Mødedato: 08.10.2014, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8
Høring af Sundhedspolitikken
Se alle bilag
Til top
Socialforvaltningens forslag til Socialudvalget svar til Sundheds- og Omsorgsudvalgets foreløbige høringsudgave af Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget,
1. at Socialudvalget godkender høringssvaret til Sundheds- og Omsorgsudvalget
1. at Socialudvalget godkender høringssvaret til Sundheds- og Omsorgsudvalget
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede d. 14. august et første udkast til en kommende sundhedspolitik for Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterfølgende sendt udkastet i høring i de øvrige udvalg, for d. 10. december at kunne tage stilling til et endeligt udkast af Sundhedspolitikken, der så kommer i en mere traditionel og bredere høring.
Materialet i høring består af fem dokumenter: En overordnet ramme (Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 - bilag 2) og to mere operationelle handleplaner med tilhørende vidensdokumenter (Handleplan mod misbrug af alkohol og hash 2015-2018 - bilag 3, Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 - bilag 4, Videnspapir om alkohol - bilag 5 og Videnspapir om psykisk sundhed - bilag 6).
Materialet i høring består af fem dokumenter: En overordnet ramme (Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 - bilag 2) og to mere operationelle handleplaner med tilhørende vidensdokumenter (Handleplan mod misbrug af alkohol og hash 2015-2018 - bilag 3, Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 - bilag 4, Videnspapir om alkohol - bilag 5 og Videnspapir om psykisk sundhed - bilag 6).
Løsning
Med Socialforvaltningen forslag til høringssvar (bilag 1) er det intentionen, at sikre de udsattes perspektiv i Sundhedspolitikken. De centrale pointer fra høringssvaret er:
Mål og principper
Der er tre overordnede mål i Sundhedspolitikken: "Lever med bedre livskvalitet - hele livet igennem"; "lever med lige muligheder for et sundt liv" og "lever længere". Socialforvaltningen finder, at målene dækker forvaltningens målgrupper og har et meningsfuldt overlap med Socialudvalgets pejlemærke om livskvalitet. Sundhedspolitikkens fokus på forebyggelse og tidlig indsats falder desuden godt i tråd med principperne i Socialudvalgets Grundlagspapir. Dertil kommer, at Sundhedspolitikken taler om sundhed som et middel til livskvalitet og ikke et mål i sig selv. En tilgang der giver mening i forhold til mange af de københavnere, Socialforvaltningen er i kontakt med.
Socialt udsatte, sundhed og forebyggelse
Socialforvaltningen finder det vigtigt at slå fast, at forvaltningen yder en række sundhedsydelser til københavnere på gaden, på bosteder, i behandlingstilbud og i eget hjem. Det giver mening al den tid, at Socialforvaltningen i forvejen har kontakt og tillid til borgeren, og borgeren måske ikke havde fået sundhedsydelsen, hvis han/hun skulle bruge de almindelige sundhedstilbud. På den anden side er det ikke ideelt at opbygge et parallelt sundhedssystem til udsatte borgere, fordi det nødvendigvis ikke bliver ligeså differentieret og kvalificeret som normalsystemet. Det bør derfor være en stående opgave for normalsystemet af hospitaler, sundhedshuse, forebyggelsescentre og praktiserende læger at være så rummelige som mulige overfor de socialt udsatte københavnere, der ofte også er somatisk udsatte.
I Socialforvaltningens optik er det desuden vigtigt, at Sundhedspolitikken arbejder med en nuanceret forståelse af forebyggelse, behandling og omsorg. I en sådan forståelse er mange af Socialforvaltningens ydelser forebyggende, og det er derfor også indskrevet i Socialudvalgets Grundlagspapir. Eksempel kan behandling af den unges hashmisbrug forebygge social deroute, indsatser ift socialt udsatte børn i skolerne kan bryde den sociale arv for barnet, og et herberg til en hjemløs kan forebygge de skader, som livet på gaden kan give.
Handleplan for bedre psykisk sundhed
Handleplanen taler direkte ind i hverdagen for mange af de københavnere, som Socialforvaltningen arbejder med. Socialforvaltningen ønsker derfor at gøre opmærksom på nogle forhold, der kan gøre handleplanen - og dermed Sundhedspolitikken - mere relevant for de udsatte københavnere:
* Begrebet "recovery" er næsten fraværende men kan - og i Socialforvaltningens optik bør - have en mere fremtrædende plads
* Handleplanens markante fokus på stress bør udvides til et bredere begreb om psykisk sundhed og psykiske lidelser
* Dobbeltdiagnose-problematikken bør fremgå som et forhold, der skal arbejdes med.
Handleplan mod misbrug af alkohol og hash
Her er det Socialforvaltningens anbefaling, at handleplanen bør være en "Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer" (og ikke kun hash), da københavnere med misbrugsproblemer erfaringsmæssigt ofte blander rusmidlerne.
Velfærdsteknologi
Socialforvaltningen vil, i forhold til Sundhedspolitikken, pege på mulighederne i velfærdsteknologien. Potentialet i forhold til syge og udsatte borgere kan med fordel være et fokusområde for samarbejdet på tværs af forvaltningene.
