Mødedato: 08.02.2006, kl. 20:15

Status og redegørelse for det civile beredskab indenfor Socialudvalgets område (Bilag)

Status og redegørelse for det civile beredskab indenfor Socialudvalgets område (Bilag)

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 8. februar 2006

 

 

3.      Status og redegørelse for det civile beredskab indenfor Socialudvalgets område (Bilag)

 

SUD  47/2006  J.nr. 47/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller,

 

at Socialudvalget tager til efterretning, at nærværende indstilling med bilag er fremsendt til Økonomiforvaltningen som Socialudvalgets svar anmodningen om status og redegørelse for det civile beredskab i Socialforvaltningen.

 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 8. februar 2006

Kontorchef, Den Sociale Døgnvagt, Ole Hammer deltog under sagens behandling.

Indstillingen blev tiltrådt af et enigt Socialudvalg

 

 

RESUME

Økonomiudvalget har på mødet den 10. januar 2006 besluttet at anmode samtlige udvalg om en status og en redegørelse for det civile beredskab inden for de respektive udvalgs områder inden udgangen af januar 2006 med henblik på en koordineret revision af kommunens samlede beredskabsplan Økonomiudvalget tilsluttede sig ligeledes, at Overborgmesteren forelægge Borgerrepræsentationen en indstilling med henblik at få præciseret kompetenceforholdene vedrørende varetagelsen af det kommunale beredskab.

 

Borgerrepræsentationen skal i henhold til Beredskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004) nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Beredskabskommissionen har derudover fået til opgave at varetage forvaltningen af den civile sektors beredskab, herunder udarbejdelsen af den samlede beredskabsplan for Københavns Kommune.

 

Den samlede beredskabsplan for Københavns Kommune blev vedtaget af Borgerrepræsentationen på møde den 3. november 2005. Beredskabsplanen er vedlagt nærværende indstilling.

 

I de vedlagte bilag er Socialforvaltning ens beredskab beskrevet.


 

Til top