Mødedato: 08.03.2006, kl. 15:30

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens årsregnskab 2005 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens årsregnskab 2005 (Bilag)

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 8. marts 2006

 

 

4.      Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens årsregnskab 2005 (Bilag)

 

SUD  86/2006  J.nr. 86/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen[1] indstiller overfor Socialudvalget,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens orientering om årsregnskab 2005 tages til efterretning.

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens anmodning om overførsel af mindreforbrug til Socialudvalget godkendes.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Dette er sidste regnskab fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, da forvaltningen pga. ny struktur er blevet opdelt i tre nye forvaltninger (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungeforvaltningen samt Socialforvaltningen). Der gælder derfor særlige regler vedrørende den politiske godkendelse af dette regnskab, hvilket fremgår af regnskabscirkulæret 2005, der er vedlagt i bilag 2. For Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen betyder dette, at det udelukkende er Socialborgmesteren, der skal godkende forvaltningens regnskab.

 

Samtidig med fremsendelse af regnskabet skal anmodning om overførsler vedrørende projektudgifter, betalingsforskydninger mv. godkendes af Socialudvalget. Oversigt over overførselsanmodningen findes i tabel 3 side 17.

 

Regnskabet viser et reelt mindreforbrug på drift på i alt 100,3 mill. kr., når der tages højde for forventede overførsler til 2006 samt fejlkonteringer. Det tekniske regnskab udgør således et mindreforbrug på 267,8 mill. kr. ud af et budget på 6.959,0 mill. kr.

 

På anlægsområdet udviser regnskabet et reelt merforbrug på 0,5 mill. kr., når der tages højde for forventede overførsler til 2006 og fejlkonteringer. Det tekniske regnskab udviser et mindreforbrug på 17,5 mill. kr. ud af et budget på 207,7 mill. kr.

 

Det lovbundne område udviser i regnskabet et reelt merforbrug på 18,3 mill. kr., da området skal dække merforbruget på refusion på beskæftigelsesordningerne under det rammebelagte område. Det tekniske regnskab udgør således et merforbrug på 9,8 mill. kr. ud af et budget på 3.743,4 mill. kr.

 

Finansposter udviser en reel forskydning på 119,8 mill. kr., når der tages højde for købsmoms og likvide midler, der forklares af Økonomiforvaltningen. Det tekniske regnskab udviser en forskydning på 1,6 mia. kr.

 

Jf. fordelingen på de enkelte områder i tabel 1.

 

Tabel 1. Oversigt over årsregnskab 2005

 

Anmodning om overførsel af mindreforbrug til 2006 på Borgerrepræsentationsgodkendte aktiviteter samt institutionernes godkendte opsparingsordning kan foretages i denne indstilling. Anmodningerne er indhentet fra de tre nye forvaltninger, således, at alle Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens områder er blevet involveret. De tre nye udvalg skal godkende hver deres andel af overførselssagen. Der fremsendes anmodning om overførsel på i alt 140,2 mill. kr., der hovedsageligt vedrører:

 

·        Institutionernes godkendte opsparinger (77,3 mill. kr.)

·        ESDH og øvrige IT-projekter (26,2 mill. kr.)

·        Børneplanen (11,3 mill. kr.)

·        Øvrige anlæg sprojekter (11,1 mill. kr.)

·        Boligprojektgruppen, de 4x10 mill. kr. (5,2 mill. kr.)

·        Integrationsrådsvalget (3,4 mill. kr.)

·        Øvrige flerårige projekter (5,7 mill. kr.)

 

De resterende overførsler på 45,0 mill. kr. som forvaltningen har medtaget i beregningen fra den tekniske til den reelle afvigelse vedrører mindreforbrug til finansiering af udgifter, der vedrører 2005, men som først bliver betalt i 2006 og projekter iværksat af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvor projektperioden strækker sig ud over 2005.

 

Der vil i forbindelse med den afsluttende overførselssag i april blive fremsendt forslag til anvendelse af disse midler fra de 3 involverede forvaltninger.


 



[1] Årsregnskab 2005 skal ifølge regnskabscirkulære 2005 (vedlagt i bilag 2) udarbejdes på baggrund af gammel struktur. Ligeledes står det skrevet i cirkulæret, at det er Socialborgmesteren, der er ansvarlig for godkendelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens årsregnskab.

Til top