Mødedato: 08.02.2006, kl. 20:15

Hverv forankret under Socialudvalget - Opfølgning på Politik for Aktivt Ejerskab (Bi-lag)

Se alle bilag

Hverv forankret under Socialudvalget - Opfølgning på Politik for Aktivt Ejerskab (Bi-lag)

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. februar 2006

 

 

7.      Hverv forankret under Socialudvalget - Opfølgning på Politik for Aktivt Ejerskab (Bi-lag)

 

SUD  45/2006  J.nr. 45/2006

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller,

 

at Socialudvalget tager hvervsoversigten til efterretning

 

at Socialudvalget drøfter om der fortsat skal være kommunale repræsentation i de nævn, råd og bestyrelser, hvor kommunen har mulighed for ikke at være repræsenteret, jf. bilag 2.

 

RESUME

I politik for aktivt ejerskab, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2005 er der opstillet nogle anbefalinger vedrørende udpegningen til mindre selskaber, organisationer, institutioner mv.

 

Anbefalingerne går overordnet på, at der forud for udpegningen til bestyrelsesposterne skal være en drøftelse i udvalget, hvorunder hvervene er forankret, af arbejdet i de enkelte bestyrelser samt om kommunen fortsat skal udpege medlemmer til de enkelte hverv. Anbefalingen går dog kun på, at der skal ske en gennemgang af bestyrelsesposterne i de mindre selskaber, institutioner, organisationer mv. inden nyudpegning til de enkelte hverv forelægges Borgerrepræsentationen. Under Socialudvalget er der p.t. 26 hverv.

 

Såfremt Socialudvalget vurderer, at der ikke er den fornødne kommunale interesse for fortsat at udpege til enkelte af de i Bilag 2 oplistede hverv, skal udvalget indstille dette overfor Borgerrepræsentationen, der har kompetencen til at træffe den endelige afgørelse om forsat udpegning til hvervet.

 

Forvaltningen har i oversigten i Bilag 1 anført, hvor kommunen har mulighed for at udtræde af de forskellige nævn, råd og bestyrelser.

 

SAGSBESKRIVELSE

I Politik for Aktivt Ejerskab - der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2005 - er der opstillet følgende anbefalinger for kommunens mindre selskaber, organisationer, institutioner mv.

"at der inden konstitueringen af den nye Borgerrepræsentation i december 2005 foretages en grundig overvejelse af

-         om opgaven bedst løses i et mindre selskab mv.

-         om kommunen (fortsat) har den fornødne interesse i at deltage/være repræsenteret i det mindre selskab mv. og/eller dets ledelse

-         hvilke alternativer, der måtte være til deltagelsen/repræsentationen i det mindre selskab mv. (udtræden, kontraktsforhold, insourcing etc.)

 

Derudover anbefales det,

 

Om rekruttering af bestyrelsesmedlemmer;

  • at der udarbejdes en arbejdsbeskrivelse i forhold til de sektorpolitiske interesser, der skal varetages i bestyrelsen, og at dette arbejde sker i samarbejde mellem det mindre selskab mv. og den pågældende forvaltning, hvor ejerskabet er forankret."

 

Baggrunden for ovenstående anbefalingerne er, at Økonomiudvalget - da projektet om udarbejdelsen af Politik Aktivt Ejerskab i sin tid skulle igangsættes - efterlyste anbefalinger omkring alle de mindre hverv, der i dag varetages af politikere indvalgt i Borgerrepræsentationen, medlemmer af partiorganisationerne samt ansatte i kommunen.

 

Økonomiudvalget ønskede således en gennemgang af alle kommunens hverv blandt andet med henblik på at kunne foretage en vurdering af om det fortsat er relevant, at Borgerrepræsentationen udpeger medlemmer til de enkelte hverv.

 

På denne baggrund har socialforvaltningen oplistet de hverv, der er forankret under Socialudvalget, så udvalget kan tage stilling til den fortsatte repræsentation inden forvaltningen forelægger de enkelte udpegningssager for Borgerrepræsentationen.

 

I hvervsoversigten er anført informationer om de enkelte hverv, om det er muligt for kommunen at udtræde, arbejdsbeskrivelse/ sektorpolitiske interesse og mødef rekvens. Hovedparten af hvervene er lovreguleret, hvorfor kommunen ikke har mulighed for at trække sig ud.

 

Eventuel udtræden af de hverv, hvor dette er muligt, skal ske med et passende varsel fra kommunens side til de enkelte institutioner. Såfremt udvalget beslutter, at afslutte den kommunale repræsentation, skal sagen forelægges Borgerrepræsentationen, der træffer den endelige beslutning om fortsat kommunal deltagelse/repræsentation i disse institutioner.

 

Vedrørende de 6 Skole- og behandlingshjem, der er selvejende institutioner, har Borgerrepræsentationen i 2003 besluttet at hvervene blev besat med partimedlemmer (ikke BR-medlemmer).

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialudvalgets positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

·        Bilag 1: Oversigt over hverv under Socialudvalget, hvor det er muligt at udtræde

·        Bilag 2: Oversigt over hverv under Socialudvalget – opfølgning "Aktivt Ejerskab"

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Sven Bjerre


 

Bilag

Til top