Socialudvalgets ledelsesinformation 1. halvår 2022

Resumé

Socialudvalget forelægges hermed ledelsesinformation for 1. halvår 2022.
Ledelsesinformationen er opdelt i fire hovedemner: Bolig og beskæftigelse, medarbejdertrivsel, overholdelse af lovgivning samt kvalitet i tilbud og sagsbehandling. Socialudvalget fik senest i juni 2022 forelagt Socialudvalgets ledelsesinformation for hele 2021, og udvalget vil ligeledes få forelagt en sag om ledelsesinformationer for hele 2022 i juni 2023.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget tager ledelsesinformationen for 1. halvår 2022 til efterretning.

Problemstilling

Socialudvalget modtager hvert halve år en samlet sag med ledelsesinformationer. Indholdet og de data, der indgår i opfølgningen, er aftalt med dette og tidligere udvalg.

Forvaltningen bemærker at flere af dataudtræk og datakvaliteten er påvirket af ibrugtagning af nye fagsystemer. For en række af de inkluderede statistikker og overblik er der i overgangs- og ibrugtagningsfasen opstået udfordringer på kvalitet og opgørelsesmetoder i de sædvanlige udtræk, som betyder, at der  i en periode ikke vurderes at være valide data at afrapportere. Det vil fremgå, hvis det er tilfældet.

Løsning

I indstillingen fremhæves udvalgte tendenser for 1. halvår af 2022. Der er derfor en række ledelsesinformationer, som ikke fremgår af indstillingen. Der henvises i stedet til bilag 1, som indeholder forvaltningens samlede ledelsesinformationer, herunder borgercentrenes faglige vurderinger samt datavisualiseringer af udviklingen.

Status på udsættelser

Fogedretten sendte 714 sager til Københavns Kommune med varsling om udsættelse i første halvår af 2022. Til sammenligning blev 565 husstande varslet udsat i første halvår af 2021. Tallene for 2022 repræsenterer dermed en stigning på 26 %. I første halvdel af 2022 blev 134 af de varslede udsættelser effektueret, hvilket svarer til en andel på knap 19 %.

I 2020 og 2021 faldt antallet af udsættelser, hvilket især hang sammen med de tilbagevendende nedlukninger af fogedretten ifm. Covid-19 pandemien. Med det højere antal udsættelser i første halvår af 2022 er det Socialforvaltningens vurdering, at vi nu er tilbage på niveauet fra før Covid-19 pandemien (til sammenligning lå andelen af effektuerede udsættelser på 17 % i 1. halvår 2019).

Det er på det nuværende datagrundlag ikke muligt at sige, om der ligger andre årsager bag udsættelserne i dag, end der gjorde før Covid-19 pandemien. Forvaltningens Bolig- og Beskæftigelsesenhed har fra uge 39 iværksat en monitorering af, hvorvidt de stigende energipriser og inflation påvirker de varslinger og fogedsager om udsættelser fra boliger, enheden modtager. Det er således et tema, der vil blive fulgt i den kommende vinter.

Antal borgere på venteliste til botilbud (forsyningsforpligtelsen)

Kommunen er fortsat udfordret ift. at overholde forsyningsforpligtelsen og arbejder kontinuerligt med at nedbringe ventetiden. Forvaltningen har særlig fokus på borgere, der har ventet mere end seks måneder på et botilbud. 

Antallet af (nettoventende) borgere på psykiatriområdet, der har ventet mere end seks måneder på et botilbud, faldt i starten af året, men er siden steget, især i starten af foråret. Ved udgangen af 1. halvår af 2022 var antallet af ventende således højere end på noget tidspunkt i 2021. Årsagen til stigningen på psykiatriområdet skyldes bl.a. primært et kraftigt stigende behov for midlertidige botilbud til særligt unge. Borgercenter Voksne har i sin tilbudsvifte en overvægt af længerevarende botilbud og har derfor ikke tilstrækkelig kapacitet af midlertidige botilbud til at imødekomme efterspørgslen. Borgercenter Voksne arbejder på at omlægge længerevarende pladser til midlertidige pladser. På udsatteområdet og handicapområdet er ventelisten blevet reduceret.

Der blev i Budget 2023 tildelt yderligere midler til at reducere ventelisterne. Størstedelen af disse budgetmidler går til psykiatriområdet. Det bemærkes, at Ankestyrelsen har meddelt, at de overvejer at rejse en tilsynssag vedrørende ventelisterne.

