Samlet plan for Vesterbro

Socialudvalget besluttede den 9. februar 2011 at sende udkast af ”Samlet plan for Vesterbro” i høring. Planen er nu revideret på baggrund høringen og fremlægges til Socialudvalgets godkendelse. Planen adresserer de åbenlyse, sociale problemer på Vesterbro og dermed målgrupperne misbrugere, hjemløse, prostituerede og udlændinge uden fast ophold. Planen adresserer også beboere og øvrigt lokalmiljø, som er generet af de udsatte. Planen supplerer Socialudvalgets hjemløsestrategi og misbrugsplan. Planen relaterer sig til Socialudvalgets pejlemærke: "Flere i behandling" og "flere hjemløse får og fastholder egen bolig".

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at godkende Samlet plan for Vesterbro 

 

 

Høringen af Den samlede plan for Vesterbro har resulteret i 19 høringssvar (bilag 2), en række høringsmøder (referater i bilag 3) og en brugerundersøgelse (som dog ikke er medtaget). Planen er justeret som følge af høringen og som følge af Socialudvalgets bemærkninger til planen på mødet d. 9. februar 2011. Bilag 4 indeholder en opgørelse over temaerne. Centrale temaer har blandt andet været:   

• Sproget i planen kritiseres for sine steder at være negativt ladet.
• Der er kritik af lukningen af mødeforumet ”Følgegruppen til Sundhedsrum og Café”, og der efterspørges en konkretisering af koordineringen.
• Der efterlyses konkretisering af stofindtagelsesrum og transitrum. Og konkretisering af indsatser der igangsættes i perioden indtil disse rum bliver etableret.
• Der er kritik af mangel på brugerinddragelse i planens udarbejdelse.
• Der ønskes fokus på – og nogle efterlyser forbud af - efterspørgslen på købesex.
• Der er kritik af placeringen af Sundhedsrum og Cafe
• Der er kritik af at vægte beboernes perspektiv.

 

 

 

 

Høringssvarene og Socialudvalgets bemærkninger har affødt en lang række ændringer i den endelig plan (bilag 1). Centrale ændringer er:

• Negativt ladet sprogbrug. Sprogbrugen er rettet til. Blandt andet er ord som ”jernnæve” og ”Al Capone” taget ud, ligesom forvaltningen har inkorporeret den mere dækkende betegnelse ”udsatte hot-spots” i stedet for ”misbrugs hot-spots”.
• Koordination som erstatning for Følgegruppe for Sundhedsrum og Dugnad. I den reviderede plan er der en præcisering af vilkår og muligheder for koordinering af de mange indsatser på Vesterbro (se bilag 5). Dertil lægger planen nu op til dannelse af en Følgegruppe til Vesterbroplan med en bred repræsentation af aktører, beboere og institutioner på Vesterbro. Endvidere vil forvaltningen nedsætte - og invitere til - arbejdsgrupper, når centrale aktiviteter i planen skal iværksættes. Det vil for eksempel gælde konkretisering af stofindtagelsesrum.
• Konkretisering af stofindtagelsesrum. Der er mange konstruktive overvejelser om stofindtagelsesrum i høringssvarene. Blandt andet er placeringen meget diskuteret. Desuden er der indsendt en egentlig undersøgelse af brugeres holdning til udformning af et stofindtagelsesrum. Flere parter har efterlyst en umiddelbar konkretisering, så Socialforvaltningen har et færdigt forslag, når – og hvis – lovgivningen ændres. Planen lægger nu op til at begynde konkretiseringen af stofindtagelsesrummet. Konkretiseringen vil i første omgang løbe hen over sommeren 2011. Forvaltningen vil inddrage høringsparter – herunder brugere – i konkretiseringen.
• Konkretisering af Transitrum. Flere høringsparter efterlyser en konkretisering af transitrummet. Adskillige parter understreger, at der bør være et samarbejde med hjemsendelseslande, så transitrummet har et socialt sigte og forebygger pendulfart mellem Danmark og hjemlandet. Forvaltningen iværksætter udvikling af koncept til politisk behandling.
• Konkretisering af umiddelbare aktiviteter. Under planens afsnit "Handleplan" er der et skema med aktiviteter. I skemaet det med farver tydeliggjort, hvilke aktiviteter forvaltningen umiddelbart vil igangsætte, og hvilke der kræver yderligere finansiering. Oprettelsen af en "Følgegruppe til Vesterbroplan" og oprettelse af yderligere arbejdsgrupper er også udtryk for en styrkelse af planens praktiske side.
• Brugerinddragelse. Flere høringssvar er kritiske overfor brugernes manglende inddragelse i udarbejdelsen af høringsudkastet. Som konsekvens heraf har forvaltningen planlagt to møder (uformelle væren til stede-møder) med brugere i Café D. Formålet er at inddrage brugerne i den fremadrettede konkretisering af stofindtagelsesrum m.m. I brugerinddragelsen vil forvaltningen tage afsæt i en undersøgelse af brugeres holdning til stofindtagelsesrum, som er indsendt som led i et høringssvar.
• Prostitution. Mange høringsparter efterlyser en klar holdning til efterspørgslen af købesex. Hvorfor fokusere på de prostituerede og ikke kunderne, der skaber markedet, spørges der. Forvaltningen lader denne information gå videre til Socialudvalget, men henviser i øvrigt til det af Borgerrepræsentationen vedtagne kodeks, som udtrykker en klar holdning til efterspørgslen.
• Sundhedsrum og Café D. Placeringen af de to tilbud afføder kritik fra det umiddelbare lokalområde, hvor man ikke mener, at det er en hensigtsmæssig placering i nærheden af beboere og institutioner for unge. Forvaltningen anerkender problemerne og erkender, at de ikke var forudset, da tilbudene blev planlagt. Det beklager forvaltningen, men vurderingen er ikke desto mindre, at Sundhedsrum og Café bidrager til at mindske de samlede gener for Indre Vesterbros udsatte, beboere og erhverv. Forvaltningen vil fortsat bidrage til arbejdet med at mindske generne lokalt, hvor de udsatte opholder sig, og i øvrigt bruge erfaringerne fremadrettet i forhold til placering af stofindtagelsesrum.
• De udsatte eller beboernes perspektiv? Der er to overordnede mål for Vesterbroplanen: Mindske gener for beboere og mindske gener for de udsatte. Nogle høringssvar har fokus alene på de udsatte og er mindre lydhøre for hensynene til lokalområdet. Det giver anledning til præciseringer af målene og principperne for planen: At det er en plan for hele København, og det derfor er legitimt og nødvendigt også at have beboer-perspektivet med, selvom det ikke er Socialforvaltningens kerneopgave at mindske gener for lokalområdet.

