Mødedato: 08.06.2022, kl. 16:30
Mødested: Kraftværket, Vordingborggade 15, 2100 København Ø

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø) bød velkommen til dagens møde, der blev holdt i Kraftværkets lokaler på Østerbro.

Derefter bød socialborgmesteren velkommen til Line Ervolder (C), der var trådt ind i udvalget under Karina Bergmanns (C) orlov.

Socialborgmesteren orienterede om, at der fredag den 3. juni 2022 var udsendt en tillægsdagsorden med en sag vedrørende "Københavns Kommunes udtrædelse af én SKI-aftale (fortrolig). Socialudvalget besluttede at optage tillægspunktet på den ordinære dagsorden, og at det nye punkt 16 skulle behandles efter dagsordenens punkt 2.

Derefter orienterede socialborgmesteren om, at der var tilføjet et rettelsesblad til dagsordenens punkt 4 om Institut for Blinde og Svagsynedes deltagelse i VISO udbud. Der var tilføjet en sætning i indstillingen om håndteringen af de bevillingsmæssige ændringer og indstillingen var opdateret i overensstemmelse med rettelsesbladet.

Med disse bemærkninger blev dagsordenen godkendt.

Annika Smidt (F) ankom kl. 16.36 under behandlingen af punkt 1 og forlod mødet kl. 20.08 under behandlingen af punkt 11.

Yildiz Akdogan (A) ankom kl. 17.02 under behandlingen af punkt 3 og forlod mødet kl. 19.48 under behandlingen af punkt 9

Line Ervolder (C) ankom kl. 18.40 under behandlingen af punkt 6.

Mødet sluttede kl. 20.28.

Til top