Mødedato: 08.05.2013, kl. 08:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Drøftelse af budgetønsker for 2014

Se alle bilag
Socialudvalget drøfter løbende budgetønsker frem mod budgetforhandlingerne. På budgetseminaret 12. april blev der bestilt en række nye budgetnotater til ønskekataloget. Disse fremsendes hermed og indholdet i kataloget kan drøftes.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter ønskekataloget til budget 2014 (Bilag 1)

Problemstilling

Frem mod budgetforhandlingerne drøfter Socialudvalget relevante budgetnotater. Forvaltningen opdaterer løbende katalog med ønsker i henhold til tilkendegivelser og bestillinger.

På budgetseminaret 12. april blev der bestilt en række nye budgetnotater til ønskekataloget. Disse fremsendes hermed og indholdet i kataloget kan drøftes.

Løsning

Ved 2. behandlingen af budgetforslag 2014 d. 22. april godkendte Socialudvalget, at ønskekataloget indgår i budgetforhandlingerne. Kataloget er siden 22. april blev opdateret i henhold til nye bestillinger. Ændringerne fremgår af forsiden til bilag 1.

Økonomiforvaltningen har udmeldt en række overordnede temaer for budgetdrøftelserne, som det pt. arbejdes på nærmere konkretisering af. Temaerne har udgangspunkt i Københavnerfortællingens centrale mål, og fremgår nedenfor:

         Sammenhængskraft i byen

         Vækst og beskæftigelse

         Uddannelse, børn, unge og fritid

         Klimatilpasning, genopretning og kapacitetsudbygning (2025)

         Ledelsesreform, produktivitet og frivillighed.

Der vil blive arbejdet videre i forhold til at gruppere Socialudvalgets ønsker indenfor disse temaer frem mod budgetforhandlingerne.

Økonomi

Ikke relevant.

Videre proces

Kataloget opdateres løbende og indgår i budgetforhandlingerne.

 

         Anette Laigaard

                                                                  /Anders Kirchhoff

Beslutning

Kontorchef Katrine Bagge Thorball overværede punktets behandling.

 

Indstillingen blev godkendt

Til top