Status på sygefravær og brug af vikarer

Vikarforbruget har været stigende i 2021, og tendensen fortsætter i 2022. For alle borgercentrene er udgifter til eksterne vikarer steget siden 2019 og 2020. Det forhold gælder i lignende grad på tværs af alle kommunens forvaltninger.

Der er udfordringer med at rekruttere faglært personale, og samtidig er sygefraværet steget i både Socialforvaltningen og i de andre forvaltninger i Københavns Kommune. Begge dele bidrager til et øget brug af vikarer. Stigningen i sygefraværet i Socialforvaltningen skyldes indtil videre primært korttidssygefravær, det ligger i årets første måneder og vurderes i høj grad at handle om covid-19 fravær.

Fastholdelse og rekruttering er et indsatsområde på tværs af Socialforvaltningen og Københavns Kommune. Der blev ved Budget 2023 tildelt midler til en styrkelse af den indsats.

Status på klager

Der skelnes overordnet mellem realitetsklager og formalitetsklager. Realitetsklager er klager over selve afgørelsen, mens formalitetsklager er klager over sagsbehandlingen.

Socialforvaltningen modtog i 1. halvår 2022 i alt 693 realitetsklager. I 1. halvår 2021 var der tale om 846 realitetsklager, dvs. en nedgang på ca. 18 %. Socialforvaltningen modtog i 1. halvår 2022 i alt 412 formalitetsklager. I 1. halvår 2021 var der tale om 375 formalitetsklager, dvs. en stigning på ca. 10 %.

Socialforvaltningen arbejder løbende med forskellige indsatser, der kan mindske antallet af formalitets- og realitetsklager - og arbejder generelt med borgerinddragelse og det gode borgermøde. Der blev i forbindelse med Budget 2023 afsat midler til at nedbringe sagsstammer hos sagsbehandlerne, hvilket forventes at styrke kvaliteten.

Udvalget blev orienteret om Ankestyrelsens omgørelsesprocenter i sagen Danmarkskortet over omgørelsesprocenterne på socialområdet for 2021 på Socialudvalgets møde d. 16. november 2022. Danmarkskortet for 2021 viser, at Københavns Kommunes omgørelsesprocent på socialområdet, børnehandicap- og voksenhandicapområdet generelt ligger under landsgennemsnittet, og at den er faldet betydeligt ift. 2020 på samtlige områder.

Status på overholdelse af sagsbehandlingsfrister

Borgercenter Børn og Unge: I 1. halvår 2022 screenede sagsbehandlere i Borgercenter Børn og Unge 96 % af underretningerne indenfor fristen på 24 timer efter modtagelsen (jf. SEL §151, stk. 2). 54 % af undersøgelserne blev færdiggjort indenfor 4-måneders fristen (jf. SEL § 50, stk. 7). Desuden skete opfølgning på 81 % af de handleplanskrævende sager indenfor frist (jf. SEL § 70). Fristoverholdelsen for ovenstående tre paragraffer er samlet set på 77 % i 1. halvår af 2022.

Borgercenter Voksne: I 1. halvår 2022 lå den gennemsnitlige sagsfristoverholdelsesprocent for de tre områder (enkelt-, førtidspensions- og merudgiftsydelser) på voksenområdet på 83 % i Borgercenter Voksne. 1. halvår 2022 har været præget af overgang til nye fagsystemer. Både merudgifter og pensionsområdet er overgået til DOMUS i løbet af 1. halvår 2022, mens enkeltydelsesområdet overgik til DOMUS i 2021.

Borgercenter Handicap: Borgercenter Handicap vurderer, at kvaliteten af data om sagsfristoverholdelse for 1. halvår af 2022 er behæftet med stor usikkerhed, hvorfor udvalget ikke præsenteres for en opgørelse i denne omgang. Usikkerheden er opstået i forbindelse med ibrugtagning af nyt fagsystem.

På tværs af borgercentrene arbejdes der løbende med de områder, som har udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne. De nye midler til lavere sagsstammer vil påvirke dette arbejde positivt, jf. også punkt 5. Drøftelse af nye sagsbehandlingsfrister, som er på udvalgets dagsorden den 7. december 2022. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget vil få forelagt en sag om ledelsesinformationer for hele 2022 i juni 2023.

Mikkel Boje

 / Mette Boskov Vedsmand, Anders Møller Jakobsen, Lise Stidsen Vandahl, Signe Kofoed Janot

Indstillingen blev taget til efterretning. 

Vicedirektør Lise Stidsen Vandahl, vicedirektør Mette Boskov Vedsmand, vicedirektør Anders Møller Jakobsen og vicekontorchef Signe Kofoed Janot deltog under punktets behandling.