Indsats til sårbare elever med misbrug på ungdomsuddannelser
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget tager orientering om forvaltningens indsats ift. fastholdelse af sårbare elever, med et højt forbrug af rusmidler på ungdomsuddannelserne til efterretning.
Problemstilling
På Socialudvalgets budgetseminar den 11. og 12. august 2016 ønskede udvalget en temadrøftelse om misbrug og ungdomsuddannelser. I det følgende gives en orientering om projektet Ro på Rusen, der udgør forvaltningens indsats målrettet sårbare unge med et højt forbrug af rusmidler på københavnske erhvervsskoler, produktionsskoler og Ungdomsskolen.
Løsning
Erhvervsuddannelserne er som udgangspunkt ungdomsuddannelser, hvor eleverne kommer direkte fra 9. og 10. klasse. Det er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som har det overordnede ansvar for erhvervsuddannelserne. Ansvaret for at begrænse de unges indtag af rusmidler på ungdomsuddannelserne er fælles mellem kommunen og uddannelsesstederne. Uddannelsesstederne har et ansvar ift. at eleverne møder i skole og på sigt gennemfører uddannelsen. Dette kan uddannelsesstederne understøtte ved fx udvikling og implementering af trivsels- og rusmiddelpolitikker på deres skole. Og ved at uddannelsesstedernes personale fx lærer, vejledere og fastholdelseskonsulenter har fokus på rusmidler og på tidlig opsporing blandt eleverne. Sundhed- og Omsorgsforvaltningen har ansvaret for den forebyggende indsats ift. elevernes brug af alkohol og stoffer. Hvis en elev har et problematisk forbrug af rusmidler, der i stigende grad påvirker den unges uddannelse og generelle trivsel negativt er det Socialforvaltningens ansvar at tilbyde rusmiddelbehandling. København Kommune har to behandlingstilbud for unge. Det ene ligger i Center for Rusmiddelbehandling København og det andet i Center for Unge og Rusmidler. U-turn er Center for Unge og Rusmidler behandlingstilbud og U-turn er med i et projekt, hvor der tilbydes fremskudt rusmiddelbehandling ude på ungdomsuddannelserne.
Projekt Ro på Rusen
Projekt Ro på Rusen begyndte i 2015, hvor Socialforvaltningen fik budgetmidler til indsatsten. Indsatsen er finansieret til og med 2018 og gennemføres som et partnerskab mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen og uddannelsesstederne. Projektet er forankret i Center for Unge og Rusmidler (U-turn) i Socialforvaltningen. Projektets målsætning er at understøtte elevernes fastholdelse og gennemførelse af ungdomsuddannelsen gennem indsatser overfor problematisk misbrug af rusmidler.
Ro på Rusen består af otte rusmiddelfaglige rådgivere og én socialrådgiver – i alt seks årsværk. Tilsammen varetager de indsatsen på (indtil videre) fem uddannelsessteder: Erhvervsskolen SOPU, Københavns Kommunes Ungdomsskole, Den Økologiske Produktionsskole, Produktionsskolen på Høffdingsvej og Produktionsskolen KUBA. Indsatsen foregår i skolernes egne regi og består af aktiviteterne:
- Anonyme individuelle rådgivningsforløb
- Gruppeforløb
- Dialog med elever (klassedialoger, undervisning eller workshops)
- Udvikling af trivsels- og rusmiddelpolitikker
- Kompetenceudvikling af udvalgte nøglemedarbejdere (sparring, temadage og kurser)
Målgruppe
Ro på Rusens primære målgruppe er elever, der har et problematisk forbrug af rusmidler. Desuden omfatter indsatsen elever, der har et begyndende eller eksperimenterende forbrug, hvor en forebyggende eller tidlig indsats kan forebygge at forbruget accelererer. Forebyggelse og behandling af misbrug er en vigtig faktor for at forebygge frafald på erhvervsuddannelserne, hvorfor det er denne målgruppe, der fokuseres på.
Indsatsens sekundære målgruppe er skolernes fastholdelseskonsulenter, vejledere, socialrådgivere, psykologer, lærere eller andet personale, der kan være med til at opspore og gå i dialog med sårbare elever.
Fra januar til primo december 2016 har der i alt været 157 elever til individuelle samtaler i den fremskudte rådgivning på de fem uddannelsessteder. Der har været afholdt i alt 536 samtaler.
