Principper for modernisering af botilbud til psykisk syge og handicappede (Bilag)
Principper for modernisering af botilbud til psykisk syge og handicappede (Bilag)
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 8. marts 2006
6. Principper for modernisering af botilbud til psykisk syge og handicappede (Bilag)
SUD 83/2006 J.nr. 83/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialforvaltningen indstiller,
at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
At en modernisering
af eksisterende boliger gennemføres efter serviceloven, mens opførelse af
erstatningsboliger gennemføres delvist efter serviceloven og delvist efter lov
om almene boliger.
At de moderniserede
botilbud etableres som en kombination af store, mellemstore og mindre botilbud.
At botilbudene som
minimum består af ca. 20 boliger.
At de moderniserede
botilbud kommer til at rumme en kombination af større et-rumsboliger og
to-rumsboliger.
At boligerne som
udgangspunkt bliver på minimum
At alle
moderniserede boliger skal have eget bad og toilet.
At kun hos de
beboere, der kan drage fordel heraf, indrettes trinette eller egentligt køkken.
Dog indrettes der køkken eller installation hertil i alle almenboliger.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2006
Kontorcheferne
Birgitte Groes og Anders Kirchhoff deltog under punktets behandling.
Udvalget ønskede et
notat som beskriver, hvorfor huslejen er forskellig, når der bygges efter
almenbolig- og efter serviceloven. Notatet skal også indeholde en oversigt over
målgrupperne, når der bygges efter de to love.
Frank Hedegaard (F)
stillede følgende ændringsforslag:
"SF er enig i at der
fastlægges principper for en modernisering af bocentre, men ønsker at
tilrettelæggelsen af principperne, tilrettelægges på baggrund af en brugerundersøgelse
og målgruppens behov.
Derudover ønsker SF at principperne sendes i høring inden de vedtages i Socialudvalget"
Udvalget besluttede,
at udsætte sagen til næste møde, samt at forvaltningen til mødet udarbejder et
notat om, hvad det tidsmæssigt vil indebære at vedtage Frank Hedegaards
ændringsforlag.
RESUME
I forbindelse med budgetaftalen for 2006 bevilgedes Socialudvalget et
engangsbeløb på 40 mill. kr. til modernisering af boliger for psykisk syge og
handicappede.
I denne indstilling opstilles en række principper for, hvorledes en modernisering
anbefales gennemført.
Principperne omfatter en stillingtagen til standard og størrelse samt
en fordeling af de moderniserede boliger mellem serviceloven og almenboligloven.
Med de nye principper vægtes ønsket om at kunne opfylde beboernes differentierede
ønsker højt.