Projekt med "Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) på dagbehandlingstilbud med interne skoler

Socialforvaltningen vil gerne igangsætte et metodeudviklingsprojekt med "Positiv Adfærd i Læring og Samspil" (PALS) på op til fem dagbehandlingstilbud med interne skoler. Metoden er et evidensbaseret program, der udbydes af Servicestyrelsen. Metoden vil styrke dagbehandlingstilbuddenes faglige og sociale læringsmiljø for de børn, der benytter tilbuddene.

Socialforvaltningen indstiller,

- at Socialudvalget godkender igangsættelsen af et metodeudviklingsprojekt med PALS på op til fem dagbehandlingstilbud

Dagbehandlingstilbud med interne skoler benyttes af børn og unge, der har behov for en behandlingsindsats samtidig med, at børnene og de unge modtager undervisning. Ca. 50 % af børnene i de kommunale dagbehandlingstilbud med interne skoler har Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD), det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet, der som regel giver problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Endnu flere har udtalte adfærdsmæssige vanskeligheder. Behandlingsindsatsen styrker børnenes og de unges sociale, emotionelle og/eller kognitive kompetencer, f.eks. styrker deres koncentrationsevner eller dæmper impulsivitet. Det er derfor vigtigt, at læringsmiljøet indrettes, så børnene og de unge kan modtage undervisning og får gavn af behandlingen.

Et af Socialforvaltningens pejlemærker går på at øge andelen af udsatte 17-årige, der afslutter 9. klasse. Socialforvaltningens Baselineanalyse fra 2009 viser, at 77,5 % af de udsatte børn og unge i kommunen samlet set får afsluttet 9. klasse. Blandt børn og unge, hvis længstvarende foranstaltning er dagbehandlingstilbud, får kun 73 % afsluttet 9. klasse, mens 78,1 % børn og unge med forebyggende foranstaltninger generelt (kontaktpersoner, familiebehandling mv.) afslutter 9. klasse. Dette tyder på, at indsatsen i dagbehandlingstilbuddene, på trods af, at undervisning er en integreret del af tilbuddet, ikke er i stand til at sikre, at de udsatte børn og unge får afsluttet 9. klasse i så høj grad som ønsket. Der er behov for en styrkelse af det metodiske fundament i tilbuddene angående undervisning og behandlingsindsats for at øge andelen af unge, der afslutter 9. klasse.

Socialforvaltningen vil igangsætte et 3-årigt metodeudviklingsforsøg med implementering af PALS på op til fem dagbehandlingstilbud med interne skoler. De fem tilbud er Adashøj, Emdrupgaard, Arildsgaard, Solbakken og Frederikshøj med i alt 122 børn og unge samt 86 lærere/pædagoger. Implementeringen af metoden vil løbe fra medio 2011 til medio 2014.

PALS er en af de evidensbaserede programmer, som Servicestyrelsen tilbyder undervisning i og implementering af. Evidensen for metodens virkning er etableret i USA. Erfaringer fra de amerikanske PALS skoler har påvist synlige og positive resultater for børnene, forældrene og personalet. I Danmark er metoden primært implementeret på folkeskoler, hvilket også har givet positive resultater. Den gode effekt hænger sammen med, at adfærdsorienterede interventioner har positiv indvirkning på ADHD børns generelle trivsel og skolemæssige færdigheder.

Metoden er en omfattende tiltagsmodel til styrkelse af børns sociale kompetencer samt forebyggelse og afhjælpning af adfærdsproblemer. PALS fremmer positiv adfærd, et støttende læringsmiljø og udvikling af en skolekultur, som støtter elevernes udvikling af sociale og skolefaglige færdigheder. PALS omfatter hele skolen, og for at opnå den ønskede effekt kræver det, at alle, der er tæt på børnene i hverdagen, deltager aktivt. Dette gælder både lærere, pædagoger og forældre.

Med PALS metoden arbejder lærerne målrettet på at forebygge problemudvikling hos børn og unge, og adfærd kortlægges og vurderes systematisk. PALS indeholder flere elementer, der kan medvirke til, at de enkelte børn med adfærdsmæssige problemer udvikler strategier til at begå sig, ikke kun på dagbehandlingstilbuddet, men også når de kommer tilbage til folkeskolen og skal begå sig i samfundet i øvrigt. Aggression Replacement Training (ART), der er en metode, som giver barnet eller den unge redskaber til at håndtere aggression og begrænse udad reagerende adfærd, indgår i implementeringen. PALS indeholder endvidere specialpædagogiske redskaber, der bidrager til synlig grænsesætning og et struktureret og overskueligt læringsmiljø for børnene. PALS giver således en ramme for dagligdagen i skolerne samt konkrete redskaber, som medarbejderne kan benytte i forhold til børnene og de unge i såvel undervisning- og behandlingsøjemed.

