny tanke i demokratiske processer. Den giver alle
interesserede - borgere, medarbejdere, politikere, interessegrupper osv. - en
lejlighed og platform til at byde ind med holdninger og ideer undervejs i selve
politikskabelsen, altså inden den færdige politik foreligger og inden den
politiske vedtagelse.
Arrangementet blev bakket op af interessenterne og blev en succes. Der var mere
end 200 deltagere i løbet af de 2½ time høringen varede og der var 12 talere på
talerstolen i "speakers corner". Der blev afleveret kommentarer på
100 postkort i de tre opstillede postkasser og der var intense dialoger i
de seks dialogboder.
Høringen gav således input til den politik, som skal danne rammen for kommende
beslutninger om de konkrete indsatser for børn og unge. Politikken skal
være den visionære og holdningsmæssige ramme, som politikere kan
prioritere resurserne indenfor og den ramme som mange lokale fora kan
opsætte mål og handleplaner indenfor.
Den fremadrettede proces
Materialet
fra den åbne høring indarbejdes sammen med de skriftlige kommentarer til
politiken der kan komme frem til 2. november fra alle interessenter. Medio
november vil det færdige forslag til børne- og ungepolitikken foreligge.
Forslaget
skal herefter behandles politisk. Børne- og ungepolitikken forventes efter
denne procesplan at kunne vedtages i Borgerrepræsentationen ultimo marts 2007,
hvorefter den kan publiceres og en egentlig implementeringsproces kan iværksættes.
Produkt
|
Behandling |
Fælles
indstilling, om den reviderede tids- og procesplan for behandling af Børne-
og ungepolitikken med bilag (standarderne) |
1.
november - BUU 8.
november - SU |
Fælles
indstilling med forslag til Børne- og ungepolitik med bilag (standarderne) og at politikken efterfølgende sendes
til høring i de stående udvalg og ØU |
29.
november – BUU 6.
december - SU |
Høringsperiode
i de stående udvalg og ØU |
Uge
49 2006 – uge 4 2007 |
Fælles
indstilling om Børne- og ungepolitikken med bilag |
14.
marts – BUU og SU |
Behandling
i Borgerrepræsentationen |
29.
marts - BR |
Publiceres
|
April
2007 |
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet
af Børne- og ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens positivliste over
sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Udgifterne til udarbejdelsen
af børne- ungepolitikken afholdes inden for henholdsvis Børne- og Ungdomsudvalgets
og Socialudvalgets eksisterende budget. Udgifterne i form af arbejdstimer,
udgifter til diverse arrangementer og materialer udgør for BUF i 2006 i alt ca.
396.000 kr. I 2007 vil udgiften til arbejdstimer andrage ca. 42.000 kr., mens
trykning af Børne- og ungepolitikken forventes at ville andrage ca. 50.000 kr.
Udgifterne afholdes af Børne- og Ungdomsudvalget på konto 304010
(UHR/administrativ løn)og konto 305840 (UHR/administrative udgifter).
HØRING
Ingen yderligere
bemærkninger
BILAG VEDLAGT
Ingen
Else Sommer