Mødedato: 08.06.2011, kl. 19:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Forberedelsesgruppe til uddeling af puljen til frivilligt socialt arbejde 2012

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget udpeger to medlemmer fra udvalget til i samarbejde med forvaltningen at udarbejde indstilling til Socialudvalget om fordelingen af § 18- midlerne til frivilligt socialt arbejde for 2012.

2.                  at Socialudvalget tiltræder, at for sent indkomne ansøgninger afslås og samtidig henvises til ansøgning om næste års § 18 midler.

Problemstilling

Socialudvalget skal udpege to medlemmer, der sammen med Socialforvaltningen skal udarbejde indstilling om fordelingen af § 18-midlerne til frivilligt socialt arbejde for 2012.

Løsning

For at kvalificere beslutningsproceduren indstiller forvaltningen, at udvalget nedsætter en forberedelsesgruppe med to medlemmer, der sammen med forvaltningen udarbejder en indstilling til udvalget om fordeling af § 18-midlerne. Socialforvaltningen foreslår, at der udpeges én fra den store valggruppe og én fra den lille valggruppe, så praksis fra tidligere år fortsættes. Hvis forberedelsesgruppen ikke har en fælles holdning til indstillingen af specifikke foreninger, fremlægger forvaltningen disse foreningers ansøgninger til særskilt behandling for udvalget.

 

Ved uddeling af § 18-midler for 2012 udpegede Socialudvalget Lars Rasmussen (A) og Mogens Lønborg (C) til forberedelsesgruppen.

 

Socialforvaltningen har de øvrige år modtaget ansøgninger efter fristens udløb. For at sikre en lige behandling af alle forespørgsler om ansøgning efter fristen, indstiller forvaltningen, at de for sent modtagne ansøgninger afslås og henvises til næste års behandling af midlerne.

Økonomi

Københavns Kommune modtager hvert år midler via bloktilskuddet fra staten, som er til uddeling til frivilligt socialt arbejde i København. Endvidere blev der i budgetaftalen for 2009 givet en 4-årig kommunal bevilling på 6 mill. kr. til uddeling til frivilligt socialt arbejde.  Det samlede beløb udgør ca. 18 mill. kr.  

Videre proces

De to udvalgsmedlemmer vil snarest muligt blive kontaktet af Socialforvaltningen med henblik på at finde to mødedatoer i det tidlige efterår for at gennemgå udkast til indstilling. Socialforvaltningen forventer, at den endelige indstilling behandles på et udvalgsmøde i starten af november måned.

 

 

 
        Anette Laigaard                               /Jens Elmelund  

 

Beslutning

Kontorchef Gitte Bylov Larsen overværede punktets behandling

 

Punktet blev udsat.

Til top