Direktionsnotat vedrørende løbende revision 2012 (områder omfattet af statsrefusion)
Kommunens eksterne revision Deloitte har aflagt rapport om den løbende revision i 2012 for områder omfattet af statsrefusion. Borgerrepræsentationen har besluttet, at direktionsnotater vedrørende den løbende revision med forvaltningens kommentarer og tiltag skal forelægges udvalgene løbende.
Indstilling og beslutning
1. At Socialudvalget tager direktionsnotatet om løbende revision og Socialforvaltningens svar herpå til efterretning.jf. bilag 1
Problemstilling
Revisionen har den 18.april 2013 fremsendt direktionsnotat for Socialforvaltningen om den løbende revision for 2012 vedrørende områder omfattet af statsrefusion, jf. bilag 1.
Direktionsnotatet indeholder dels revisors observationer, risikovurdering og anbefalinger vedrørende regnskabsår 2012. Dels en status for observationer fra tidligere år. Socialforvaltningens kommentarer og tiltag som opfølgning på revisionens anbefalinger fremgår af direktionsnotatet under de enkelte punkter.
Løsning
Deloitte forventer dog, at i alt 5 forhold vedrørende regnskab 2012 vil give anledning til revisionsbemærkninger i den endelige revisionsberetning:
Heraf er to forhold vedrørende forvaltningens interne kontrolsystem vurderet ”ikke betryggende” (rødt kryds). Deloitte gør opmærksom på, at der imidlertid er tale om ”afgrænsede problemstillinger inden for de enkelte tilsyn, der betyder, at tilsynet ikke fejler generelt, men blot, at det er nødvendigt at ændre på kontrollen, så de konkrete forhold korrigeres.” Det drejer sig om:
- Ledelsestilsyn - Særligt dyre enkeltsager: Revisionen anbefaler et begrænset fagligt og økonomisk ledelsestilsyn på området for særligt dyre enkeltsager, som ikke hidtil har været underkastet et særskilt ledelsestilsyn. Forvaltningen forventer at kunne implementere et ledelsestilsyn på området i efteråret 2013.
- Ledelsestilsyn - Medicinudgifter efter lov om aktiv socialpolitik § 82 (Sektoransvar): Der er konstateret fejl i forbindelse med udbetaling af ydelser til medicin efter lov om aktiv socialpolitik, da nogle borgere i stedet burde have været henvist til at søge kronikerbevilling gennem egen læge. Forholdet har været omfattet af Socialforvaltningens handleplan om øget kvalitet i sagsbehandlingen og sikker økonomistyring, og der har i efteråret 2012 været afholdt kurser afholdt af Sundhedsstyrelsen for medarbejdere, der arbejder med medicinbevillinger. Endvidere vil forvaltningen for 2013 indføre en kontrol af bevillinger, der overstiger beløbet for en kronikerbevilling.
4. Generelle bemærkninger - merudgifter efter servicelovens § 41: Forvaltningen afventer Social- og Integrationsministeriets tilbagemelding på, om de kan godkende den model for skønsmæssige berigtigelser af §§ 41/42sager, som forvaltningen i juni 2012 har forelagt til godkendelse for ministeriet efter dialog med Deloitte. Hvis ministeriet mod forventning ikke godkender modellen, kan der udestå et større arbejde i forvaltningen med konkret opgørelse af beløb til statsrefusion i sager omfattet af genopretningsplanen. På grund af risikoen herfor, har Deloitte markeret punktet med gult udråbstegn
5. Generelle bemærkninger - Genopretning af sager om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §§ 41 og 42: Det er Deloittes opfattelse, at Socialforvaltningen følger den iværksatte plan for genopretning af sager efter servicelovens §§ 41 og 42. Deloitte anbefaler, at udviklingen følges tæt henset til risikoen, for at planen kan skride, og har derfor markeret punktet med gult udråbstegn.
Revisionen har også fulgt op på i alt 37 ikke hidtil afsluttede observationer fra tidligere års revisioner, jf. bilag 1 og oversigten i bilag 2:
6 forhold er markeret som mindre betryggende (gult udråbstegn). Heraf vurderes 5 punkter at afvente ministeriets godkendelse af genopretningsplan og berigtigelsesmodel for servicelovens §§ 41,42 og 100, som er merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med børn med nedsat funktionsevne samt merudgifter til voksne. Et forhold afventer årsrevisionen.
Økonomi
Videre proces
Anette Laigaard/
Kasper Håkansson
Beslutning
Kontorchef Kasper Håkansson samt Deloitte v/ Lynge Skovgaard overværede punktets behandling.
Indstillingen blev godkendt