Samarbejdet
Der er allerede et samarbejde, mellem de to forvaltninger, om Sundhedspolitikken. Det fælles projekt om hash på ungdomsuddannelserne, som ligger i Budget 2015, er desuden et godt eksempel på, hvordan den tidlige indsats kan blive løftet i et samarbejde. Dette samarbejde bør fastholdes og udvikles i takt med Sundhedspolitikkens implementering.
Mål og principper
Der er tre overordnede mål i Sundhedspolitikken: "Lever med bedre livskvalitet - hele livet igennem"; "lever med lige muligheder for et sundt liv" og "lever længere". Socialforvaltningen finder, at målene dækker forvaltningens målgrupper og har et meningsfuldt overlap med Socialudvalgets pejlemærke om livskvalitet. Sundhedspolitikkens fokus på forebyggelse og tidlig indsats falder desuden godt i tråd med principperne i Socialudvalgets Grundlagspapir. Dertil kommer, at Sundhedspolitikken taler om sundhed som et middel til livskvalitet og ikke et mål i sig selv. En tilgang der giver mening i forhold til mange af de københavnere, Socialforvaltningen er i kontakt med.
Socialt udsatte, sundhed og forebyggelse
Socialforvaltningen finder det vigtigt at slå fast, at forvaltningen yder en række sundhedsydelser til københavnere på gaden, på bosteder, i behandlingstilbud og i eget hjem. Det giver mening al den tid, at Socialforvaltningen i forvejen har kontakt og tillid til borgeren, og borgeren måske ikke havde fået sundhedsydelsen, hvis han/hun skulle bruge de almindelige sundhedstilbud. På den anden side er det ikke ideelt at opbygge et parallelt sundhedssystem til udsatte borgere, fordi det nødvendigvis ikke bliver ligeså differentieret og kvalificeret som normalsystemet. Det bør derfor være en stående opgave for normalsystemet af hospitaler, sundhedshuse, forebyggelsescentre og praktiserende læger at være så rummelige som mulige overfor de socialt udsatte københavnere, der ofte også er somatisk udsatte.
I Socialforvaltningens optik er det desuden vigtigt, at Sundhedspolitikken arbejder med en nuanceret forståelse af forebyggelse, behandling og omsorg. I en sådan forståelse er mange af Socialforvaltningens ydelser forebyggende, og det er derfor også indskrevet i Socialudvalgets Grundlagspapir. Eksempel kan behandling af den unges hashmisbrug forebygge social deroute, indsatser ift socialt udsatte børn i skolerne kan bryde den sociale arv for barnet, og et herberg til en hjemløs kan forebygge de skader, som livet på gaden kan give.
Handleplan for bedre psykisk sundhed
Handleplanen taler direkte ind i hverdagen for mange af de københavnere, som Socialforvaltningen arbejder med. Socialforvaltningen ønsker derfor at gøre opmærksom på nogle forhold, der kan gøre handleplanen - og dermed Sundhedspolitikken - mere relevant for de udsatte københavnere:
* Begrebet "recovery" er næsten fraværende men kan - og i Socialforvaltningens optik bør - have en mere fremtrædende plads
* Handleplanens markante fokus på stress bør udvides til et bredere begreb om psykisk sundhed og psykiske lidelser
* Dobbeltdiagnose-problematikken bør fremgå som et forhold, der skal arbejdes med.
Handleplan mod misbrug af alkohol og hash
Her er det Socialforvaltningens anbefaling, at handleplanen bør være en "Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer" (og ikke kun hash), da københavnere med misbrugsproblemer erfaringsmæssigt ofte blander rusmidlerne.
Velfærdsteknologi
Socialforvaltningen vil, i forhold til Sundhedspolitikken, pege på mulighederne i velfærdsteknologien. Potentialet i forhold til syge og udsatte borgere kan med fordel være et fokusområde for samarbejdet på tværs af forvaltningene.
Samarbejdet
Der er allerede et samarbejde, mellem de to forvaltninger, om Sundhedspolitikken. Det fælles projekt om hash på ungdomsuddannelserne, som ligger i Budget 2015, er desuden et godt eksempel på, hvordan den tidlige indsats kan blive løftet i et samarbejde. Dette samarbejde bør fastholdes og udvikles i takt med Sundhedspolitikkens implementering.
Økonomi
Indstillingen har ikke nogen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
- Høringsperioden af det foreløbige udkast til Sundhedspolitik varer frem til d. 29. oktober 2014
- Det endelig udkast til Sundhedspolitik, fremlægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 11. december 2014
- Det endelige udkast er i offentlig høring frem til februar 2015
- I foråret 2015 forelægges den endelige Sundhedspolitik og tilhørende handleplaner for Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på videre godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Anette Laigaard /
Gitte Bylov Larsen
- Det endelig udkast til Sundhedspolitik, fremlægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 11. december 2014
- Det endelige udkast er i offentlig høring frem til februar 2015
- I foråret 2015 forelægges den endelige Sundhedspolitik og tilhørende handleplaner for Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på videre godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Anette Laigaard /
Gitte Bylov Larsen
Oversigt over politisk behandling
Beslutning
Under punktets behandling deltog kontorchef Gitte Bylov Larsen og Folkesundhedschef i Sundheds- og omsorgsforvaltningen Katrine Schønning.
Høringssvaret blev godkendt
Høringssvaret blev godkendt