Ved implementeringen af PALS på dagbehandlingstilbuddene vil der indgå et forsøg med at integrere familieorienterede metoder i tilbuddene. En del af forældrene til de børn, der er indskrevet på tilbuddene er i målgruppen for gruppebaserede Parent Management Training Oregon (PMTO) forløb, og der vil blive gennemført i alt 4 gruppeforløb i projektperioden med forældre til i alt 32 børn. PMTO er en metode, der allerede er kendt og benyttes i Børnefamiliecenter København ved individuelle forløb. PMTO bidrager til at give forældrene redskaber i forhold til synlig grænsesætning, struktur og problemløsning i familien. Metoden er med til at reducere adfærdsmæssige vanskeligheder for børn og unge med bl.a. ADHD.

De pædagogiske redskaber skal ses som et supplement til de redskaber og metoder, som lærerne og pædagogerne i forvejen benytter i tilbuddet og vil blive en metode, som skal tilvælges af tilbuddene selv. Der har ikke været større metodeudviklingsprojekter på dagbehandlingsområdet i de sidste mange år, og tilbuddene er præget af vilje og lyst fra medarbejdernes side til at arbejde på nye måder. Servicestyrelsen afholder i uge 19 et introduktionsmøde for de fem dagbehandlingstilbud om PALS. Servicestyrelsen vil endvidere undersøge medarbejdernes holdninger til indførelsen af PALS ved en "Readiness" analyse inden udgangen af maj måned 2011. Hvis medarbejdernes vilje og lyst til at arbejde med metoden ikke er tilstede, vil metoden ikke blive implementeret på de pågældende tilbud.

Servicestyrelsen står for uddannelsen af de PALS vejledere, der skal stå for metodeudviklingen og finansierer både uddannelse, materialer og licenser. Servicestyrelsen står også for uddannelsen af PMTO behandlere - herunder PMTO behandlere fra Børnefamiliecenter København, der vil stå for gruppeforløbene for forældrene. Servicestyrelsen etablerer netværk for PALS tovholdere (der er lokale ressourcepersoner på skolerne i forhold til implementeringen) og skoleledere på tværs af PALS skoler over landet. Servicestyrelsen vil endvidere følge implementeringen af PALS og PMTO gruppeforløbene på tilbuddene sammen med Socialforvaltningen.

Med projektet forventer Socialforvaltningen, at flere børn og unge, der har modtaget dagbehandlingstilbud, afslutter 9. klasse grundet et generelt kvalitetsløft af tilbuddene. Det forventes også, at børnene og de unge vil få styrkede sociale, emotionelle og kognitive kompetencer, hvilket betyder, at flere af børnene og de unge vil kunne komme tilbage til normalområdet. PALS metoden har endvidere i andre sammenhænge påvist positive effekter på medarbejdernes trivsel, herunder ved nedbringelse af sygefraværet, og forventes også at få disse effekter på dagbehandlingstilbuddene. 

Som led i projektet vil der blive aftalt mål og målemetoder for såvel implementering, effekter på børn og unge samt medarbejderne i tilbuddene i samarbejde med Servicestyrelsen, og Servicestyrelsen bidrager også til måling af effekten.

Projektets udgifter er i implementeringsperioden fra 2011-2014 i alt 1,5 mio. kr. over de fire år. Udgifterne afholdes inden for rammen af bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov og projektet vil således ikke belaste taksterne for tilbuddet.

Da Servicestyrelsen finansierer uddannelsesforløbet for PALS tovholdere, materialer, licenser og effektmåling er projektets udgifter begrænset til frikøb af PALS vejledernes og medarbejdernes tid til metodeimplementeringen på tilbuddene. Herudover indgår frikøb af PMTO behandlere fra BFCK i finansieringen. Der er også afsat 1/6 årsværk til forankring af projektansvaret og samarbejdet med Servicestyrelsen ift. implementering og effektmåling.

Driften af PALS vil efter implementeringen koste 130 t.kr. årligt fra 2015. Dette beløb indregnes i institutionernes takster. I 2014 tages der stilling til eventuel videreførelse af PMTO gruppeforløbene på baggrund af projektets resultater. Ved videreførelse af gruppeforløbene bliver udgifterne hertil indregnet i taksten for tilbuddene.

Projektfinansieringsbehov 2011-2014, t. kr. - 2011 PL

År	2011	2012	2013	2014
I alt	317	484	462	282

Efter godkendelse fra Socialudvalget vil Socialforvaltningen igangsætte metodeudviklingsprojektet.

                           Anette Laiggaard/

                                                                         Sven Bjerre

Kontorchef Ane K. Christensen overværede punktets behandling.

 

Indstillingen blev godkendt