Høringssvarene har således bidraget til at nuancere Den samlede plan for Vesterbro, som nu foreligger klar til politisk behandling.

Aktiviteterne i Vesterbroplanen er samlet i skema på s. 7 og uddybet i afsnittet Handleplan. Tabellen herunder giver en status for finansiering af aktiviteterne i planen.

Finansiering	Aktivitet	Drift årligt (mio. kr.)	Etablering (mio. kr.)
Kræver ny finansiering - Budget 2012 – Der er udarbejdet ønskeforslag til budget 2012	- Udsatte-hot-spot - Design af stofindtagelserum - Sundhedsrum og Café - Skadesreduktion prost. - Renhold og toiletter	3,9* 1,0* 6,9 1,7 3,0	0 0 0,8 0,0 1,0
I alt		16,5	1,8
Kræver ny finansiering - Budget 2013/ 2014 eller SATS-puljefinansiering	- Værested; handlede kvinder - Metodeudvikling, prost.	2 1	1 0,5
I alt		3	1,5
I alt (eks. Stofindtagelsesrum og transitrum)		18,1	3,3
Kræver ny statslig/ kommunal finansiering - 2013	- 3 stofindtagelsesrum	51	15
Kræver ny statslig/ kommunal finansiering - 2013	- Transitrum	7	5
I alt (alle initiativer)		76,1	23,7

* Udsatte hotspot (misbrugshotspot) og Design af stofindtagelsesrum er også nævnt i økonomiafsnittet for Misbrugsplanen

Implementering af den samlede plans initiativer kræver finansiering af driftsudgifter årligt for ca. 77 mio. kr. samt af etableringsudgifter for ca. 24 mio. kr. Fratrukket udgifter til stofindtagelsesrum og transitrum, vil implementering af den samlede plans initiativer kræve finansiering af driftsudgifter årligt for ca. 19 mio. kr. samt etableringsudgifter for ca. 4 mill. kr.

Socialforvaltningen har til budget 2012 fremsat ønskeforslag til igangsættelse af aktiviteter under Vesterbroplanen for i alt 15,8 mio. kr. i driftsudgifter og 2,5 mio. kr. i anlægsudgifter. Det er aktiviteter under indsatsområderne Udsatte-hot-spot, skadesreduktion og renhold, der er fremsat ønskeforslag til finansiering af i budget 2012 (aktiviteterne beskrives nærmere i bilag 1).

Udgifterne til drift og etablering af tre stofindtagelsesrum er anslået til hhv. 51 mio. kr. og 15 mio. kr. Der forventes statslig økonomisk kompensering for indførelse af en ny kommunal opgave, hvis der kommer lovhjemmel for etablering af stofindtagelsesrum. Der må dog også forventes kommunale udgifter til stofindtagelsesrum, hvis man arbejder med en model, der indeholder eksempelvis behandling og andre sociale ydelser, jf. eksisterende lovgivning. Forvaltningen vender tilbage med indstilling til Socialudvalget, når og hvis ændret lovgivning åbner op for stofindtagelsesrum.

Udgifterne til drift og etablering af et transitrum er anslået til hhv. 7 mio. kr. og 5 mio. kr. Forvaltningen vender tilbage med indstilling til Socialudvalget, når betingelserne for transitrummet afklaret.

Effekten af Vesterbroplanen vil delvis afhænge af finansiering og lovgivning. Med en fuld implementeret plan - herunder med stofindtagelsesrum - vurderes planen at få væsentlig effekt for 500 meget udsatte borgere og nogen effekt for yderligere 500 udsatte borgere. Dertil en betydelig effekt for borgere og institutioner på Indre Vesterbro (og den øvrige by).

I forhold til Socialudvalgets pejlemærke 9 "Flere i behandling": Stofindtagelsesrum er både tænkt som et skadesreducerende tiltag og som rekruttering til egentlig behandling. Rekrutteringen forventes at bidrage til en forbedring af indikatoren for pejlemærket på op mod et halvt point.

Det er ikke muligt at opregne enhedspriser, da indsatsen er så bredspektret.

Den 8. juni 2011 behandler Socialudvalget sagen.

Den 25. august 2011 behandler Borgerrepræsentationen sagen.

Hvis Socialudvalget godkender Den samlede plan for Vesterbro, vil Socialforvaltningen vende tilbage med opfølgninger i 2011 på Stofindtagelsesrum og Transitrum. Derudover vil forvaltningen give en overordnet status for implementering af planens aktiviteter primo 2012.

I bilag 6 er et grundigere overblik over processen for planen.

Kontorchef Gitte Bylov Larsen og konsulent Thomas Lund overværede punktets behandling

 

Indstillingen blev godkendt