Af de 157 elever har 100 henvendt sig eller er blevet henvist til tilbuddet på grund af eget rusmiddelforbrug. De øvrige har enten henvendt sig pga. andre problematikker (spørgsmål til socialrådgiveren) eller på grund af bekymring for andres rusmiddelforbrug (venner eller familie). |
Uddannelsesinstitution |
Elever |
Samtaler |
Københavns Kommunes Ungdomsskole |
24 |
74 |
|
Produktionsskolen KUBA |
20 |
71 |
|
Produktionsskolen på Høffdingsvej |
32 |
128 |
|
Erhvervsuddannelsen SOPU |
63 |
204 |
|
Den økologiske produktionsskole ØKO |
18 |
59 |
|
I alt |
157 |
536 |
Tabel 1. Antal elever, der har haft individuelle samtaler samt antal samtaler
10 af eleverne, der henvendte sig pga. eget rusmiddelforbrug blev afsluttet efter første samtale, fordi der enten blev brobygget til andre tilbud eller fordi de fik tilstrækkelig hjælp via én samtale, mens 10 elever er faldet fra inden den afsluttende samtale. Blandt de resterende 80 elever er 45 elever afsluttet efter gennemført forløb, og 35 er endnu ikke afsluttet.
Registreringer fra samtalerne viser, at lige over halvdelen af de unge er mellem 18 og 25 år (52 %),og at rådgivningstilbuddet hovedsageligt bliver benyttet af kvinder (65 %). Derudover har over en tredjedel af eleverne i indsatsen anden etnisk baggrund end dansk (34 %).
Erfaringer og resultater
Erfaringerne viser, at samspillet mellem de lokale nøglepersoner (vejledere m.fl.) og rusmiddelkonsulenterne omkring opsporing og tidlig indsats betyder, at tilbuddet når ud til mange elever, som ikke selv ville have henvendt sig i kommunens andre rådgivnings og behandlingstilbud.
Hvad angår fravær viser interviews med elever og nøglepersoner at projektet har gjort en forskel og har været med til at fastholde dem på uddannelse. Endvidere viser interviews, at Ro på Rusens tilgængelighed og fleksibilitet har stor betydning for at de unge søger hjælp eller tager imod tilbuddet, når vejledere og lærere henviser dem.
Indsatsens succes afhænger i høj grad af nøglepersonernes muligheder for at indgå i samarbejdet, støtte op om lokale aktiviteter og sikre operationelle handleplaner og en imødekommende tilgang, der giver de unge lyst til at benytte rådgivningstilbuddet.
Registreringer fra samtalerne viser at en stor del af eleverne har svære udfordringer udover deres rusmiddelforbrug. Mange har dårlige relationer til familien, psykiske og fysiske lidelser, problemer med økonomi og boligsituation, har haft traumatiske oplevelser (fx overgreb, vold, mobning, sygdom og dødsfald i familien), været involveret i kriminalitet eller vokset op i familier med rusmiddelproblemer.
Det er derfor en styrke, at der lokalt på skolerne kan brobygges mellem Ro på Rusen og psykolog-indsatsen ”Ung i forandring” (under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen). Desuden er der etableret samspil med Rådgivningen ”De Drikker Derhjemme” om lokale indsatser, ligesom der bruges tid på at hjælpe de unge videre f.eks. til psykiatrien. Blandt de 45 elever, der har gennemført et rådgivningsforløb i 2016 (januar til primo december) har næsten en tredjedel (31 %) ophørt deres forbrug af hovedstoffet. Derudover har en tredjedel (34 %) enten reduceret, væsentligt reduceret eller vedligeholdt et stop.
Af de 20 %, der er uoplyste (9 elever), er seks angivet som hjulpet videre til U-turn, hvor eleverne kan tilbydes mere intensiv hjælp til deres forbrug af rusmidler. 2 % (1 elev) angiver, at forbruget er steget. Denne elev er ligeledes hjulpet videre til andet relevant tilbud.Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
I projektet samles der løbende op på data. Endvidere foretages der en afsluttende evaluering.
Nina Eg Hansen/
Eva Stokbro Jensen
Beslutning
Kontorchef Eva Stokbro Jensen, vicecenterchef Finn Jensen og behandler/rådgiver Carina Abel Gjaldbæk deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev taget til efterretning.